|
Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
01-06-2007, 12:22 | #1 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 01-06 2007
Indlæg: 6
Styrke: 0 |
Har man lov til selv at vælge, når man skal i fleksjob?
Jeg skriver her fordi min kære mand står i den yderst fordelagtige situation at han har fået tilbudt 2 job. Han er godkendt til fleksjob, grundet psykisk handicap og begge arbejdsgivere er villige til at tage de skånehensyn som skal til (nedsat arbejdstid, struktur og lavt stressniveau) Jobkonsulenten fra kommunen taler meget varmt for det ene tilbud (hun har allerede en gang ødelagt et andet jobtilbud for ham) og virker nærmest som om at hun mener at det andet tilbud bare er en grille fra min mands side.
Min mand er IT-nørd om en hals og vanvittig dygtig til det han laver. Han har selvsagt nogle enkelte områder hvor hans interesse og evner er størst og disse kan det job som han selv har søgt og fået tilbudt, dække. Det andet job er også ok og han har også selv søgt, på jobkonsulentens foranledning. Mit spørgsmål går egentligt på om kommunen kan diktere min mand hvor han skal arbejde? Jeg ved godt det er et "luksusproblem" set i forhold til mange andre, men min mands funktionsnedsættelse gør at det er MEGET vigtigt at han beskæftiger sig med noget som virkelig har hans interesse. Ellers får han stress og går ned igen. På forhånd tak Knus Alexandra |
01-06-2007, 13:02 | #2 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
RE: Har man lov til selv at vælge, når man skal i fleksjob?
hej Ahgs og VELKOMMEN til..
Når din mands har tilbud om job han selv har søgt og fået så er der HAM der afgør hvilket af de to job der passer ham bedst...selvfølgelig er det ham der afgør det..det er jo ham der skal leve med jobbet ..ikke jobkonsulenten. jeg tror jobkonsulenten har nogle kontakter og helst vil bruge dem...når så din mand er så god at han selv har fundet det rigtige job så vil jobkonsulenten ikke indrømme det...men pres på og Han har ret til at tage det job der passer ham bedst. Tillykke med jobbet til din mand...og tag det der er mest spændende venlig hilsen Stella. |
07-06-2007, 00:06 | #3 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 01-06 2007
Indlæg: 6
Styrke: 0 |
RE: Det gik som det skulle!!
Jeg vil bare lige fortælle at det hele gik op i en højere enhed. Min mand fik lov til selv at vælge, og jobkonsulenten og han var til møde i dag, hvor de fik klar´lagt skånehensyn osv. Og jobkonsulentens og arbejdsgiverens holdning var hele tiden "at det skal vi nok finde ud af". Så han skal starte mandag morgen og er superglad.
Det sjove er at det fleksjob han nu har fået, altid har været hans drømmejob. Han er IT mand om en hals og det han skal lave er de ting som han gerne vil. Faktisk har han inden sygemelding ledt efter sådan et job med lys og lygte. Så det var en dejlig glad og lettet mand jeg fik hjem fra møde i dag. Jeg vil også sige at det kan altså godt lade sig gøre. jeg tror at det som lykkedes i minmands tilfælde er at han med det samme han blev visiteret til fleksjob i februar gik i gang med at sende ansøgninger og sælge sig selv. Og det har givet pote. Knus Alexandra |
07-06-2007, 00:43 | #4 |
Gæst
Indlæg: n/a
|
RE: Har man lov til selv at vælge, når man skal i fleksjob?
