Oprindeligt indsendt af halse
Og tallet 165.000 ( brutto ledighed ) er oven i købet et sminket tal.
Tallet inkluderer hverken uforsikrede ledige , eller forsikrede der er faldet for dagpengeperiodens udløb , og som pga. ægteskabs eller formueforhold
( eksempelvis mange boligejere ) ikke er kontanthjælpsberettiget.
Netto ledighed er et andet sminket ledighedstal der for tid til anden også benyttes , heldigvis dog noget sjældnere. Udover ovenstående medtages i denne opgørelse heller ikke de aktiverede ledige.
Begge disse opgørelser er helt åbenlyst misvisende , og tillige også stærkt afhængige af dagpengeperiodens længde. Jo kortere dagpengeperiode , jo færre ledige vil der optræde i begge disse opgørelser.
Af samme årsag vil vi i dag heller aldrig nå op på de ca. 350.000 registrerede brutto ledige , vi havde da denne opgørelse toppede i 1993. Det skyldes at dagpengeperiodens længde dengang var 8,5 år , mere end fire gange så lang tid som i dag. Jo længere tid der går før de ledige ( formuende og gifte ) falder ud af statistikken , jo højere vil den registrerede ledighed være. Det bør være indlysende klart for enhver , men bliver desværre fortiet i debatten.
Vi har heldigvis en tredje opgørelse der kaldes Aku-ledighed , og som offentliggøres af Danmarks statistik som de to andre. Den er heller ikke hundrede procent præcis , men bliver af så godt som alle alligevel betegnet som den mest retvisende. Den medtager samtlige ledige , herunder også de formuende og gifte , og er ydermere ikke afhængig af dagpengeperiodens længde.
Aku-ledigheden er en ualmindelig grundig spørgeundersøgelse , hvor ikke mindre end 21.000 danskere bliver interviewet. Til sammenligning indgår der i reglen ca. 1.000 personer i en opinions undersøgelse ( de mere troværdige har ca. 2.000 ).
Aku-ledigheden bliver opgjort på nøjagtig samme måde i dag som for 30 år siden , og er derfor direkte sammenlignelig over tid i modsætning til de to andre. Ifølge AKU opgørelsen har vi i dag 219.000 ledige ( 7,7 pct ).
Hvis vi sammenligner brutto ledigheden i dag ( 165.000 ) med tallene fra 1993 ( 350.000 ) , er ledigheden mere end halveret . Det skyldes dog mest af alt at dagpengeperiodens længde er skrumpet til en fjerdedel.
Hvis vi derimod sammenligner Aku-ledigheden fra de to år , er faldet knap så markant. Aku-ledigheden toppede 1. april 1993 med 9,9 pct , i dag er Aku-ledigheden 7,7 pct. Et fald i ledigheden på blot 22 pct. Dette illustrerer hvor afhængig opgørelserne i netto og brutto ledigheden er af dagpengeperiodens længde. Tallene er i disse to opgørelser udover at være sminket , også totalt ubrugelige til at drage historiske sammenligninger.
I såvel USA som de fleste EU lande , opgøres ledigheden udelukkende som AKU-ledighed.
|