|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
13-08-2011, 08:56 | #1 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 17-05 2010
Lokation: Vejen
Indlæg: 1.532
Styrke: 16 |
Juraprofessor: Velfærdsstaten er ved at fordampe
Juraprofessor: Velfærdsstaten er ved at fordampe
http://politiken.dk/debat/ECE1359041...d-at-fordampe/ F EVA SMITH FAKTA Eva Smith er dr. jur. og professor på Københavns Universitet. Hun er desuden formand for det Kriminalpræventive Råd. Velfærdsstaten, som de fleste af os vist stadig bekender os til, bygger på en tanke om, at et samfund, hvor den stærke støtter den svage, gavner alle. Men hvordan ser det egentlig ud med den tanke i året 2011? Lad os starte med børnene. For et par år siden besluttede regeringen, at der skulle serveres et måltid mad i alle børneinstitutioner. Tanken var at sikre, at alle børn fik et sundt måltid. Måske kunne det også lade sig gøre, at nogle børn hjalp med madlavningen. Det rejste imidlertid en storm af protester. Alle velbjærgede forældre ville hellere selv sikre sig, at deres børn fik ordentlig mad. Jeg husker bl.a. et indlæg her i bladet, hvor en far følelsesfuldt beskrev, hvorledes han omhyggeligt skar dyr ud af den rå agurk og guleroden, hvilket var en stor glæde for lille Oskar. Da jeg i sin tid arbejdede i en børnehave, åbnede vi alle børnenes madpakker og lagde det hele ud på store fade. Det ville være utænkeligt i dag – tænk hvis et andet barn fik glæde af den økologiske pølse og fars eget hjemmelavede rugbrød? Det er kommet dertil, at man end ikke kan give et barn, hvis forældre har glemt madpakken, et andet barns efterladte mad. Det er barnets ejendom og skal med hjem i madkassen, så forældrene kan se, hvor meget barnet har spist! Op til hvert valg lover politikerne, at det vil blive anderledes – og efter valget indgås aftaler, hvor der sker lidt eller intet. Hvordan kan vi finde os i det med god samvittighed? Eva Smith Legoland er blevet så stor en succes, at der nu er lange køer ved forlystelserne – hvilket kan være svært at forklare en utålmodig 3-årig. Legoland har derfor fået den geniale idé, at man kan betale 100 kr. mere og derved komme i en ’hurtig kø’, der betyder, at man kommer før alle andre. Hvordan det helt er organiseret, ved jeg ikke, men i princippet kan et VIP-barn vel tage en tur – og så løbe tilbage i den korte VIP-kø – med det resultat, at børn uden VIP-status kommer til at vente endnu længere. 100 kr. er småpenge for mange, men der er altså stadig mennesker i Danmark, der er nødt til at spare op til det årlige besøg i Legoland, og har man tre børn, er 300 kr. ikke et lille beløb for sådan en familie. I øvrigt vil resultatet nemt blive, at de, der ikke har råd til at betale ekstra eller af principielle grunde ikke vil, holder sig væk. JARLOVS BLOGVelfærd til alle er usolidarisk Alle gæster køber VIP-kort – og dermed er fidusen væk. Men Legoland kan naturligvis sætte prisen op, indtil smertegrænsen selv for de velbjærgede er nået. Der er også børn i Danmark, som har helt andre problemer end et måltid mad i institutionen eller prisen på Legoland. Det gælder f.eks. de børn, der vokser op i asylcentrene. Utallige undersøgelser har vist, at de traumatiseres, og at deres ødelagte barndom vil trække lange skygger ind i deres liv som voksne. Op til hvert valg lover politikerne, at det vil blive anderledes – og efter valget indgås