Hvad så nu?

[Silli]

Hej,

Endnu en fortvivlet person der føler sig fastklemt i systemet melder sig på K10 forum for at søge lidt råd og vejledning af folk med lignende problemer.

Situationen:
Jeg har lige modtaget en “raskmelding” fra min sagsbehandling, med begrundelse i at jeg ved hvorfor mine hænder gør ondt. Dvs. Diagnosen er stillet. Jeg var derfor på A-kassen for at snakke med dem, men meldingen herfra er: Da du ikke kan betragtes som til fuld rådighed for arbejdsmarkedet kan du ikke få dagpenge.... Og her gik jeg at troede at vores system bare hængte lidt sammmen.

Nåh nok om situationen, baggrunden:
Helbredet:
I 3. kvartal sidste år gik jeg direkte fra arbejde til læge med store smereter i højre hånd og finger, han konkluderede at det var en overbelastning.

Da det efter 3 uger ikke blev bedre var jeg til flere undersøgelsen og konklusionen, på dette tidspunkt blev seneskedehindebetændelse, og jeg fik noget binyrebarkhormon, og lov at vente igen.

Da det efter en tid ikke var blevet bedre og jeg også begyndte at få små smerter i venstre hånd, samt min mobilitet i hænderne blev gradvist forringet, sendte min regulære læge mig til reumatolog, hvor til der var en månedsventetid. Reumatologen konkluderede hurtigt at der var tale om refleksdystrofi (CRPS) med startende kontralateral spredning. (hvilket jeg efter at have læst meget på nettet, er helt enig i) Reumatologen satte mig i behandling med binyrebarkhormon piller i 5 uger, og sagde at han gerne så mig rask efter dette. Dette var ikke helt i overenstemmelse med den specialist rapport jeg havde fundet fra det danske kompetence gruppe i Aalborg, men jeg tænkte at han nok viste hvad han havde gang i nu når han var så hurtig til at diagnosticere. Disse havde en lille effekt, på hævelserne primært, og herudover nogle knap så attraktive bieffekter.

Da jeg kom tilbage til reumatologen uden den store forandring blev jeg sendt til røntgen og scanning, men begge disse ting gav ikke nye årsager. Reumatologen gav mig så en stor sprøjte binyre barkhormon (trods dette tidligere var gjort af egen læge, og at jeg havde spist piller i 5 uger) og sagde at nu skulle det gerne gå væk. (hvilke blev noteret i journal, som sagsbehandler hentede og kommunale læge har baseret deres konklusioner på. (Han er forresten uddannet psykiater, og vel næppest er specialist i refleksdystrofi)

Sideløbende tog jeg denne gang kontakt til egen læge da samme specialist rapport som nævnt ovenfor sagde at fysioterapi var en væsentlig del af behandlinegen, og efter konsultation med min egen læge fik jeg en henvisning til fysioterapi. Fysioterapien var det første som rigtigt hjalp, og min mobilitet blev som følge af dette meget forbedret, jeg har dog stadigt størstedelen af smerterne. Jeg går nu ugentligt til fysioterapeut.

Opfølgningsbesøg ved reumatolog gav at han så en forbedring af mobilitet,men også at lidelsen ikke er væk og bookede mig derfor til MR-scanning som jeg nu venter på.

Pt. føler jeg mig ude af stand til at gøre mange ting i hjemmet, blandt andet påfører det mig smerter at rede mit hår, tage ting ned fra hylder etc. Derudover kan jeg ikke skrive ret meget på computer uden mine hænder bliver hævede røde, og gør xxx ondt. (det her er skrevet af min kæreste)

Sagsbehandlingen:
Jeg blev i starten kastet fra sagsbehandler til sagsbehandler, og der kom ikke andet konkret ud af det andet end jeg skulle starte hos en job coach. Der gik jeg 5-6 gange og konklusionen blev at jeg nok skulle prøve at uddanne mig til et eller andet, hvilket jeg også gerne vil. Samtidigt med dette blev der af sagsbehandleren antydet meget, at nu var jeg jo også på vej til at være rask, hvilket jeg i nogle perioder bestemt ikke kunne føle.

