En ledig fleksjobbers frustrationer

[palette]

En ledig fleksjobbers frustrationer
Jeg er kørt fast, har ikke mere selvtillid/selvværd tilbage, har været ledig fleksjobber siden Aug. 2008
Jeg mangler troen på at det kan lade sig gøre, at blive selvforsørgende.
Jeg synes ikke længere, jeg matcher nogen af de annoncer som er slået op på Nettet.

Har dog søgt en del stillinger også del uopfordret ansøgninger, uden resultat.
Siden visiteringen til fleksjob i 2008, har jeg været i individuelt forløb hos Anden Aktør. To forskellige Aktører, uden pause.

Jeg møder pligtopfyldende til alle samtaler, en gang om ugen.
Jobkonsulenterne synes ikke, at kunne finde et job der matcher, ikke engang en praktikplads.
Jobkonsulenten på det første sted, har skrevet til kommunen;
Det er positivt, at kandidaten selv ønsker fleksjob og såfremt det er muligt, at finde en arbejdsgiver med den rette forståelse for min situation, så vil mulighederne for fastholdelse i et fleksjob være muligt.
Men hvor er det muligt?
Jeg føler mig snydt og bedraget.

Efter krisen og øget arbejdsløshed, er det blevet endnu sværere.
Jeg føler mig nederst på ranglisten over mulig arbejdskraft.

Jeg kan ikke søge job indenfor mine tidligere erhverv, pga. mine skånehensyn befordrer, at jeg søger andre erhverv og jeg føler mig derfor degraderet til, at søge blæksprutte stillinger med opgaver som scanning frankering kopiering og forsendelse.
Ikke noget der interesserer mig men opgaverne ligger indenfor området af hvad jeg magter i dag.

Har inden min sygdom været på arbejdsmarkedet i 30 år, betalt til A-kasse og efterløn, endda 10 år som selvstændig, altid klaret mig selv.
Jeg har ikke haft et fast arbejde siden 2006 så det er efterhånden 4 år siden, jeg sidst har haft kontakt med arbejdsmarkedet, lige med undtagelse af en praktikplads jeg selv søgte, praktikken varede 2 x 6 uger i 2009 og endte ikke med fastansættelse.

Alle mine kompetencer synes, at være forældet, mindst 10 år siden jeg sidst, har fået læring/kursus/skole.

Man gør ikke længere tingene som tidligere, på den måde som jeg kender,
alt er blevet så teknisk/elektronisk og med masser af fremmede ord jeg ikke kender, selv i stillingsbetegnelserne.
Jeg har ytret ønske om kursus på 6 uger som loven tilskynder
men det er heller ikke muligt, at finde et kursus med så få timer.

Jeg føler mig låst fast og på passiv forsørgelse
og ikke som det forlød i starten af visitering til fleksjob;
Muligheden for, at kunne benytte resterhvervsevne.
Denne mulighed ser jeg ikke længere.

Det eneste jeg kender til er, at være i kontakt og servicering af andre mennesker og det har jeg ikke kræfter til mere.

Jeg udmattes meget hurtigt, bliver træt, ondt i muskler/led, bliver svimmel, mister koncentration/hukommelse og fokus,
når jeg overbelastes opstår infektioner som behandles medicinsk.
Diagnose = Post Infektiøs Kronisk Træthed. Opstået efter fejloperation.

Jeg har besvær med, at finde et job der matcher mine skånehensyn som;
Nedsat arbejdstid 16 timer/ med ugentlig fridag
Ingen arm belastende opgaver
Ikke fysisk belastende
Ingen stress
Ingen deadlines
Varierende arbejdsstillinger og opgaver, ikke ensidigt gentaget
Ro og stabilitet omkring mig

Jeg har ikke så mange kræfter, orker ikke mere er træt af det hele
Jeg er blevet bange for arbejdsmarkedet som det ser ud i dag,
hvor alting skal klares på kortest tid

Efterhånden føler jeg mine fysiske skånebehov bliver mere og mere psykiske
Hvad gør I andre i samme situation???
Hilsen nedtrykt Palette