K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > At søge førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

At søge førtidspension Gode råd og tips til dem der igang med at søge førtidspension

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 12-02-2007, 23:57   #1
optimisme
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 12-02 2007
Indlæg: 6
Styrke: 0
optimisme er ny på vejen
Kronisk depressiv, cancer og førtidspension?

Pyh…jeg har en lang historie, som jeg vil forsøge at gøre kort. Er der begrænsning på hvor lang den må være. Smil!
Har lige opdaget denne gode hjemmeside. Ville ønske jeg havde haft kendskab til den noget før i min proces.
Har I erfaring med at få tilkendt FP på grundlag af depressive lidelser, når man søger selv?

Jeg er en kvinde på 40 år.
Har lige selv søgt om førtidspension hos kommunen….det var måske dumt, men jeg følte mig presset økonomisk. Har været sygemeldt i 2 år pga brystcancer og faldt for retten til at fortsætte med det pr 31. jan 07.
Har søgt FP primært pga kronisk depressiv lidelse med suicidal-tanker. Min far var også depressiv og havde forsøgt selvmord mange gange i løbet af min barndom inden det lykkedes for ham i 1987.

Jeg er også i brystkræft-behandling. Har været i behandling i 2 år og forventes at være afsluttet behandling medio 2007. Derefter er der ”bare” antihormonal-behandling i 5 år.
Lægerne på hospitalet udtaler at min prognose er forholdsvis god og at man godt kan arbejde selv om man får den behandling, som jeg modtager for tiden. Det er en form for standard, da de ikke går særlig meget ind i hver patiens sag og jeg taler aldrig psykisk tilstand med dem – kun kræftbehandling. Tidligere da jeg fik kemo og stråler, var de anderledes forstående.

Jeg har også fået konstateret en gen-variation, hvilket vil sige at jeg muligvis er arvelig disponeret for bryst- og æggestokkræft. Har på det grundlag fået fjernet æggestokke (har ingen børn) og afventer min egen beslutning om også at få fjernet mit ”raske” bryst. Da det er en stor beslutning og jeg ikke har haft psykisk overskud, så ligger det altså ude i fremtiden.

Hvis man ser bort fra denne seje cancer-tid i de sidste 2 år, så har jeg lidt af tilbagevendende depressioner siden puberteten og har også flere gange været i antidep. behandling og er stoppet igen pga. bivirkninger. Er derfor uden medicinsk behandling, men er derfor meget sårbar, træt og lider af ekstrem søvnløshed. Det må jo også stå i min privatpraktiserende læges journal, at jeg har været depressiv og i behandling rigtig mange gange i løbet af mit liv.

Kommunen har i dec.06 indhentet statusattester fra en psykolog og en psykiater, som jeg går hos for tiden, som begge udtaler at jeg er uden arbejdsevne for tiden pga kronisk depressiv lidelse, samt at min lange cancer-behandling har været meget hård. Min egen læge skriver også at jeg er uden arbejdsevne pt, men at jeg muligvis kan komme tilbage på arbejdsmarkedet på nedsat tid om noget tid.
Kommunen har sendt ressourceprofil til partshøring, hvortil jeg havde mange skriftlige kommentarer. Der gives afslag på fortsat sygedagpenge og der foreslås uddybende speciallægeerklæring fra en psykolog og evt arbejdsprøvning og de henviser til kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.
De gav mig i øvrigt kun 2 dage til at udarbejde kommentarer til ressourceprofilen og da postgangen var forsinket, modtog jeg først brevet 2 dage efter at jeg skulle have svaret. Jeg ringede naturligvis med det samme og fik derefter bevilget 5 dage mere.

Jeg har lige sendt en mail til kommunen og sagt at jeg gerne vil benytte mig af bisidder, men har endnu ikke fundet ud af hvem det skal være. Jeg kan ikke tale om mig selv og min sag uden at græde hele tiden, så jeg må have en anden til at tale min sag.
Jeg skrev også i mailen at jeg er indforstået med at få udarbejdet en speciallægererklæring og evt arbejdsprøvning. Men hvordan kan kommunen kræve arbejdsprøvning, når statusattest fra både psykolog og psykiater siger at jeg er uden arbejdsevne pt.
Jeg vil lige sige at jeg i mit liv indtil for 2 år siden ikke har gjort brug af socialsystem. Jeg har faktisk holdt mig selv selvforsørgende, selv om det til tider har været ekstremt hårdt, men nu kan jeg ikke mere. Jeg kapitulerer og giver op….Er udbrændt.
Har I erfaring med at få tilkendt FP på grundlag af depressive lidelser, når man søger selv?
optimisme er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kronisk smertesyndrom Bertha65 Alt det andet 18 24-03-2015 19:47
Kronisk syg og Arv Bruger9 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 22 12-09-2013 00:34
Kræft cancer phhmw Den nyttige viden vi alle har 1 02-08-2011 18:11
kronisk Bassemanden Alt det andet 9 07-07-2010 09:44
Anti-depressiv medicin - daglig dosis. Enteneller Alt det andet 56 05-02-2010 21:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension