fra sygedagpenge til kontant

[Stinna]

Jeg er smidst på kontant efter 2 arbejdsprøvninger og en revalidering.
Jobcenteret skriver jeg er uden arbejdsmarkedsperspektiv og de ved godt jeg er syg.
Men de skriver samtidigt der ikke er mulighed for forlængelse og at alle muligheder ikke er udtømte.

Jeg har i desperation meldt mig ud af min a-kasse i fredags - men vil i desperation forsøge melde mig ind igen i morgen - eftersom den først ville gå i gang 1 april regner og håber jeg at i morgen kan ændres..trods jeg handlede i affekt fredag - men måske er det for sent og måske er det idiotisk? jeg er jo sendt på kontant nu(som ikke-rask).

Jeg har fået lavet en resourceplan på 30 sider for lang tid siden, husker jeg svagt, men de skriver jo samtidigt, at jeg er uden arbejdsmarkedsperspektiv i deres afgørelse om at jeg skal på kontant - så hvad med den resourceplan? og samtidigt skriver de i brevet at ike alle muligheder er udtømte!!på trods af to arbejdsprøvninger for 5 år siden og en revalidering hvor jeg brød sammen... - og jeg har samtidigt søgt førtidspension og fået det afslået af pensionsteamet...

Jeg har været hængt til tørre i systemet i 9 NI! år. På sygedagpenge!
Og så været i to arbejdsprøvninger for 6 år siden...og en mislykket revalidering igennem en anden aktør i kommunen.

Alle de 127 speciallæger jeg er blevet sent til og min læge gennem 20 år siger jeg nu skal på pension, selvom jeg reelt set - hvis jeg var rask havde måske 20 år på markedet endnu. Det er ikke med min gode vilje men for at være realist at jeg har søgt pension. Desværre.

Men jeg har langtidsstress og er blevet fejldiagnosticeret af flere omgange med bl.a. organfjernelse til følge og stofskiftesygdom...så de år har ingen dans på lagkage været.

Jeg sidder er og er i tvivl om det kan betale sig at klage for 111127 gang og om det er dumt at melde sig ud af sin a-kasse selvom jeg nu er "syg på kontant" - de har forløbigt sagt at de ikke vil kontakte mig før om tre måneder.

Jeg har haft og har sådan set stadig så lidt overskud at jeg nærmest ikke orker mere rent klagemæssigt og flere konfrontationer med kommunen osv...

Jeg går i forvejen til diverse kontroller regelmæssigt på to forskellige hospitaler for diverse.

Jeg ser ung ud af min alder og er relativt veltalende når jeg er udhvilet. Der er gjort regning uden vært hele vejen på det grundlag tror jeg.
Mit hjem er fuldkommen kaos. Det har selv en hjemmehjælpsvisitator sagt og i sammen åndedrag som hun sagde de ikke kunne hjælpe mig for jeg havde jo to arme og to ben...

Jeg er helt målløs og handlingslammet på mange måde.

Er der nogle der kan give mig nogle råd her?
Min psykiater der ikke har givet mig nogle diagnoser siger jeg nok skal komme ovenpå igen og han ved det er råt lige nu.

Jeg taler med ham cirka et par gange om måneden.

På forhånd tak for eventueller råd.
Stinna

[LUM]

Først en begrebs forvirring der irritere lille mig lidt *ss* At klage er fx at klage over sagsbehandlingen, at anke er at anke fx et afslag eller en afgørelse.

Du skal da naturligvis anke, ISÆR fordi din ressourceårofil ikke er blevet opdateret som den skal, der ligger flere principafgøreldser på at det bare SKAL! være iorden.
Lige så skal du klart have med at de uden en opdatering af RP´en IKKE kan foretage en §7a vurdering .. og at den ikke er blevet foretaget er en gover en.
Sammen med §7a skal du huske at smide i hiovedet af dem at de IKKE må stille dig uden en fremtidig plan, OG at den SKAL træde i kraft i umidelbar tilknytning til stansningen af din ydelse. (jeg er også stanset uden en §7a... uden en plan, de nægter at foretage den vurdering før jeg møder personligt op på jobcenteret, hvilket jeg holder på de ikke må, i det jeg har en partsrepensentant på min sag. Det og meget meget mere i samme dur har jeg af sted lige nu, og veeeeeenter lige ca 7 måneder endnu)

A-kassen har jeg ikke et hak forstand på så der kan jeg ikke svare dig, men spurte du til fagforening, så var den en anden snak, ikke at jeg har ret meget erfaring med dem, og det lidt jeg har ikke er for det positive, men en fagforening i ryggen i en sygesag, er en klar fordel, fortæller anders erfaringer.

