|
Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
16-12-2016, 15:49 | #1 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-12 2016
Indlæg: 11
Styrke: 8 |
Ny på K10, min historie
Hej.
Jeg vil lige præsentere mig selv. Jeg er en kvinde på 36 år, som pt. er i begyndelsen af en sag om førtidspension. Jeg vil lige ridse et par begivenheder op, så det er lettere at følge med i. 1980 - jeg blev født, knap tre måneder for tidligt. Efter afsluttet folkeskole i 1997 påbegyndte jeg et hav af ungdomsuddannelser, men afsluttede aldrig en af dem, grundet opmærksomhedsbesvær. Fik også opbygget en ret betydelig SU-lånsgæld. 2006 - jeg fik diagnosen AdHd. 2007 - jeg blev bevilget revalidering til Hf + socialrådgiverstudiet. 2008/2009 - jeg gik på HF og bestod eksamen med et meget fint gennemsnit. 2009/2013 - jeg gik på socialrådgiverstudiet, ansøgte om og blev bevilget udsættelser til eksamen tre gange, men måtte erkende, at jeg ikke kunne gennemføre studiet, årsagen var opmærksomhedsproblemer. Første kvartal 2014 - første snak om opstart af fleksjobsansøgning påbegyndtes og jeg var i praktik på et misbrugscenter, jeg var trods opmærksomhedsbesvær og træthed rigtig glad for denne praktik, og håbede at kunne blive ansat her, hvis jeg blev bevilget fleksjob. Jeg fik min fleksbevilling per 1-4-2015, 20 timer per uge. Oktober 2015 - jeg pådrog mig en ret alvorlig blodprop i højre side af hjernestammen, var indlagt i godt tre måneder på fire forskellige sygehuse, sidste var CNN Næstved, som er specialister indenfor det område. Mit liv er totalt ændret. Jeg har en semiparese i venstre side af kroppen, har stort besvær med at gå, jeg har ingen funktion i venstre arm og hånd, jeg er følsom overfor høje lyde og skarpt lys, jeg er konstant træt, jeg har meget dårlig balance, har dårlig hukommelse og tale og jeg kan kun koncentrere mig/fokusere i ca. 10 minutter af gangen. Jeg har været hos psykologer, neuropsykologer, læger - og ikke mindst til daglig intensiv genoptræning fra tredje dag, jeg var indlagt. Jeg fortsatte i kommunal genoptræning, da jeg blev udskrevet fra sygehuset den 28-01 2016, denne ophørte 09-2016. Jeg besluttede at fortsætte i privat fysioterapi, hvor jeg stadig går to gange om ugen. Udover genoptræning betaler jeg for at få kinesisk massage og akupunktur, for at stimulere nerver og muskler. Jeg laver også stimulerende øvelser hjemme i det omfang, jeg har energi til det. Jeg blev af min sagsbehandler indkaldt til et statusmøde her d. 7-12-2016 for at komme frem til, hvad der skal ske fremadrettet. Med ved mødet var en ergoterapeut og min mor. Sagsbehandler bragte ordet førtidspension på banen, helt af sig selv. Min læge vurderer, at jeg ikke er i stand til at gennemføre en praktik eller en arbejdsprøvning, så det blev i stedet aftalt, at ergoterapeuten kommer hjem til mig inden jul og udfører en funktionstest/AMPS. Jeg beskriver kun egen læges og sundhedsfaglig konsulents udtalelser, medtager ikke udtalelser fra fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykiater, psykolog og neuropsykolog. Min læge har bl.a. beskrevet følgende: "Permanent skade på centralnervesystemet. Tvangsstilling af ve. arm og ben. Ingen udsigt til bedring. Jeg finder det ikke relevant at forsøge med ressourceforløb og hun vil ikke kunne varetage et fleksjob. Jeg ser ikke flere behandlingsmuligheder med sigte på forbedring, men der er behov for livslang vedligeholdelsestræning for ikke at miste yderligere funktioner. Jeg vurderer ikke, at der er nogen rest-arbejdsevne." Kommunens sundhedsfaglige konsulent har beskrevet følgende: "Diagnose: AdHd, tilstand efter blodprop i hjernen. Det er naturligt, at følgetilstanden efter slagtilfældet fylder mest i XXs attest; faktisk nævner han kun AdHD i diagnoselisten. Men det betyder ikke, at AdHD er forsvundet. Der er således klar dokumentation for en kendt opmærksomhedsforstyrrelse og nu yderligere kognitive og især fysiske funktionsnedsættelser. Begge tilstande er varige, samlet med svært nedsat eller ophævet funktionsevne i ethvert erhverv. Der er ikke anledning til at indhente yderligere helbredsafklaring, udover en eventuel LÆ265. Inden da kan jeg anbefale en praktisk afklaring, kan være ved AMPS eller egentlig praktik. XX Sundhedsfaglig konsulent" Så, så kører bussen - jeg håber på det bedste! Sidst redigeret af Krylle; 16-12-2016 kl. 16:59. |
16-12-2016, 17:43 | #2 |
Webmaster
|
Velkommen til K10.