aftaler, hvor der sker lidt eller intet. Hvordan kan vi finde os i det med god samvittighed? Der var engang, hvor Danmark tog ned til lejrene i Eksjugoslavien og hentede de flygtninge, der havde mest brug for hjælp. For 20 år siden ville mine studerende være forsvarsadvokater. I dag vil de også gerne være advokater – men det skal være erhvervsadvokater, hvor man tjener kassen. Eva Smith Jeg husker billeder fra TV-avisen med en lille dreng, der blev kørt direkte til Rigshospitalet for at få en øjenoperation. I dag skal en udlænding helst have en eksamen fra et af verdens 20 bedste universiteter for at komme ind, hvilket er meget besynderligt i et land med en voksende ældrebefolkning. Gad vist, om en professor fra Harvard har lyst til at snyde næsen og skifte bleen på en ældre medborger? Og det var faktisk et argument under debatten om EU-forbeholdene i 1992, at vi gerne ville behandle vore asylansøgere bedre, end de gjorde i andre EU-lande. I dag ønsker selv Socialdemokraterne (på hvis startside på internettet ordet ’solidaritet’ er bevaret) at beholde EU-forbeholdet for så vidt angår udlændingeområdet, så vi kan bevare vores faste og fair politik. Vores ’faste og fair’ udlændingepolitik betyder bl.a., at afviste asylansøgere, der ikke kan sendes hjem, ikke må arbejde. INTERVIEWFoghs ****eårti gjorde os til egoister Det betød, at vi sidste forår sendte asylansøgere, der havde levet i Danmark op til 10 år, tilbage til et Irak, der var ødelagt efter mange års krig. Disse mennesker havde fået ødelagt deres selvtillid og virkelyst af at leve et liv i passivitet og usikkerhed om fremtiden. Mange havde også en psykiatrisk diagnose. Tænk, hvis de i stedet havde fået lov at arbejde, så de selv kunne forsørge deres familie, kunne holde deres kompetencer ved lige og måske videreudvikle dem. Mon ikke en irakisk murer kunne lære meget ved at gå på en dansk arbejdsplads? Og mon det ikke havde været lidt lettere at vende hjem til Irak? LUKKET og låst. Der er ikke meget solidaritet tilbage inden for de danske mure, mener juraprofessor Eva Smith. Tegning: Roald Als Lige nu jubler vi over det arabiske forår, men en af konsekvenserne er jo en voldsom flygtningestrøm mod Europa, dvs. mod Grækenland og Italien. Der er forslag fremme i EU om en fordeling af flygtningene i alle lande – men Danmark har allerede sagt nej. Vi glæder os over vores geografiske position – og tilbyder at sende nogle eksperter ned, der kan hjælpe dem med at administrere de mange flygtninge. Det er i øvrigt tankevækkende, at vi i mange år har beklaget de stakkels svenskere, hvor regeringen undertrykker folkets røst, at de ikke har en fast og fair indvandrerpolitik, men tværtimod har modtaget 30.000 flygtninge om året. Når man nu ved, at flygtninge koster millioner, hvordan mon det så kan være, at Sverige klarer sig så glimrende økonomisk – og langt bedre end her? Men det mest sørgelige i hele denne udvikling er, at den også har ramt vore unge. For 20 år siden ville mine studerende være forsvarsadvokater. I dag vil de også gerne være advokater – men det skal være erhvervsadvokater, hvor man tjener kassen. Jeg læste for nylig i denne avis, at gymnasieeleverne beklager sig over, at deres kammerater med meget fravær kommer for let til huen – og at skolen ikke er konsekvent nok med at smide fagligt svage elever ud, da de sænker det faglige niveau. Danmark – hvad sker der for os?