Du skriver du har haft søgt FP, jeg går ud fra at det var en §17 forandliggende (er det rigtigt)
Hvor længe er det siden?
Og hvis ikke er for længe siden, ankede du så med henvisning til dommerkendelsen fra Helsingør? (Det er §70 i lov om pension de bruger der, det stykke der fortæller at man godt kan fleksvisiteres selv om at man endnu ikke er afklaret, dommen kobler det sammen med at man ikke kan være for syg til FP og samtidig for rask til fleks)
Hvis for lang tid siden ankede du? og hvad var resultatet.

Selv om at det virker som en urimelig kamp, er det altså vigtigt at anke ALT hvad man ikke er enig i, at klage over, er en anden snak, på det punkt er det vigtigt at tage sine kanpe med omhug, for ellers kæører man altså træt i det, man skal ikke klage bare fordi man kan, men derimod anke bare fordi man kan, så fremt man er uenig, man kan selv sagt ikke få medhold i noget, hvis man ikke anker afslagene

Ved ikke at anke, så lader du dem vinde, skal de godt nok have liv til det?
Frem med en omgang vrede og kamgejst, og til tastaturet, jeg hepper på dig her fra *ss* hep hep

[Stinna]

Nærmest grædefærdig af glæde vel at mærke over at blive hørt - og så af så mange men så mange gode råd.
Af hjertet tak for jeres indlevelse, tid mv.

Jeg vil printe ud på mit lokale jobcenter og svare og vende tilbage - lige nu er jeg træt.
Jeg har været på socialkontoret for jeg får først socialhjælp - måske og muligvis om op til 15 dage og skulle så søge til diverse.

Men jeg kan da kort fortælle....

Jobcenteret havde i fredags sendt mig til forkert socialkontor - da jeg har haft en støtteperson ½ år efter en forgiftning mv...for omtrent 1½ år siden - så flyttede voksenteamet til en anden bydel og der kom nye ledere...de gad ikke læse hvad min gamle støtte skrev sort på hvidt( at jeg havde brug for to timer ugentligt) og jeg blev faktisk lodret syltet - imens jeg oven i alt ande sygdom - havde 2 lungebetændelser sidste år samt en medicinforgiftning og andre alvorlige infektioner..

Det er så dem jeg skal tale med igen.... suk

Jeg var for svag til at tage derop hele sidste år, og drønked af at de ikke bare læste hvad min støtteperson i efteråret 2009 have skrevet - men når jeg ikke ville "drikke kaffe" med de nye i voksenteamet, der havde alle papirer og sluterklæring mv fra min forrige støtte - ja - så kunne jeg bare få lov "at passe mig selv".

Jeg var simpelthen for psykologisk svag, og jeg sagde og siden SKREG - et ordret - både til dem og til Mikkel Warming og til ankenævnet..men intet skete. Jeg kunne taste når jeg var mest frisk men ikke så meget andet. Lægge håndledene på laptoppen og skrive...

Jeg havde dog to, tre forskellige sporadisk ganske kort sidste forår helt i starten - efter jeg som sagt havde haft en rigtig god støtte i efteråret 2009, der var der en smule bedring. Men nu ser her værre ud end før jeg havde hende.

Så kom en hjemmehjælpsvisitator forbi omkring midsommer, jeg var som en slatten karklud, men nu optimistisk optimistisk - ja hun kunne da godt se at alt var kaos - og - skrev jeg selv fandt på diagnoser - da jeg læste det røg der en raket med rendyrket sort had imaginært - på tværs af min by i retning hende. Det gjorde mig bare så rasende og ked af det, at det slet slet ikke kan beskrives med ord.

