|
Ressourceforløb Her kan man lægge alt der har med ressourceforløb at gøre dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
29-07-2017, 13:35 | #1 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-05 2016
Indlæg: 28
Styrke: 9 |
afslag på ressourceforløb
Min mand fik afslag på ressourceforløb.Jeg ved god vi kan klage,men hvad skal jeg skrive i min klage?Hvilken lovgivning skal jeg henvise til?
|
29-07-2017, 13:41 | #2 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 14 |
Hvad er deres begrundelse for afslaget?
(Jeg spørger fordi det så er nemmere at argumentere imod deres afgørelse, med henvisninger til lov om principafgørelser) Sidst redigeret af MistyMiss; 29-07-2017 kl. 13:56. |
29-07-2017, 14:13 | #3 | |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-05 2016
Indlæg: 28
Styrke: 9 |
Citat:
genoptræningsperiode. Afgørelse: Da sagen har været forelagt Rehabiliteringsteamet 27.05.2015 og sagen blev tilbagevist pga. manglende afklaring, gives der hermed afslag på ansøgning om ressourceforløb iht. Beskæftigelsesloven § 68a. Som det fremgår af principafgørelse nr. 85-11 af 3. december 2015, kan en borger ikke anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om ressourceforløb. Der er siden sagens behandling i Rehabiliteringsteamet ikke fremkommet nye oplysninger, der bevirker at sagen på nuværende tidspunkt skal forelægges Rehabiliteringsteamet igen. Der er planlagt og iværksat et afklaringsforløb med tværkulturel mentor og udredning på xxx Værkstedet xxx. Forløbet på xxx er sat på pause pga. xxxx operation og efterfølgende genoptrænings-periode. Forløbet genoptages når det fra lægen vurderes, at være forsvarligt. Mentorindsatsen er fortsat igang. Når sagen vurderes tilstrækkeligt afklaret, vil den igen kunne forelægges Rehabiliterings-teamet, hvis det vurderes behov herfor. Klagevejledning: Vil du klage over afgørelsen: Du kan klage mundtligt eller skriftligt. Klagen skal afleveres til jobcentret. Sådan gør du: Send eller giv os klagen senest 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. Vi beder dig oplyse sagens journalnummer, der står på brevets forside. Det er en god idé også at skrive, hvorfor du er utilfreds med vores afgørelse. Det gør vi: Hvis vi ændrer afgørelsen, får du svar inden 4 uger. Ellers sender vi inden 4 uger din klage, vores begrundelse for afgørelsen, vores genvurdering og sagens akter til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Vi sender samtidig vores genvurdering til dig. Du får svar fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 1342 af 21/11/2016 om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68a Du kan finde lovgrundlaget ved at gå ind på www.retsinfo.dk og indtaste nummer og årstal. I venstre side af billedet vil du kunne hente den konkrete lov eller bekendtgørelse. Der henvises til følgende principafgørelser: - Principafgørelse nr. 85-11 af 3. december 2015. - Principafgørelse nr. 6-14 af 7.februar 2014 I principafgørelse nr. 85-11 henvises til principafgørelse nr. 6-14 om forelæggelse for rehabiliteringsteamet og udarbejdelse af rehabiliteringsplan. Principafgørelse nr. 85-11 af 3. december 2015. Begrundelsen for afgørelsen: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt du har ret til hjælp og i givet fald hvilken. Kommunen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af din samlede situation, herunder dine helbredsmæssige-, sociale og arbejdsmæssige forhold. Det er vores opfattelse, at en borger ikke kan anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om ressourceforløb, da der ikke i reglerne om ressourceforløb er hjemmel til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om hjælp. Vi har således lagt vægt på, at kommunen skal se en ansøgning om ressourceforløb i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning og dermed i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om der er grundlag for at behandle din sag med henblik på ressourceforløb, eller om der skal iværksættes andre initiativer. Du har derfor ret til at få en afgørelse om, hvorvidt du har ret til hjælp. Det følger desuden af principperne for god forvaltningsskik, at kommunen skal svare på konkrete spørgsmål fra en borger. Du har derfor også ret til at få et svar på dit spørgsmål om ressourceforløb. Kommunen skal kun starte behandling af sag om ressourceforløb i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for ressourceforløb. