|
Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
|
16-02-2008, 03:31 | #1 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 06-06 2007
Indlæg: 181
Styrke: 18 |
Sort - Sort humor !
Ja, overskriften er altså ikke racistisk ment !
Men lad os se engang - mange samfundsændringer er kommet efter de unges oprør ! Tag nu ungdomshuset - der brænder man det halve af byen af, og kort tid efter, kan man godt få et nyt ungdomshus (ikke at jeg har noget imod dét - jeg konstaterer bare, at det gav opmærksomhed, og åbenbart havde effekt) ! Nu brænder "socialt utilpassede unge" det halve land ned - og man hører i medierne, at der skal gøres en større "social indsats" for dem ! (heller ikke, at jeg har noget imod dét) ! MÉN - er dét den eneste måde samfundet vil lytte til borgerne på - så tilhører jég den kategori der er stemplet som "manglende sociale kompetencer", hvilket vel kan oversættes som "socialt utilpasset gammel" SÅ er det man begynder at få idéer ! Man spørger sig selv: hvad kunne der egentlig ske ved dét ? - jo, du ryger i spjældet ! Og hvá så - der har kommunen nu holdt mig i 10 år - i spjældet får man da kost og logi, og tilmed LØN for sit arbejde ! Man kan få en uddannelse - ude i samfundet kunne jeg da kun få revalidering i få uger - og når man kommer ud, hjælper kriminalforsorgen med et job, og dé ser ud til at være bedre til det end kommunen ! (iiikke så "Ringe" endda) ! Jeg ved ikke om I kan følge min tankegang, men er det virkelig nødvendigt, at begynde at lege med tændstikker - for at der kan blive gjort en større "social indsats" ? Sidst redigeret af tuxon; 16-02-2008 kl. 03:41. |
16-02-2008, 08:33 | #2 |
Mit andet hjem K10
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 19 |
Hej Tuxon
Forstår godt din tankegang. Måske vi skulle lave en demonstration med en webergril på hjul? Så kunne vi jo passende grille skumfiduser på vejen Om ikke andet kunne vi via den vej få noget fokus fra medierne - og vi rydder jo selv op efter os Det kunne egentlig være mægtig sjovt - og ganske harmløst! og lige så sort humor Lena |
16-02-2008, 09:36 | #3 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
jeg kan saktens følge tankegangen.
Brugte det som eks. omkring min sag. hvis jeg var i fængsel, ville jeg få mad hver dag, blive kørt til nødvendig behandling på sygehus, hvilket altså ikke er muligt i min situation, pga af kommunens manglene besvarelser. vh popiae |
16-02-2008, 11:57 | #4 |
Gæst
Indlæg: n/a
|
He he Lena efter få år i systemet har vi altså ikke råd til Webergrill
Og biler er der ikke flere af , dem har alle de andre brændt, så mit forslag vil da gå på at brænde rollatore og rullestole (men hvordan kommer folk så hjem igen ??) Jeg kan sagtens følge jeres tankegang, det er vildt at man skal til ekstreme yderligheder for at blive hørt , sad og tænkte på det da en imam sagde, er i vrede så skriv et brev Øhhh vi har skrevet mange men der er ikke nogen der svare .... |
16-02-2008, 13:02 | #5 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
hahahaah skriv et brev...ja.....øhm---------det har vi gjort... hr. mULLAH
|
16-02-2008, 13:33 | #6 | |
Jeg bor her på K10
|
Endnu sortere humor
Hvad med det her for at "råbe" nogen op?