Det man ikke kan se - det er nok ikke noget....
jeg har det med nu, til de flestes store undren! at gå rundt med fotografier på mig - af mig fra min barndom - efter i så mange år, at der er gjort regning uden vært både i hospitalsvæsen og ikke mindst kommunen, så er man i tvivl om man virkelig er sig selv. De smerter jeg har haft og det liv jeg lever det har jeg jo fået at vide jeg ikke lever - selvom lægeerklæringer og postbudet osv siger og ville sige noget andet. Mit postbud har været meget urolig og min lokale bibliotikar - min låsesmed mine naboer mv.

Jeg har måtte bide mig selv i armen. Men ombudsmanden er på det med kommunen nu, jeg cyklede derop med en stak fra af de tusinde papirer - fordi jeg har anket og ikke hørt et pip fra en Hummelsø eller hvad hun hedder i ankenævnet. En af hendes kollegaer tillod sig engang at skrive at at jeg sagde dette: "hun siger, hun har ondt i knæet" det var altså om mig...øh jeg har fået fjernet organ osv har en svulst - senskader fra hovedtraume, kronisk stofskiftesygdom osv...jeg fatter ikke at andre også kan holde det her ud, gad vide hvor mange der er døde helt konkret af denne fornedrende ikke-behandling??. Jeg fatter ikke, at det ikke er gået alvorligt galt i aggression mange steder - endnu. Det er så fornedrende, hvad man oplever. Hvad man som syg i DK kan være så uheldig at komme ud for at opleve..

Hjemmehjælpsvisitatoren skrev også nærmest som hånligt, at her var absolut kaos - men - at jeg ikke kunne få hjemmehjælp, jeg havde jo to arme og to ben... - OG beskrev i slet sarkastisk replik, hvordan jeg bare gik henover høje bunker overalt...

Hvad var logikken? jeg fatter intet. Skulle det være rart at bo sådan på snart tiende år? Mon ikke det er et udtryk for udbrændthed - træthed og magtesløshed i den forbindelse?

Min støtte i efteråret 2009 fik desværre nyt job. Det gik ellers en lille smule fremad - intil jeg blev moset ind i noget revalidering, i det efterår vedhj.a. en anden aktør.. så gik det helt af ******* til igen. Som min daværende gode støtte kunne se og opleve med et kvart øje og beskrev til sin chef.
Jeg gjorde mig umage og røg lige ned 7 skridt tilbage det var status så igen, og jeg fik samtidigt siden medicinforgiftning pga. jeg fik flere infektioner af stress og pist.. - ingen hjælp overhovedet og stadig ikke. Så hidkaldte jeg min gamle støtte, helt groggy og hun kom i december 2010 af sit gode hjerte - og var chokeret og ringede dem op...som de sagde i voksenteamet de nye onde der havde syltet løs.. - de var liiiiige ved at kontakte mig....

Så skulle jeg straks! til møde...straks det var i slutningen af januar - og der ville den nye vejleder være - for dissederet fysisk hjælp - det måtte jeg ikke få. Selvom bunkerne er imponerende Guleroden var den nye, og hun lød sød og rar og fornuftig og kvik - så kom jeg derop, og så hende den nye rare og så hende den uempatiske der havde været med til at sylte mit liv, så at sige, sidste år - ..den nye der var sød - ærvelig bærvelig - det var så ikke lige hende jeg kunne få(hun var kun en gulerod)...så fik jeg en der kom ud til mig og var meget højrøstet, så højrøstet jeg blev helt bange og fik ondt i maven af hende. Hun sagde også, at det kunne kun ikke gøre ved, sådan var hun bare, og i øvrigt vidste hun godt hun ikke kunne være på lige god for med alle sine borgere....
Godnat tænkte jeg bare. God helt nat.

