Hvor mange timer?

[faktuella]

Jeg vil prøve at gøre mit spørgsmål kort, men lidt baggrundshistorie skal der til.

Jeg har en diagnose som siger at jeg lider af en "depressionslignende tilstand". Den pågældende tilstand har jeg haft hele mit liv, eller i hvert fald siden 6 - 7 års alderen. Det har bl.a. udmøntet sig i at jeg ikke har været i stand til at gøre en uddannelse færdig.

Jeg fik først diagnosen som 31-årig, og derefter skulle jeg så til at kæmpe mod systemet for at få et flexjob. Jeg foreslog det for første gang i 2000, men først i 2003, efter jeg bekendtgjorde at jeg ville søge førtidspension, fik jeg ja til flexjob. Indtil da havde jeg været dels på kontanthjælp, dels på forældreorlov i ca. 5 år.

Jeg er nu 41, og har siden 2003 altså haft et flexjob i en medievirksomhed. Jeg fandt selv jobbet.
Virksomheden får maksimalt tilskud, dvs 2/3 af mindstelønnen for faget, og den oprindelige aftale lød på 15 timers arbejde ugentligt. Det fik arbejdsgiveren dog ændret til mindst 15 timer.

I starten gik det rigtig godt. Jeg voksede med opgaven og følte mig efterhånden som et næsten normalt menneske. Jeg blev glad og stolt da jeg fik overdraget en ansvarsfuld opgave, som jeg løste ved at arbejde sommetider op til 60 timer om ugen. Dette så jeg som en investering, og håbede at arbejdsgiveren ville anerkende min indsats, og give mig en ansættelse på normale vilkår, så jeg kunne komme væk fra mindstelønnen, som jeg har rigtigt svært ved at klare mig for.

Men desværre - efter ca. 1 1/2 år fusionerede virksomheden med en anden, og en ny medarbejder blev ansat i "mit" job.
Jeg føler mig meget snydt og misbrugt, navnlig fordi min arbejdsgiver gav udtryk for at det var af økonomiske årsager, at jeg ikke fik jobbet.
Faktisk sagde han ordret: "Find en anden som kan lave det samme som du kan, for de samme penge, så får du en ansættelse."

Jeg gik meget ned efter det, og fik en periode hvor jeg var sygemeldt, og helt overvejede at kvitte jobbet. Jeg søgte en del andre stillinger, men fik kun afslag.

Derefter bestemte jeg mig til at arbejde efter reglerne, altså 15 - 20 timer ugentligt. Det er min arbejdsgiver meget utilfreds med. Han mener at jeg skal arbejde 30 timer ugentligt, og det forstår jeg ikke at han kan kræve, når han får så stort løntilskud.

Desuden er der sket det meget ulykkelige, at jeg i den tid hvor jeg arbejdede de mange timer hver uge, i den grad forsømte mit privatliv, og bl.a. blev smidt ud fra mit daværende lejemål fordi jeg ikke kunne holde rent om mig. Det sidste og værste er at min søns skole har kontaktet kommunens børnerådgivning, fordi de mener at min søn har fået nogle problemer, som de, og især jeg, må have hjælp til at løse. Det er den ultimative falliterklæring for mig, fordi jeg altid har prioriteret min søns trivsel højt - altså undtagen det 1 1/2 år hvor jeg lagde alle mine kræfter på jobbet.

Jeg har indtil videre kun mødt lukkede døre på kommunekontoret når jeg selv har bedt om hjælp, og nu frygter jeg hvad der vil ske når skolen henvender sig.

Jeg har måtte konstatere at jeg ikke har kræfterne til at klare både jobbet, forældrerollen og i det hele taget at have et liv. Jeg har ingen venner og intet socialt liv, jeg kan ikke selv styre min økonomi, og har store problemer med at holde mit hjem rent. Til gengæld fungerer jeg fortrinligt på jobbet og virker i det hele taget udadtil som tjekket og effektiv. Det er vel derfor jeg ikke har været i stand til at trænge igennem til kommunen med mine problemer.

Kort sagt så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Mit højeste ønske er kunne kvitte jobbet og arbejde 100% på at rette de problemer som både min søn og jeg selv har, men hvordan skal jeg så leve?
Jeg har for nylig kontaktet min socialrådgiver med henblik på at søge førtidspension, men det blev blankt afvist.

Undskyld det blev alligevel meget langt...
Jeg håber at nogle af Jer alligevel gider læse det og komme med nogle råd, for det trænger jeg virkelig til!