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at starte behandling af sag om ressourceforløb. Kommunen har endvidere kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 6-14. Efter reglerne skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Efter reglerne skal kommunen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Af principafgørelse nr. 6-14 fremgår: Det følger af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. og Det følger af § 25 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam, og at rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Det følger af § 30 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam skal have en rehabiliteringsplan. Venlig hilsen Problemet er der her: Der er udsendt indkaldelse til møde i Rehabiliteringsteamet 27.05.2015 Sagen har været behandlet i Rehabiliteringsteamet 23. Juni 2015, hvor der blev ikke givet indstilling, men sagen blev tilbagevist til yderligere afklaring. Sagen har været behandlet i rehabiliteringteamet d.23.juni 2015.Men jeg synes hans sagsbehandler har med vilje undladt og skaffe dokumentation om hans helbred situation,og derfor blev sagen tilbagesendt til kommunen. Kan man nu klage med tilbagevirkende kraft? |
|
29-07-2017, 14:27 | #4 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 14 |
Okay, som jeg forstår det:
Sagen har tidligere været ved rehabiliteringsteamet, med henblik på ressourceforløb. Der gav teamet afslag, da de mente at der manglede noget afklaring. Det er så den afklaring der pt er igang. Dog på pause pga operation og genoptræning. Der er så ikke kommet nyt i sagen, der gør at sagsbehandler mener, at teamet vil komme frem til noget andet, ved et nyt møde. ---- Hvor lang tid regnes genoptræningsperioden cirka at vare? Hvordan gik det i afklaringen inden operationen? Er der chance for at han kan få det bedre af operationen? Mener du/i der mangler at ske mere end arbejdsprøvning, før hans sag er færdig? (mere behandling? andre indsatser der måske kan forbedre hans situation/tilstand?) |
29-07-2017, 14:33 | #5 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-05 2016
Indlæg: 28
Styrke: 9 |
Det er nu 2 år det kaster ham bare rund og rund i systemet,og jeg har det nok.Nu vil jeg klage og gøre alt som jeg kan, så han får ressourceforløb.Han fik også opereret sit ben,og skal til genoptræning i lang tid,måske et hele år,indtil han kan normalt bruge det.Men alligevel fastholder de ham på kontanthjælp.
|
29-07-2017, 14:39 | #6 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 14 |
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats:
"§ 68 a. Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen 1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, 2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen." Og formuleret på en lidt bedre måde (synes jeg) "Et ressourceforløb er til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Det er en betingelse for at være omfattet af målgruppen for et ressourceforløb, at den indsats, der er nødvendig for borgeren, er tværfaglig. Det vil sige en indsats fra forskellige dele af den kommunale forvaltning, men ikke nødvendigvis også en indsats fra sundhedsvæsenet. Det er tillige et krav, at personen 1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, 2) har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål." https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=168066 ---- En af de ting jeg tænker at I kan prøve at lægge vægt på, er delen med "helhedsorienteret forløb med kombination af indsatser" Her tænker jeg netop genoptræningen, og senere stille og rolig igang med afklaring af arbejdsevne, med støtte fra mentor. Operationen er jo kommet senere, så det er da en ret ny og relevant ting i sagen. Ang dokumentation til rehabiliteringsteamet, så skal der laves en "LÆ265". Den skriver praktiserende læge. Derfor kan det være en god idé, at sørge for at praktiserende læge, har papirer fra andre relevante behandlere. Hvis man fejlede noget psykisk og gik til psykiater, så få psykiater til at sende udtalelse til egen læge. Hvis din mand har en speciallæge ift operationen, så få vedkommende til at sende en udtalelse til egen læge. Osv osv Så kan man nemlig sikre sig på den måde, at de helbredsmæssige oplysninger kommer med |