Så blev jeg bange og sagde tak for kaffe og fuldte min intuition. Nej tak, denne dame passer helt sikkert til nogle men ikke til mig - hun er sikkert rar - med andre... så vil jeg hellere gå fuldkommen til, for det var en særdeles ubehagelig oplevelse, og vedkommende sagde også hun have fuldt mig hele tiden på sidelininien i mine mails skrevet til de andre ledere i det nye voksenteam vel at mærke...det gjorde ikke sagen mere behagelig for mig at tænke på, at hun var en af dem, der havde syltet lystigt, imens jeg var sokkesyg og kaos´et i min bolig på hjemmefronten hobede sig op - hele sidste år...det er altså ret lang tid at blive syltet og samtidigt få at vide det første halvår....hjælpen er lige ved at være på vej...lige ved..og så nårh nej ikke alligevel..

Så ville de hidkalde VISO, efter møde i januar - og jeg har skrevet under i januar og INTET hørt fra hverken dem eller voksenteamet - nu vil skæbnen så at det igen er dem jeg er presset til at lade mig konfrontere med, i og med jeg ikke får noget kontanthjælp før sidst i marts, og ikke kan klare mig med det jeg har nu, hvor jeg overgår til kontant fra sygedagpenge. Jeg har ringet så her i dag fra det forkerte socialkontor hvor en rådgiver forbarmede sig efter jeg havde siddet i kø i 1½ time, med en propfuld hob af desperate mennesker i nød, og fantastisk nok har jeg så i det "voksenteam" tilsyneladende fået en spritny sagsbehandler(nummer 1111227) i det team og det er jeg da positiv over - så længe det varer. Men hun er på ferie ......en dag af gangen. I morgen går jeg til borgerrådgiveren, hvor jeg har aftalt møde, jeg ved ikke hvor jeg skal starte, men jeg kan ikke overskue det hele selv - jeg printer alle gode råd ud og svare mere detaljeret senere. Og tager alt med til både borgerrådgiveren og min ombudskontakt - jeg skal muligvis også sende nyt til ankestyrelsen - arbejdsskadenævnet har jeg også fået nyt fra der skal til min læge osv.. - beskæftigelsesankenævnet skal også have up to date breve fra kommunen - og forsikringsankenævnet hvor jeg også har en sag pga min gruppelivsforsikring også har trampet på mig, imens jeg lå allemest ned sidste år og forrige år mv...
Kommunekarrussel flagrende vindmølle og lille robåd uden årer inde i mit hoved.
Forresten trak jeg i nødbremsen i min a-kasse i dag havde ellers meldt mig ud - aner ikke hvordan jeg skal financierer den men jeg har fået at vide at jeg ikke skal være medlem af a-kasse af dem for at få sygedagpenge og jeg har fået det modsatte at vide andetsteds - så jeg tør ikke andet før jeg ved helt præcis hvad der er hvad.

Jeg er sendt på kontant efter mirakuløst mange år på sygedagpenge men når de ikke har fortalt mig hvad jeg så skal når resourceplanen ikke holde i den form de har udformet den - når de selv skriver jeg er uden arbejdsmarkedsperspektiv og har været igennem 2 arbejdsprøvninger og en revalidering hvor jeg brød sammen - hvad i hulen med min øvrige sygehistorie har de så tænkt sig - så må jeg jo endnu engang være udtagelsen der bekræfter reglen og går videre ind i 10 år på sygedagpenge eller ????

jeg er et stort spørgsmåltegn - hvad er det meningen man skal været uddannet til som syg i dette syge samfund? kan vi lære det i skolen ?

Af hjertet tak fordi nogle lytter - det er det bedste jeg har gjort at skrive her.

Min læge og min psykiater er forstående også - det er godt. Min familie er nærmest ude af billedet af mange årsager og vennerne...ja det kræver jo også sin ven at se på sådan en social deroute - jeg er sikker på, at det ligefrem har gjort for ondt på mange at fornemme en gnist af den magtesløshed man bliver offer for, og det også muligvis er derfor, at de glimrer ved deres fravær. Jeg forstår såvel - vi har alle vores udfordringer.

Ja tak for hvis du lyttede - nu jeg så helt piftet af udmattelse. Men også lidt lettet.
Beklager sjuskefejl og gentagelser.
Mvh
S.

[Katharina]

Hej igen Stinna!

Tak for respons på indlæg!