Rigtig fin beskrivelse af dit forløb hvilket vil gøre det nemmere for andre at give gode råd...det er så meget nemmere at svare på spørgsmål når folk har skrevet det fulde forløb...måske andre vil lære af det Lige en enkelt ting...er du stadig på ledighedsydelse så... Det ligner jo en klokkeklar oplagt sag til en førtidspension...der mangler nok den arbejdsprøvning eller funktionstest for at det hele skulle være der.. Vi har flere herinde som kunne have glæde af sådan en funktionstest....så måske vi kunne lokke dig til at beskrive din når og efter den er lavet...altså hvad den indebærer osv.. Det vil hjælpe andre som står foran at skulle have lavet sådan en.. Hvis du er smart.---så forsætter du i denne tråd hvis du senere har mere til din sag...spørgsmål eller bare info...om feks den funktionstest..
__________________
|
16-12-2016, 17:56 | #3 | |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-12 2016
Indlæg: 11
Styrke: 8 |
Hej Webmaster!
Tak for velkomsten Ja, jeg er stadig på ledighedsydelse. Jeg får ergoterapeuten på besøg på tirsdag til en snak, så derefter vil jeg opdatere min tråd med hvad den test vil indebære. Og jeg skal nok blive her i min tråd. Citat:
|
|
20-12-2016, 12:06 | #4 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-12 2016
Indlæg: 11
Styrke: 8 |
Ergoterapeuten har lige været her. En AMPS-test, eller en funktionstest, vil foregå på den måde, at borgeren vælger to (2) aktiviteter, som er velkendte fra dennes hverdag - og gerne aktiviteter, som man måske har problemer med at klare.
Jeg valgte i samråd med ergoterapeuten opvask i hånden og sammenlægning af tøj. Jeg skal vaske mellem 10 og 15 stykker service op og lægge 10 stykker nyvasket tøj sammen; ikke større stykker tøj og ikke håndklæder og sengetøj. Man bliver vurderet på tempo, effektivitet, overblik (herunder kognitive vanskeligheder) samt eventuelle vanskeligheder grundet smerter/udtrætning. Alt efter resultatet af testen vil jeg blive tilbudt hjemmehjælp; dette er den anden årsag til at testen skal udføres, da min sagsbehandler er usikker på, hvordan jeg klarer mig i eget hjem. Det er aftalt, at ergoterapeuten kommer ud til mig d. 3. januar kl. 10 og overværer testen. Det er så næste skridt i min førtidspensionssag. Denne test træder i stedet for en sædvanlig praktik/arbejdsprøvning/ressourceforløb, da jeg er for syg til at kunne udføre disse. http://www.etf.dk/aktivitetsundersoegelse-amps Lidt om AMPS-testen. http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...rbejdsprovning "Skal jeg - for at få førtidspension - igennem en arbejdsprøvning?" Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er dokumenteret i praksis via en arbejdsprøvning. Denne form for dokumentation kan kun udelukkes i situation, hvor det er formålsløst at gennemføre en arbejdsprøvning, idet det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres væsentligt og bringe borgeren til selvforsørgelse. I vejledningen nævnes personer med: Alvorlig sindslidelse Alvorlig hjerneskade Udviklingshæmning Hastig fremadskridende sygdom Udsigtsløs behandling - døende Læs evt. mere herom i Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Konklusion Så jo, loven giver mulighed for at søge om førtidspension på de oplysninger, der foreligger, men du vil kun være berettiget, hvis din arbejdsevne er dokumenteret varigt nedsat og i et sådan omfang, at selvforsørgelse, også med støtte, er udelukket. Arbejdsevnen skal som hovedregel være beskrevet i praksis. Sidst redigeret af Krylle; 20-12-2016 kl. 12:20. |
20-12-2016, 15:43 | #5 |
Webmaster
|
Tak for en udførlig beskrivelse af testen..