29-07-2017, 14:42 | #7 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-05 2016
Indlæg: 28
Styrke: 9 |
Rehabiliteringsteamet tilbagesender sagen til jobcenteret med henblik på yderligere afklaring og dokumentation af sagen. xx deltager i rehabiliteringsmødet sammen med sin ægtefælle, og desuden medvirker der tolkebistand. xx er 48 år, og er kommet til DK fra xx i 2009. Han er gift og uddannet xxx i sit hjemland, hvor han også har arbejdet som xx. xx har aldrig været på arbejdsmarkedet efter ankomsten til DK, ligesom der ikke har været iværksat beskæftigelsesrettede indsatser. Der blev i 2013 ansøgt om en støt-te/kontakt person til xx, men han ønskede ikke denne støtte. xx beskrives at have et godt socialt netværk i kone og børn. Ægtefællen er i arbejde. Helbredsmæssigt har der været tvivl om diagnosticeringen, men den seneste psykiatri-ske udredning fra xxx i 2011 opererer med diagnosen PTSD som det mest sandsynlige. xx har været henvist til RCT, men har angiveligt været for dårlig til et forløb der. Der ligger ingen dokumentation omkring tilknytning til RCT. xx har i perio-den 2010 været tilknyttet Lokalpsykiatrien, men er afsluttet der. xx har siden juni 2014 på eget initiativ konsulteret psykiater xxxxx, men der foreligger ingen dokumentation for dette, selv om forløbet har kørt i 1 år. xxxx vurderer i den psykiatriske udredning fra 2011, at xxxx bør tilbydes eneundervisning på sprogskolen, idet han ikke formodes at kunne indgå på et hold. Denne sprogundervisning er ikke iværksat. xxxx har i erklæringen fra 2011 peget på forskellige behandlingsmulighe-der som kunne afprøves, men det fremgår ikke om dette er sket. Rehabiliteringsteamet finder ikke sagen tilstrækkeligt dokumenteret, til at der kan foretages en indstilling. Den psykiske helbredstilstand er senest beskrevet i 2011, hvor der blev peget på be-handlingsmuligheder m.v., jfr. ovenstående. Sagen bør helbredsmæssigt/psykiatrisk opdateres, ligesom der heller ikke foreligger beskrivelse fra psykiater xxxxxxx, som MB har konsulteret i 1 år. Endelig foreligger der ingen oplysnin-ger om, på hvilken baggrund MB ikke har kunnet deltage i et forløb hos RCT. På denne baggrund tilbagesendes sagen til jobcenteret.
|
29-07-2017, 14:45 | #8 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 14 |
Hmmm!!
Så sagsbehandler lyver jo i sin afgørelse! Sagen er ikke sendt tilbage pga manglende afklaring. Sagen er sendt tilbage pga manglende dokumentation! Det er et MEGET vigtigt punkt at nævne i klagen! Så det du lige har citeret der, den dokumentation skal vedlægges klagen, og så skal der i klagen gøres opmærksom på, at sagen blev sendt tilbage pga manglende dokumentation. Hvis I så kan skaffe den manglende dokumentation, så vedlæg gerne den til klagen også |
29-07-2017, 14:51 | #9 | |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-05 2016
Indlæg: 28
Styrke: 9 |
Kan du se her at det sendte sagen tilbage til kommunen kun fordi "psykiske helbredtilstand er senest beskrevet i 2011,og at sagen bør helbredsmæssigt/psykiatrisk opdateres"
Kan jeg nu efter 2 år klage til ankelstyrelsen,fordi sagsbehandleren fik ikke helbredsmæssigt/psykiatrisk oplyst sagen,og fordi det har siden 2 år ikke gjort det ,og lagt sagen igen for rehabiliterings teamet? Jeg har skrevet med en der var dengang formand for rehabiliteringsteamet og vil poste vores korrespondance her,hvis du har lyst og læse det hele Citat:
Bravo Det er problemet |
|
29-07-2017, 14:55 | #10 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 14 |
Altså du har jo en ny afgørelse, hvor klagefristen ikke er overskredet.
Og her kan i netop klage over, at der ikke er gjort noget, for at fremskaffe denne dokumentation, så sagen kan fremlægges for teamet igen. I kan også klage over, at sagsbehandler skrive at sagen blev hjemvist pga manglende afklaring, når det ikke er det teamet skrev Det gode ved det er, at du kan dokumentere hvorfor teamet sendte sagen tilbage |
|
|