Her vil jeg følge op på nogle punkter i dit indlæg i eftermiddag:

Oprindeligt indsendt af Stinna

1. Så ville de hidkalde VISO, efter møde i januar...

Du må som borger gerne selv kontakte VISO - som er Servicestyrelsens Videnscenter om handicap og socialpsykiatri - om din sag - og få råd:

Kontakt til Servicestyrelsens VISO-medarbejdere:

Edisonsvej 18
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]


2. I morgen går jeg til borgerrådgiveren, hvor jeg har aftalt møde...

God idé!

Læs evt. her om en sag med vigtig støtte hos borgerrådgiver:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15308&page=8

3. Jeg er sendt på kontant efter mirakuløst mange år på sygedagpenge men når de ikke har fortalt mig hvad jeg så skal når ressourceplanen ikke holde i den form de har udformet den - når de selv skriver jeg er uden arbejdsmarkedsperspektiv og har været igennem 2 arbejdsprøvninger og en revalidering hvor jeg brød sammen...

Det lyder som om du skulle have været visiteret til fleksjob eller førtidspension - ikke til kontanthjælp - jf. Helsingørdom:

http://avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf

Læs og forstå Helsingørdom - og tal med borgerrådgiver om Helsingørdom i relation til din sag - i morgen!

4. Min læge og min psykiater er forstående også - det er godt.

Ja - det er vigtigt!

[Enteneller]

Hej Stinna,

Godt du kom på K10 Du har gode folk på din tråd, dejligt.

Jeg vil blot foreslå dig evt. at anmode din læge om at få en ny psykiater, det lyder ikke som om ham du har hjælper så forfærdeligt meget ?!

Jeg formoder at en af dine lidelse er angst, hvad medicineres du med ?

Det holder jo ikke at du skal til en psykiater et par gange om mdr. der bare siger "at det nok skal gå". Jeg har heller ikke megen terapi ved min psykiater, men han er trods alt forstående og evt. foreslående til alternativer når/hvis jeg føler brug herfor.

Held og lykke Stinna.

[Stinna]

Hej Enteneller tak for opbakning også dig

jeg har ingen psykiatrisk diagnose som sådan - men spørger du mig har jeg nok en rem af noget autismespektrum jeg har formået at kompensere for før jeg fik et hovedtraume...
men alvorlige hovedtraumer har også mange sammenfald ret problematisk som adhd og specialt da hvis man har mere end to brikker og traumet sidder lige i kusken - fx frontalt til højre...

Ingen medicin og min psykiater er bare en klog rar mand, jeg er eget tilfreds man hans virke i forhold til mig. Men ja min eks siger også - langt ude du ikke er nået længere - du lever som en 70 årig og kan ikke en skid...sådan var du ikke for bla bla år siden...

Sådan er det men det skyldes ikke noget jeg kan medicineres for - det er langtidsstress, posttraume over fejldiagnoser - trætbarhed svimmelhed koncentrationsproblemer støjfølsomhed tinnitus osv..

mvh
S

[Stinna]

Hej Katharina,

Endnu engang mange tak for gode råd

Jeg tager det hele med til borgerrådgiveren.

En veninde sige lige til mig, efter jeg har læst afslag her til aften - om det ene og andet og ikke mindst udsmidning af sygedagpenge ophør af sygedagpenge - så at sige -

min veninde sige at det er grotesk at de i sygedagpenge siger, i brevet - det som om det er en forbrydelse, at jeg er uden arbejdsmarkedsperspektiv, som om det er mig der bare har fået en fiks idé, sådan beskriver de det rent sprogligt og sidder alt andet overhørigt - ikke mindst den kendsgerning at de har ladet mig sejle min sø i så mange år for blot at give mig selv skylden på den måde, uden at erkende deres egne fejl og at det i sig selv er udtalt invaliderende at være uden for arbejdsmarkedet i så lang tid..

Min veninde siger tvært om - at det ganske enkelt bare er mig der er realist - ydermere understreger hun overfor mig, det groteske og urimelige i at de bruger overfor mig, at jeg i 2009 efter næsten 8½ år udenfor arbejdsmarkedet, igen er realist og siger til dem jeg er i revalidering hos, at jeg ikke kan garantere, om jeg kan klare arbejdet. Det bruger kommunen så at sige sprogligt imod mig. Kommunen siger de citere fra hvad kommunens anden aktør har sagt at jeg har sagt - og ja selvfølgelig kunne jeg ikke garantere noget efter 8½ år og al den sygdom.