Der er vist ingen andre, der hører noget. Kære Gud. Vi er en masse fortvivlede mennesker med nogle skavanker, som ikke kan forstå noget mere. Vi troede, at du havde "monopol" på mirakuløse helbredelser, men nu lader det til, at du åbenbart har "uddelegeret" nogle af disse evner til kommunernes sagsbehandlere og lægekonsulenter. Vi har set adskillige eksempler på, at mennesker, som ikke har kunnet gå en eneste meter, efter et besøg hos kommunen "mirakuløst" kan gå igen!!!??? Det er jo "fantastisk", men problemet er, at disse personer ikke SELV oplever dette mirakel - ejheller deres omgivelser. Det er KUN på kommunen. (Bl.a. i dag kom endnu en fra Odense: Citat:
Min bøn til dig er derfor, om du ENTEN vil give kommunerne den fulde evne til at helbrede borgerne, således at de vitterligt bliver raske, ELLER at du gør folk raske, for den ovennævnte "model" er altså noget rod. Der er set eksempler på, at folk indlægges på psykiatriske afdelinger, fordi de ikke selv føler, at de er raske - på trods af systemets "raskmeldinger". Det er, som om en psykiatrisk diagnose skulle "hjælpe" disse mennesker til at blive mere raske og glemme deres fysiske problemer. Tror du, fysisk syge bliver mere raske af at blive erklæret psykisk syge? Får de nemmere et arbejde, hvis de bliver erklæret "tossede"? Nu da jeg har din opmærksomhed, så vil jeg også lige spørge om noget andet... vedr. arbejdsløshed og fattigdom. Ved du, hvordan det kan være, at der er mangel på arbejdskraft, når der alligevel er så mange ledige, der gerne vil arbejde? Folk gøres fattige, for de kan jo bare tage et arbejde - også dem, som kommunen har gjort "raske". Og hvordan kan det være, at folk, der er døden nær skal arbejdsprøves? Og hvordan kan det være, at folk dør pga. arbejdsprøvning og aktivering? Ja, jeg spørger dig, Gud, for ingen andre kan give mig et fornuftigt svar på det. Og rigtig mange er blevet spurgt, så det må åbenbart være umuligt at svare på. Der er nu så mange fattige i Danmark, og så mange, der ikke har råd til varme i deres boliger, at nogle søde unge mennesker sørger for, at man kan holde varmen ved ilden fra de brændende containere og biler. (Der er jo flere og flere fattige i hele landet.) En firehjulstrækker med en fyldt tank kan give varme i stuerne i lang tid. Hertil kommer en besparelse på el-regningen, fordi man så kan læse i skæret fra de høje flammer. Vi håber, du svarer på vores henvendelse, idet hverken postvæsen eller mail-systemer virker hos politikere og sagsbehandlere. (Men det benytter du dig vist heller ikke af, når man beder til dig.) Venlige hilsner på vegne af brugere på k10 ps... vi ved godt, at det er et mirakel, hvis du formår at ændre politikeres og kommuners urimelige behandling af os, men håber, at du trods alt vil gøre forsøget. Du er vores sidste redning.
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza "The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield |
|
16-02-2008, 14:02 | #7 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
syntes lige den artikel skal fremhæves... IGEN ODENSE...hvad f..... har den kommune gang i desværre foregår det i andre også...men ODENSE kommunen er da væmmelig.
Skleroseramt fratages sin kørestol Randi har fået inddraget sin elektriske kørestol. Af Rune F. B. Kristensen UENIGHED: Randi Andreasen er ikke længere syg nok til at beholde den kørestol, hun fik i 1998, mener kommunen ODENSE: Den værst tænkelige fødselsdagsgave. Sådan betegner 61-årige, skleroseramte, Randi Andreasen det brev, hun fik af Odense Kommune på sin fødselsdag den 17. august. I brevet kræver kommunen, at Randi Andreasen, der fik konstateret sklerose for 11 år siden, tilbageleverer den elkørestol, hun har lånt. Kørestolen er hun helt afhængig af for at kunne handle ind og bevæge sig rundt udendørs, siger hun. - Det kommer til at betyde, at jeg ikke kan komme ret meget ud, hvis jeg skal af med kørestolen, siger den 61-årige, der har anket afgørelsen til det Sociale