Der har forelagt adskellige “misfortåelser, som jeg ikke kan se hvordan kan opstå, blandt andet har sagsbehandleren sagt til jobcoachen at jeg ikke fulgtebehandling (hvilket var usandt.) I rapporten jeg har modtaget, står der også at jeg har informeret sagsbehandleren om at jeg ikke længere går til mine aftaler hos reumatologen (igen usandt).

Jeg har flere gange spurgt om jeg ikke kunne få lov at komme i arbejdsafklaring. Da jeg rigtigt gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet, men ikke ved hvilke job jeg kan varetage. Dvs. Hvis jeg starter på en uddannelse ved jeg ikke engang om jeg kan varetage jobbet i den anden ende. Svaret var desværre alle gangene at det de ikke for,. Der er blevet nægtet revalidering fordi jeg tidligere har startet på en uddannelse jeg ikke har færdiggjort. Jeg ha r ednvidere undersøgt mulighederne for at genoptage studiet, men grundet højere adgangskrav pt. er dette ikke muligt. (Jeg er et offer for konvertering til den nye karakterskala)

Endvidere har jeg læst i sygedagpengeloven at der i sagsbehandling skal foreligge en arbejdsevne erklæring for hvad jeg er istand til at gøre. Fra beskæftigelses ministeriets vejledninger til sags behandling er arbejdsevnen er defineret som:
”evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse”.


Men det mest konkrete og specifikke der står i sagsbehandlerens rapport er at perosnen ser mig istand til at varetage et arbejde med de restriktioner som komunens lægekonsulent har henvist. (Hvilket er at jeg skal have et arbejde hvor der tages hensyn til mine smerter.).

Personligt havde jeg jo håbet på at de kunne hjælpe mig med forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver, så jeg vidste hvad jeg kunne have en chance for at arbejde som. (jeg føler mig lidt fortabt nu når jeg ikke kan bruge tastatur mere end overfladigt, og heller ikke kan udføre arbejde som involverer meget brug af mine hænder.)

Min nuværende løsning er:
Tage et HF kursus i sommerferien på SU og herefter melde mig ind på en bachelor eller kortere uddannelse, men uden arbejdsafklaringen frygter jeg lidt at spilde min tid og samfundets penge på at få en uddannelse, hvor jeg potentielt ikke er istand til at varetage uddanelsen eller det medfølgende job.

Jeg ser bestemt ikke mig selv som et offer rent medicinsk, der er mange mennesker der fysisk er dårligere stillet end mig, og jeg vil utroligt gerne tilbage på arbejdsmarkedet, jeg har dog bare store problemer med at se den rette vej derhen, hvor jeg ikke ender med at spilde min egen og samfundets tid og penge på blindgyder. Kort sagt, jeg føler mig lidt fanget i systemet.


Opsummering:
Mig selv: Føler mig ude af stand til at foretage mange ting i hverdagen, men vil utroligt gerne have et arbejde.
Min egen læge: Jeg skal ikke vende tilbage til samme eller lignende job hvor hænderne udsættes for belastning, og skal følge den foreskrevne behandling ved fysioterapeut, læge og reumatolog.
Min fysioterapeut: Jeg skal stoppe anvendelsen af hænderne før det gør ondt, og skal stoppe med alt når mine hænder blive trætte.
Reumatolog: Tidl: "Jeg forventer du bliver rask lige om lidt", Nu: forventer evt. brusk anomalie i håndled.
Komunal lægekonsulent (psykiater): brug hånden så meget som muligt, men arbejde skal foretages så der tages hensyn til smerten.
Sagsbehandler: "Du ved hvorfor det gør ondt, derfor raskmelder jeg dig"


De egentlige spørgsmål:
Men tilbage til hovedessensen, kan det virkeligt være rigtigt at man kan havne i en situation, hvor man hverken er beretiget til dagpenge eller sygedagpenge?

Samt måke også, hvorfor er det ikke muligt at afklare min arbejdsevne, så jeg kan komme igang med at leve resten af mit liv?

[Anna1]

hej har du klaget over dit sygedagpengestop?

det ville da være noget af det først jeg ville gøre?

ANNa1

[Silli]

Hej

Nej ikke endnu, jeg har egentlig kun modtaget min arbejdsevnevurderingsjournal, hvor konklusionen står i men ikke den egentlige bekræftigelse af stoppet, samt at sagsbehandleren har informeret det verbalt.

Endvidere er jeg af fagforeningen blevet henvist til noget systemhjælp, som jeg skal konsultere med, og jeg har en aftale med egen læge hvor jeg vil præsentere rapporten og konklusionerne fra sagsbehandler og læge konsulent.

Det der bekymrer mig en smule er, at jeg egentligt gerne vil videre, jeg føler jeg sidder fast. Alt på nær mine hænder og håndled fungerer, så jeg føler hele sygdomen frustrerende. Så jeg kan heller ikke rigtigt beslutte mig om jeg bare skal melde mig på en uddannelse, selv om dette jo er gambling til en vis grad.

Jeg skrev her for at høre hvad ligesindede ville/har gjort i lignende situationer.

[Andersine85]

Hej Silli

Gider du skrive når du får afgørelsen, ift. hvilken § det er efter? Mit umiddelbare bud er § 7, stk 5 - stationær tilstand. HVilket betyder, at hvis du har et helbred, som ikke bliver værre (men muligvis/forhåbentligt bedre), og den begrænsning du evt. måtte have, ikke giver dig ret til en indsats f.eks. revalidering, så må man stoppe din sygedagpenge (og spørg mig ikke hvorfor den § findes, den er dybt dybt mærkelig).

Mit bud er, at du starter på en uddannelse, for hvis du er ufaglært, så skal Jobcentret kigge på alle de ufaglærte jobs der findes, og må godt pege på ting som p-vagt og billetsælger, og det gør det svært at få en revalidering, med mindre man har nogle virkelige betydelige helbredsbegrænsninger - hvilket det trods alt ikke helt lyder til at du har, eller vil vedblive med at have? (eller?).

Hvis du er bekymret for om du kan klare en uddannelse, så ville jeg vælge noget der meget involvere en computer. I dag kan man få så mange hjælperedskaber til den, at man næsten ikke behøver at bruge sine hænder. Min ordblinde søster har f.eks. en mikrofon koblet på hendes computer, hvor hun så siger, hvad hun vil have skrevet, og det laver computeren så om til bogstaver (møjsmart bortset fra det!). Det kunne måske være en mulighed for dig?
Du vil allerede under uddannelsen kunne søge om hjælp til at få sådan et program til din computer, så du også kan klare selve uddannelsen.


Og for at svare på dit spørgsmål, ja det er desværre både lovligt, og kan ske, at man ender i en situation, hvor man ikke har ret til sygedagpenge men hvor A-kassen heller ikke vil tage dig ind. Og hvis kommunen ikke kan se noget formål med at afprøve dig (hvilket de ikke kan, hvis de ikke kan se at du skulle kunne modtage en indsats) så behøves de ikke at afprøve dig.
Du kan dog godt stå til rådighed ved A-kassen med skånehensyn f.eks. ikke fysisk hårdt arbejde, så længe du står til rådighed for 37 timer, kan du evt. det?

[MTVRV1]

Men tilbage til hovedessensen, kan det virkeligt være rigtigt at man kan havne i en situation, hvor man hverken er beretiget til dagpenge eller sygedagpenge?

cirka 7000 om året desværre.
hvis man ikke er rask meldt ingen penge fra A-kasse.
for står man ikke klar til de 37 timer

Men de fleste her på siden har læge dokumentation på stærkt nedsat erhvervsevne og derfor
bliver en kommune nødt til at afklare ens arbejdsevne.
foreksempel en arbejdsprøvning

men kan udmærket forstå hvor fustrende det er.