__________________
|
20-12-2016, 18:31 | #6 | |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 20-06 2014
Indlæg: 209
Styrke: 11 |
Citat:
Jeg undrer mig lidt når jeg læser ovennævnte vejledning, da jeg har svært ved at finde et af de punkter som passer bedst til min situation og mener at vejledningen er lidt ude af trit med den virkelige verden eller måske det er omvendt... Jeg har da godt nok nogle sygdomme og skavanker men ikke noget jeg opfatter som så alvorligt som vejledningens 5 punkter. Bare en lille sidebemærkning så brugere ikke stirrer sig helt blind på vejledningen og tror at den skal tages 100% bogstavelig. Og så vil jeg gerne ønske Krylle held og lykke med den kommende funktionstest |
|
20-12-2016, 18:36 | #7 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-12 2016
Indlæg: 11
Styrke: 8 |
Hej job :-)
Du har også fået udarbejdet en AMPS-test/funktionstest? Hvordan gik det? Jeg har lidt på fornemmelsen, at min sag ryger forbi rehabteamet og direkte til pensionsteamet, da min rest-arbejdsevne er lig nul, alt er afprøvet - og det vil være formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevne, dette har fysioterapeut og egen læge også beskrevet. Og tak :-) Sidst redigeret af Krylle; 20-12-2016 kl. 18:42. |
20-12-2016, 18:50 | #8 | |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 20-06 2014
Indlæg: 209
Styrke: 11 |
Citat:
Forløbet mundede ud i en 3-4 sider lang funktionsbeskrivelse hvor ergoterapeuten beskriver mine daglige gener og ikke mindst hvad sygdomme har betydet for eks. mine fritidsaktiviteter over tid. Ergoterapeuten skriver i sin konklusion: "Jeg har svært ved at se hvilke ressourcer eller udviklingsmuligheder der kan hjælpe Job tilbage til arbejdsmarkedet." Funktionsevnebeskrivelsen lukkede endegyldigt min sag og så var det bare at få klaret se sidste formaliteter inden sagen kunne sendes til Rehabiliteringsteamet. |
|
20-12-2016, 18:52 | #9 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.084
Styrke: 34 |
Det er en fornøjelse Krylle.........
........ at se samarbejdet imellem dig og Web.
Du har godt fat i din sag og har forståelse for at hjælpe os, der skal råde, med alle dine oplysninger. Det gør det let. Herligt. Du er jo ung, så de skader og udfald du har pådraget dig, bør du optræne. Du oplyser ikke hvilken kommune du er tilknyttet, men du bør kende til reglerne for optræning, hvor der sker voldsomme ting bag kulisserne, som ikke nødvendigvis er til patienternes fordel. Vi har samlet regler og lovgivning i denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813 Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling https://www.sst.dk/~/media/D31352E52...2C6C95050.ashx Hvor du bla kan læse om den juridiske betegnelse "svært handicappet". En henvisning til optræning behandling er personlig og du bestemmer hvor du vil modtage denne. Du bør være opmærksom på, om du skal tilbydes individuel behandling og på hvilket niveau, som du drøfter med din henvisende læge. Kommunen kan ikke tvinge dig til kommunalt holdtræning, hvor du med min erfaring, ikke hører til. Jeg går ud fra, at du har været indlagt på hospital og ved udskrivningen, som loven kræver, at du har fået en GOP, Genoptræningsplan i hånden? Denne plan er under hospitalsregi og vederlagsfri for alle. Efterfølgende bliver man 40/60% patient når man er afskrevet fra hospital hvor en del patienter selv skal betale de 60% af regningen. Du er "svært handicappet" og læs på Diagnoselisten side 2 under 2F, som berettiger til vederlagsfri behandling fremover. Held og lykke med det videre forløb. Hvis du har spørgsmål til optræning vender du bare tilbage. Hilsen Peter |
20-12-2016, 18:59 | #10 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-12 2016
Indlæg: 11
Styrke: 8 |
Hej Peter :-)
Jeg har stort kendskab til, hvordan tingene kører, også bag kulisserne, i kraft af min tid på studiet og i praktikker, og i kraft af, at min bisidder (min mor) har arbejdet som sagsbehandler/socialrådgiver i 43 år op til sin fratrædelse/pensionering i 2014. Hun har været en fantastisk støtte siden jeg først fik min AdHd-diagnose, og har guidet mig gennem systemjunglen. Uden hende ville jeg have givet op for længe siden. Læs mit første indlæg, der står alt om genoptræning, hospital mv. Jeg mente i mit første indlæg, at jeg kun betaler for akupunktur, jeg får fysioterapi dækket, upser fra min side af, hehe. Jeg har ikke lyst til at oplyse i hvilken kommune, jeg bor. Og tak :-) Sidst redigeret af Krylle; 20-12-2016 kl. 20:06. |
|
|