__________________
Pensionist pr.1.4.2012 You must be the change - you want to see in the world. Mahatma Ghandi |
13-08-2011, 20:13 | #3 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 17-12 2005
Indlæg: 186
Styrke: 0 |
Tja, det kommer vel an på om man er den ene eller den anden...
http://epn.dk/okonomi2/dk/article2513372.ece DANSKERNE RIGEST I NORDEN Af SVEND BOYE THOMSEN Offentliggjort 13.08.11 kl. 16:03 Nye beregninger viser, at danskerne er rigere end både svenskere, nordmænd og finner. Danskerne er det rigeste folk i norden. Det viser beregninger som Nordea har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Nationalbanken og Den internationale Valutafond IMF, skriver borsen.dk. Tallene dækker dog over både en positiv og en negativ udlægning. På den ene side har danskerne fordoblet deres gæld siden 2000, hvis den måles i forhold til årlige indkomster efter skat. På den anden side er danskernes formue målt i kroner og ører vokset næsten lige så hurtigt som gælden, hvilket betyder, at danskernes nettoformue er steget med 80 pct. i perioden. Skrøbelige økonomier Danskerne havde således en nettoformue på 460 pct. af indkomsterne efter skat ved udgangen af 2010. Svenskerne havde til sammenligning nettoformuer på 450 pct. af indkomsterne efter skat, mens nordmændene og finnerne lå på ca. 380 pct. Økonomierne i de danske husholdninger er dog skrøbelige, som situationen er nu, vurderer en formueekspert over for borsen.dk. Det skyldes usikkerheden om renter, obligationer og ikke mindst huspriserne i Danmark. |
13-08-2011, 20:44 | #4 | ||||||||||||||||||||
Jeg bor her på K10
|
Hmm, ja, det handler jo om livets grundlæggende værdier!
Hva nytter det at have en hvis del fuld af penge når man ikke kan .....() Eller sagt på en anden måde(som Sioux indianerne sagde): "Når det sidst træ er fældet og den sidste fisk er fanget, vil mennesket forstå de sande værdier" (frit oversat) Bemærker mig i artiklen: ....dobbelt så stor gældsætning.... øhhh...Dét er da SERIØST et problem og hvem ska betale regningen? nåh jo, det blir jo nok helt sikkert vores børn og børnebørn. Martin, i Norge fx ja, da er en ganske almindelig folkepensionist langt bedre "lønnet" end herhjemme og mon det for en stor del skyldes at de har forstået at beholde og fordele, ikke mindst, deres store naturlige reserver, til gavn for alle? -og ikke kun for visse som her i DK? Tjaaa..... Iøvrigt, lige præcis danske statestik gir jeg absolut intet for, de kan læses præcis som man ØNSKER at få resultatet
__________________
http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./ |
||||||||||||||||||||
14-08-2011, 10:15 | #5 | |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 17 |
Citat:
Danskere er også indehavere af nordisk rekord for skattelettelses-kroner i gennemsnit pr 1000 indbyggere, dog fordelt således, at jo højere den oprindelige indtægt er - jo større effekten af skattelettelser, hvilket får de enkelte formuer til at vokse, på bekostning af de mindre bemidlede. Alle disse nordiske "rekorder" (i formue, i antallet af fattige, omfanget af skattelettelser) forklarer udmærket hverandre. |
|
14-08-2011, 12:34 | #6 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 17-05 2010
Lokation: Vejen
Indlæg: 1.532
Styrke: 16 |
Tjah, må tilstå at jeg er 100% bag Buster i det her :-) og for den sags skyld også bag Tante Ana ooog Eva Smidt
Vores måde at omgåes hinanden på er under al kritik
__________________
Pensionist pr.1.4.2012 You must be the change - you want to see in the world. Mahatma Ghandi |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
de velstillede har glemt at velfærdsstaten er til for dem | nensypigen | Politik og Samfund | 3 | 30-01-2013 19:11 |
JP Læsere: Sådan reddes velfærdsstaten | BOM | Fremtiden for fleksjob og førtidspension | 12 | 03-03-2012 19:19 |
Velfærdsstaten ændret i det skjulte! | buster | Politik og Samfund | 2 | 25-10-2011 20:49 |
Juraprofessor: Stasi er kommet til Danmark | buster | Politik og Samfund | 17 | 12-10-2010 17:32 |
Hvordan fornyer vi velfærdsstaten? | Ragdoll | Politik og Samfund | 4 | 21-08-2010 08:02 |