De ville sammen med kommunens anden aktør tvinge mig til udelukkende at sige ja ja, det fik jeg at vide slet skjult, det var bedst sådan, jeg kan klare det hele(efter 8½ år med alvorlig sygdom og uden for arbejdsmarkedet...) og der hvor jeg kom hen, der gjorde de således også regning uden vært, igen som mange andre, på trods af at jeg sagde jeg ikke var sikker på, at jeg kunne klare det - jeg kunne ikke sige med 100% sikkerhed at jeg kunne klare det - men jeg ville gøre mig bedste(og det gjorde jeg så i en sådan grad at jeg gik ned på det relativt hurtigt). Og på en god dag kan det se lyserødt ud, når jeg strammer mig op. At jeg så falder kvæstet om lige bagefter og spiser vingummier til aftensmad og alt andet sejler og jeg sover resten af tiden. Det var kun støttekontaktpersonen der så det. Men det har de også lige glemt at skele til. At min læge sagde han ALDRIG i de 25 år han har set mig har set mig så langt ude af en tangent - det ænsede kommunen heller ikke lige endsige hæftede sig ved på nogen som helst måde.

Men fordi jeg så brød på arbejdspladsen(faktisk i en telefon måtte jeg aflyse en dag) så sammen kunne de så ikke bruge mig og vendte i løbet af et døgn på en tallerken - og jeg fik aldrig nogen opfølgende samtale eller afsluttende samtale, som de ellers i ugen efter havde lovet mig. Jeg var der heller ikke mere end tre gange om ugen i tre uger eller en lille måned tre fire timer lidt fordelt efter hvad der var af møder ect..
Men kæden knak fuldkommen.

Jeg er bare blevet behandlet som L O R T på en flue
og nu er rollerne byttet, jeg er fluen - og jeg ryster deres eget kommunale **** af lige ned på diverse ansvarlige skrivebord. Man tror ikke sine egne ører som årene går. Det er ikke småting man oplever og høre om.

..og jeg håber der trods alt er nogle der har det ret råddent over det - jeg synes i hvert tilfælde de har opført sig som uempatiske idioter set i bakspejlet, og jeg er selvfølgelig blevet ret porøs og psykisk sårbar efter alle de år med uempatiske udspekulerede idioter, der bare udnytter folk som jeg i flæng., selvom jeg også kan lyde som en hårdkogt banan

Jeg ville gerne sige - pyt det har ikke haft noget at sige - men det kan jeg desværre ikke.
Situationen - regnestykket - facit - stirre mig lige i øjnene her - nu som jeg sidder på toppen af mit kaos - lige nu og ikke har den fjerneste idé om noget som helst, uden at jeg dog tror, at jeg er blevet patelogisk medicinkrævende deprimeret, hvilket i sig selv også må siges at være en slags mirakel.....min psykiater der fungerer som en slags forsinket fadersymbol for mig, han siger det skal nok blive bedre, når det hele falder på plads. Det sætte jeg så min lid til.

Han satser stærkt på, at jeg får medhold fra beskæftigelsesankenævnet - ellers ryger den til ombudsmanden, de sidder faktisk allerede på spring har jeg indtryk af og der er en rar dame jeg allerede har mødt forståelse fra, så der synes at være en slags håb endnu og hvis det ikke hjælper ryger den i retten.
Den tja min sag...det er svært at tænke det er mig det hele. Jeg er meget træt af det..

Jeg har aldrig interesseret mig for navneforandring og deslige, men det er ligefør jeg har lyst til at ændre navn...der er lidt for mange kedelige kommunale breve med et vist navn på. Jeg er faktisk i smug begyndt at kalde mig noget andet. Det hjælper ligesom lidt på psyken sådan helt spøjst, men effektivt i en håndevending..

Mvh
S - som svimlende soptimistisk siraf
fantasi og humor - uden det var livet nok endnu sværere

[Katharina]

Hej Stinna -tak for respons på indlæg igen!