[Silli]

Tak Andersine85 for dit uddybende svar, og dine råd. Jeg skal nok melde tilbage omkring paragrafen.

Jeg har selv, efter at have kigget i sygedagpenge loven, mistænkt at det måske er pga. stationær tilstand. Min undren er dog at Refleksdytrofi ikke kan defineres som en stationær tilstand. Det er en lidelse som både kan blive værre og bedre i værste fald får jeg fuld kontralateral spredning, dvs. spredning til begge hænder, og mobiliteten kan blive så dårlig at jeg for eksempel ikke kan lukke hænderne.

Min helbredsbegrænsinger er begrænset til konstant smerte i hånd/håndled som ved brug af motoriken i primært min højre hånd men også den venstre forværres signifikant. Det vil sige at ting som at redde hår, skære mad f.eks til aftensmad, skrive på keyboard (mus er ok i venstre) er smertefulde og efter meget kort tids aktivitet, hæver hånden op, bliver motorisk begrænset og giver kraftige smerter.

Tak for rådet om tale til tekst , har allerede fået fat i softwaren, men det kunne ikke køre på min nuværende computer, så jeg leder pt. efter en 32 bit af slagsen med word 2003 eller nyere til bilige penge.

Mht. skånehensyn,så vil jeg tro at så længe at jeg kan nøjes med at bruge mus, eller ikke skal involvere mine hånd og håndledsmotorik, så kan jeg klare 37 timer. Jeg er dog bekymret for min egen effektivitet.(musen kan styres primært med overarmen, derfor kan jeg bruge venstre, på højre hånd kan jeg dog ikke pga. håndledssmerter ved bevægelse af fingrene))

[Enteneller]

Hej Silli,

Har du en pensionsordning fra tidligere ansættelse hvor du evt. indtil videre kan få udbetaling for: "Tab af Erhvervsevne", det er værd at checke.

Sikke en lang historie du har skrevet, jeg var ved at opgive at læse den, men sikke en redelighed. Jeg kender også til det med at fagforeningen "vasker hænder", når man ikke er til "110%" rådighed, hva faen er det de vil.???

Sygedagpengeloven er utrolig skarp, der skal blot komme en lille side bemærkning fra en læge eller lign. og så stopper det skidt. Er det ikke rigtigt Andersine ????.


Jeg håber for dig at du finder en løsning, hvad med afprøvning mod fleksjob er det en mulighed ? Har din sagsbehandler taget højde for §28 iht. sygedagpenge loven hvad dette angår ??

Kh. EE

[Andersine85]

Jo loven er meget skarp på det punkt, det er både det gode og det dårlige ved sygedagpengeloven. Den er meget lige ud af landevejen (et godt stykke af den i hvert fald), men det betyder jo så også, at hammeren falder promte!
Især ift. lægerne, for vi må jo ikke som sagsbehandlere lege læger, vi bliver jo nødt til at se på hvad de skriver, enige eller ej, og det kan så igen være både godt og skidt for en borger, alt efter hvad den læge så skriver!

Ift. mus, har du så prøvet et mousepad? Så er der jo ikke de der håndledsbelastende bevægelser?

Og hvis du mener at du med skånehensyn kan stå til rådighed ved A-kassen, så kan de dårligt nægte dig at komme ind.

[arentoft]

hejsa.
jeg har selv fået samme diagnose for 3 mdr siden,
hvordan går det med dig i dag?

[Jafeko]

Første gang min kone blev smidt af sygedagpengene, var det p.g.a. at hendes psykiater ikke kunne garantere at hun var rask efter yderligere 6 mdr. I A-kassen ville man ikke yde noget til hende da de ikke kunne se at hun var rask, forespurgt om hvad der skulle til, så var det en udtalelse fra hendes psykiater om at hun kunne arbejde der skulle til.

Så jeg henvendte mig direkte til hendes psykiater og fortalte situationen, hvorefter der kom et sådant brev fra psykiateren til A-kassen og det var nok.

Senere kom hun igennem det sygedagpengesystem (som man næsten skal være rask for at kunne holde til det), og endte med en brøkpension.