Arbejdsprøvning ( angst, depression og socialforbi)

[Tanjaw]

Hej alle sammen det er mit første indlæg herinde.
Jeg trænger virkelig til at få luftet nogen tanker.

Jeg lider af depression og angst, og har gået til samtaler på psykiatrisk afd i 7 mdr + medicin, og er lige opstartet hos en anden psykiater.
Jeg er 26 år, mor til 2 dejlige drenge på 2,5 år og den mindste på 1 år og 3 mdr.
Jeg har været i arbejdsprøvning i lidt over en mdr nu, da min arbejdsevne skal afklares, men med henblik på tilbagevenden på arbejdsmarkedet på alm vilkår. Det er jobcenterets ord, selvom dette ikke er realistisk i mit hovede.
Jeg har selv forslået fleks inden min arbejdsprøvning startede op.

Jeg er startet i en gårdbutik som "blomsterbinder", her er jeg startet op på 3 timer om dagen, 5 dage om ugen.
De første uger var meget hårde for mig, da jeg har svært ved nye mennesker og situationer, og jeg har brug for meget tid til at fordøje indtryk.
Jeg arbejdede 3 timer og tog hjem og sov 2, og forsøgte at holde fast i noget af alt det gode jeg havde fået opbygget, efter min nedtur sidste år.
Jeg tog til mit træning, og forsøgte at holde hjem og være der for min familie så godt som muligt.

Men de sidste par uger er det virkeligt gået ned af bakke med mig. Jeg kan slet ikke overskue træning, som er godt for mig, og kommer slet ikke af sted mere. Jeg er begyndt at isolere mig mere for mennesker igen, da jeg ikke kan overskue at skulle ha kontakt, når jeg er så udkørt og ikke kan få tingene til at hænge sammen.
Min lunte er blevet kort igen, og kan mærke stressen er begyndt at blusse op igen.
Det væreste af det hele er at jeg tror det er begyndt at påvirke min ældste søn.
Han har haft maveproblemer i den tid jeg har været i arbejds prøvning, og der er ikke noget at se på nogen af de prøver han har fået fortaget. Og han er begyndt at reagere meget voldsomt, og blive meget gal.
Skal lige nævne at han har jo oplevet mig da jeg var rigtig syg sidste år og var også præget af det.
Det kom der dog styr på, men tror han mærker at mor er ved at få det skidt igen og det er det han reagere på, de mærker jo tit mere end vi aner.

Tilbage til jobbet igen, min jobkonsulent var forbi i tirsdags.
Jeg sagde det gik fint på jobbet og at jeg er glad for det da det interessere mig, men at mit overskud derhjemme, ikke er særligt stort, jeg sover meget og har ikke meget energi.
Vi blev enig om jeg kunne prøve med onsdagen fri og så 4 timer de andre dage, da jeg tror det kan gi mig et bedre overskud, at det er mere delt op. Men hun ville så komme igen om 14 dage, og ville så gerne ha min onsdag på igen Jeg føler ikke jeg kan nå at komme igang med den nye arbejdsplan før hun vil lave den om igen.

Jeg er meget pligtopfyldende, nok også derfor jeg tit bliver stresset, jeg vil jo så gerne, men eftervirkningerne får bare konsekvenser for mig og min familie, og det skal det ikke.
Jeg blev 4,5 timer på job i dag, da jeg var i gang med nogen buketter og følte lidt pres til at blive da vi skulle ha lavet nogen til mors dag.
Men det skulle jeg ikke ha gjort, jeg blev svimmel og fik hovedpine, så da jeg kom hjem gik jeg i seng og sov 3 timer.
Det fungere ikke for mig når jeg også skal være noget for min familie og have mig selv med.
Så nu har jeg besluttet mig for at slå bremserne i, ellers ved jeg vidst godt hvor jeg er på vej hen.
Hvorfor skal det dog være så hårdt at være i arbejdsprøvning, alle sanser kører på overtryk og man er energi forladt.
Og så skal det bare ikke gå ud over mine små børn, det får mig til at græde indvendig.
Nogen der ved om man må nægte at gå med på hendes forslag om at hun vil ha onsdagen med igen?
Og hvor lang tid kan de forlænge en arbejdsprøvning? for det er der allerede snak om nu, fordi jeg har brug for meget tid, så det ikke går for stærkt for mig.
Vil de evt ha en ny arbejdsprøvning på mig, hvis jeg ikke rykker mig i tid, eller kan en være nok?
Jeg kan ikke se hvordan det skulle være anderledes andre steder, tværdigmod, for det der er svært for mig og kræver energi er det at være ud i uvante omgivelser længre tid af gangen.
Det var vidst alt for nu.

Tanja