Jeg har igen udvalgt punkter i dit oplæg, jeg vil kommentere:

Oprindeligt indsendt af Stinna

1. Jeg tager det hele med til borgerrådgiveren.

Som sagt lyder det som om du skulle have været visiteret til fleksjob eller førtidspension - ikke til kontanthjælp - jf. Helsingørdom:

http://avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf

Så: Læs og forstå Helsingørdom - og tal med borgerrådgiver om Helsingørdom i relation til din sag - i morgen!

2. Det var kun støttekontaktpersonen der så det. Men det har de også lige glemt at skele til...

Har du selv kopi af hendes beskrivelse? Så giv kopi af den til din sag i kommunen, og bed om at få dens konklusion indarbejdet i ressourceprofil.

4. At min læge sagde, han ALDRIG i de 25 år han har set mig, har set mig så langt ude af en tangent - det ænsede kommunen heller ikke lige endsige hæftede sig ved på nogen som helst måde.

Vigtig opbakning og forståelse fra egen læge - hører jeg! Bed egen læge om bedst mulig støtte i din sag - ved kopi af journalnotater om nye oplysninger om dit helbred - at have med til kommune - og bede om at få vedlagt din sag og indarbejdet i din ressourceprofil.

5. Jeg er selvfølgelig blevet ret porøs og psykisk sårbar efter alle de år med uempatiske udspekulerede idioter...

Har du talt med psykiater herom - så han kan måske beskrive dette - og give dig journalnotat med til kommune herom - som støtte i din sag.

6. Min psykiater, der fungerer som en slags forsinket fadersymbol for mig, han siger det skal nok blive bedre, når det hele falder på plads. Det sætter jeg så min lid til.

Godt at høre!

7. Han satser stærkt på, at jeg får medhold fra beskæftigelsesankenævnet - ellers ryger den til ombudsmanden, de sidder faktisk allerede på spring har jeg indtryk af og der er en rar dame jeg allerede har mødt forståelse fra, så der synes at være en slags håb endnu...

Så psykiater støtter med fokus på struktur og perspektiv og optimisme i din sag!

[Stinna]

tusind tak også til dig LUM

paragraf 7 - vil huske det

det er 5, 6 år siden jeg søgte fleks og så kom det med organ haløj og så stofskifte sygdom henover hele baduljen af forgiftning og fejldiagnosticering og jeg sku bare holde Kxxx for jeg fejlede jo ikk noget men sku bare ha lidt antipsykotisk og sådan ku vi alle ha det.... ho ho fejl på fejl - æv...

en eller to af mine rådgivere dengang sagde helt klart ja til fleks men teamet var imod

det hele er kaos - og det ved de og benytter sig af..
jo jo de mener ikke alle mulighder er udtømte...på trods af to prøvninger i 2004, 5 og en reva hvor jeg brød ned i 2009 vinteren

og førtids ja det blev søgt på det foranliggende materiale - det eksisterende materiale - en kubikmeter papirer INGEN kan overskue



træt nu - vender tilbage

[Stinna]

hej annagw,

mange tak for alle de gode råd
jeg har startet på det 127 gange men har sindsygt svært ved at skile mig af med ting og det er blevet værre

det er som en drug med de ting fordi jeg er blevet bange for at knytte mig til mennesker al den tid jeg er fejldiagnosticeret og fornedret i systemet

jg har ligesom bygget mig en imaginær voldgrav for at holde folk væk sådan ubevidst tror jeg.

Hver gang jeg har været ked at det har jeg klunset ekstra meget - jeg har jo ikke i alle årene vidst hvor noget som helst bar hen og jeg har været tonse-alene med det meste.

Jeg har lånt mange bøger om emnet og de har forputtet sig i bunkerne - ulæste mange af dem

jeg har talt med feng shui konsulenter på messer og læst ryd op i dit rod

men alt sammen kræver også organisatorisk overblik og koncentration - .........

Jeg ved ikke hvor jeg skal hente det overskud - jeg er helt blanket af.
Jeg venter på noget de kalder VISO - som en anden godot i et teaterstykke...
Jeg har ventet i laaaang tid nu på det ene og det andet

Jeg håber det lysner i øst

mvh
s