Nævn. Randi Andreasen håber, at en ny behandling af sagen vil betyde, at hun alligevel må beholde transportmidlet. Fik kørestol i 1998 Kørestolen blev Randi Andreasen tildelt i 1998 af den selv samme ergoterapeut fra kommunen, der nu kræver, at hun skal levere stolen tilbage. - Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvis jeg havde brug for kørestolen for otte år siden, hvor det var kommunens medarbejder, der selv mente, jeg havde brug for den, så har jeg endnu mere brug for den i dag. Der er gået otte år siden, og nu er jeg da meget mere mærket af sklerosen end dengang, siger Randi Andreasen. Kommunens krav om tilbagelevering af kørestolen kommer efter, at Randi Andreasen har ansøgt om at få en ny og hurtigere stol. Det ærgrer hun sig nu over, at hun gjorde. - Det skulle jeg aldrig have gjort, for på den måde blev de opmærksomme på mig. Ellers havde jeg bare kunnet beholde den gamle, siger hun. Støttes af overlæge Randi Andreasen kan selv gå så langt, at hun ikke behøver kørestolen, skriver kommunen i brevet. Derfor afslår de at give hende ny kørestol og fratage hende den, hun har i forvejen. Helt præcist skriver de, at hun er i stand til at gå 500 meter uden hjælpemidler. Det har ergoterapeuten selv set under et besøg i maj, skriver hun i afgørelsen. Det mener Randi Andreasen ikke passer. - Mine ben begynder at ryste og jeg falder, hvis jeg skal gå så langt, siger hun, og den påstand understøttes af en helbredsattest lavet af ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Ole Kristensen, der skriver: "...kraftnedsættelse i begge ben medfører funktionsindskrænkning med gangdistance omkring 200 meter." Han skriver desuden, at "fremtidsudsigterne er desværre nok yderligere gradvis forværring af funktionsniveauet." - Jeg bliver bundet her til huset, hvis de tager kørestolen fra mig. Det kan ikke være rimeligt, siger den 61-årige sklerosepatient. Relaterede artikler > Handicapformand: - Rystet... > Rådmand: Lige på grænsen SORT - SORT - SORT... Sidst redigeret af Stella; 16-02-2008 kl. 14:07. |
16-02-2008, 14:03 | #8 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 06-06 2007
Indlæg: 181
Styrke: 18 |
Ha-ha Zuza
Den går sgi nok bare ikke for mit vedkommende - jeg er udmeldt af folkekirken ! Så mangler jeg bare at høre en sagsbehandler sige : Du skal ikke komme her og bede om hjælp - meld dig ind igen ! Og Hejdien - så kan vi vel starte med at brænde Randi's kørestol - hun skal jo ikke bruge den mere ! Undskyld Randi - dén form for humor er ren overlevelse - ikke ufølsomhed ! Sidst redigeret af tuxon; 16-02-2008 kl. 14:16. |
16-02-2008, 14:45 | #9 |
Mit andet hjem K10
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 19 |
Kanon godt brev der Zuza.
Vil dog lige tilføje, at jeg har tænkt den tanke at sagsbehandlere og soialrådgivere mv. kunne være i kontakt med ham deroppe! F.eks. har jeg en socialrådgiver som tolker på mine tanker. Ergo må han være clairvoiant eller tankelæser, hvordan ved han måske ellers hvad jeg tænker (eller han ønsker jeg tænker): Sociallæger - ja den kender vi jo godt. Dem mener jeg må have evner som fjern-healere. De kan sågar gøre raske UDEN håndspålæggelse. Tag den!!!!! |
16-02-2008, 14:54 | #10 | |
Jeg bor her på K10
|
Lena...
Citat:
Halve løsninger duer ikke. Så er det jo IKKE himlen på jorden, men helvede. Og Tuxon... jeg tror heller ikke på Gud, men jeg var desperat. Hvem skulle jeg ellers skrive til? Der er ikke flere på listen.
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza "The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield |
|
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
sort hul??? | kira 54 | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 10 | 02-03-2011 20:41 |
En sort dag for DK & EU | Ragdoll | Politik og Samfund | 3 | 27-03-2010 11:22 |
Svendborg - og lidt sort humor | zuza | Politik og Samfund | 10 | 17-02-2008 16:15 |
Sort humor om arbejdsevne | zuza | Politik og Samfund | 0 | 15-10-2007 18:22 |