Hej Ahgs
og tillykke med et godt udfald på din mands situation. Det er godt at han kan få noget som både har hans interesse og som han kan finde ud af og ja du har evig ret i at det kan betale sig at søge job selv, desværre er det bare ikke alle der er så heldige når de visiteres til fleksjob at de kan placere sig selv i en nice som de kan klare, så de må søge på må og få og mange gange uden at ane hvad det er de skal og kan (desværre er det ikke alle der kan klare at arbejde inden for det fag det kommer fra ) jeg gik ledig i 4 år inden jeg fandt et job, og meget af det skyldtes at jeg ikke anede hvad jeg kunne og ville og havde mulighed for. Da det eneste der stod klart var at de erhverv jeg kom fra det var dem jeg IKKE måtte komme ud i igen ... Så der kunne de 6 ugers uddannelse måske være en god ide , eller endnu bedre, ville det være med en bedre vejledning i hvad man kan nu med det ødelagte helbred .. mange oplever jo desværre at de job de kommer fra, netop har været en medvirkeden faktor til det ødelagte helbred Men tillykke med din mands arbejde og krydser fingere for at han bliver rigtig glad for det MVH Hejdien PS jeg er lige blevet fyret fra mit arbejde, pga pres og stress og det at jeg ikke kunne få opfyldt mine skånehensyn ifølge aftale ... Jeg har min kommunes fulde opbakning og ingen problemer med det at blive fyret, da jeg ved at det ikke havde holdt i længeden, men nu er jeg tilbage til start... HVAD hulen skal man nu finde på at søge, desværre kræver det der har min interesse en uddannelse og det er udelukket pga hukommelse og koncentration :| Så nu må man bare i gang med at føle sig frem igen, der ville det jo klart være nemmere hvis man vidste hvad man kunne og ville ... |
07-06-2007, 09:00 | #5 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 01-06 2007
Indlæg: 6
Styrke: 0 |
RE: Mentor osv.
Jeg kan godt se at det er svært hvis man IKKE ved hvad man kan søge/ holde til. Det er jo desværre ikke altid at arbejdsprøvningen fører det med sig. Dog har jeg da forstået det sådan at arbejdsevnevurderingen skal være medvirkende til at afklare hvad folk KAN holde til. At kommunerne skal være bedre til at præcisere hvad ens brugbare arbejdsevne er.
Bl.a. stod min mand på et tidspunkt og afventede jobpraktik hos Specialisterne i Århus (han har Asperger Syndrom), men de kunne ikke tage ham ind grundet manglende opgaver. På det tidspunkt vurderede man at det var det eneste sted hans arbejdsevne lå. På trods af det kunne han ikke få pension, fordi han havde brugbar arbejdsevne. Vi har også fået at vide på kommunen at arbejdsevne vurderingen skal rumme en vurdering af hvor din nedsatte arbejdsevne er brugbar. Ved godt at mange kommuner springer over hvor gærdet er lavest, eller også kender de ikke selv reglerne (har vi oplevet med enkelte sagsbehandlere) og det er en sej og lang kamp at få ret. Min pointe var egentligt at man har mulighed for at komme i arbejdspraktik i op til 3 mdr. for at afklare hvad man kan holde til. Derudover er der jo også muligheden af at kommunen frikøber mentortimer når man starter i job, således at man kan få "oplæring" hvis man mangler uddannelse. Kan det ikke lade sig gøre for dig? Nu ved jeg ikke hvad du gerne vil, men min mand fik tilbud om det hvis han skulle arbejde som udvikler, i det han ikke er datamatiker. Derved mente man så at kunne kompencere for den manglende uddannelse. Det blev dog ikke aktuelt, men skulle det blive nødvendigt i hans nye job, kan det jo søges senere. Held og lykke med det hele Knus Alexandra |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
hvad skal jeg vælge | anja8800 | Alt det andet | 7 | 17-11-2012 00:55 |
Kan man selv vælge? | SansPareil | At søge førtidspension | 2 | 21-03-2012 12:58 |
Hvilken fagforening skal jeg vælge??? | bassenborg | Dit og Dat | 18 | 07-03-2010 21:09 |
Hvilken fagligorganisation - kan man selv vælge | Sommerfugl | Spørgsmål ang fleksjob | 5 | 27-08-2009 14:21 |
Hvad skal man vælge.... | Metro | Dit og Dat | 11 | 12-03-2007 18:38 |