K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-01-2012, 12:37   #1
frup
Mit andet hjem K10
 
frups avatar
 
Tilmeldingsdato: 20-10 2011
Indlæg: 632
Styrke: 13
frup er rigtig godt på vej
snart arbejdsløs fleksjobber

Kære alle

Jeg har haft fleksjob siden 08, hvor jeg har arbejdet 10 ugentlige timer. Imidlertid kan jeg ikke længere klare disse timer – selv fra starten af var det hårdt, men jeg ville så gerne beholde job, så jeg kæmpede mig igennem. Jeg er nu delvist sygemeldt, og arbejder 6 timer/uge, hvilket holder hårdt.
Der bliver om ganske kort tid indledt en afskedigelsessag , hvor jeg i opsigelsesperioden, vil kunne vende tilbage til mit job, såfremt jeg bliver i stand til at arbejde 10 timer, hvilket næppe vil ske .
Jeg har haft en telefonisk samtale med min sagsbehandler, der har oplyst mig om, at en førtidspension ikke kan komme på tale. Jeg fik i sin tid fleksjob pga. min ryg. Siden er anden sygdom stødt til, men lægerne er ikke helt sikre på, hvilken diagnose, de skal give mig, så denne sidste sygdom tæller ikke med i det store billede.

Jeg forstår ikke, at de tænker, som de gør. Når jeg i sin tid blev vurderet til at have max 1/3 arbejdsevne tilbage, burde det da være logik for burhøns, at jeg, når andet siden er stødt til, har mindre end 1/3 arbejdsevne tilbage. Selv hvis jeg ikke fejlede andet end min ryg, burde de tage hensyn til, at jeg virkelig har forsøgt gennem de sidste 4 år, men at det bare ikke går mere. Hvis jeg på nogen måde kunne holde fast i mit fleksjob, ville jeg da gøre det. Jeg har alle fordelene – for det første er det et job, jeg er virkelig glad for, og for det andet får jeg en endda meget god løn for ’kun’ 10 timers arbejde, og en pension ville betyde en absolut væsentlig nedgang økonomisk. Alligevel er det som om, jeg mødes af mistro .


Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber I kan svare på:
- Når jeg nu har måtte opgive pga. de 10 timer, kan jeg så forvente, at kommunen vil visitere mig til et fleksjob, der er på færre timer? Pointen er jo, at jeg netop ikke kan klare de 10 timer.
- Hvordan er det at være ledig fleksjobber – bliver man sendt i aktivering og lignende ligesom andre arbejdsløse, eller bliver der taget hensyn til, at jeg jo netop ikke kan tåle det?
- Hvordan skal jeg forholde mig, hvis de vil sende mig på et kursus eller lignende? – sådanne er vel næppe på kun 2 daglige timer, som er det jeg max kan klare ifølge min fleksaftale (vil ikke engang kunne klare det nu).

Jeg frygter virkelig, hvordan det bliver at være arbejdsløs fleksjobber – har bare brug for ro .

Når jeg har været på arbejde, kan jeg INTET andet den dag – jeg har en mand, der tager sig af ALT det praktiske herhjemme – er ikke engang i stand til at tømme opvaskemaskinen og også mine børn, er det svært at være der for. I starten af mit fleksjob, kunne jeg dog bruge weekenderne til at være lidt social. De sidste par år har jeg været nødt til at bruge hele lørdagen og en stor del af søndagen til at komme mig ovenpå en arbejdsuge. Så har jeg lige et par timer, inden det hele starter forfra Selv når jeg har ferie, er det min mand, der klarer de praktiske opgaver, men til gengæld har jeg lidt mere overskud til børnene og omgangskredsen. Det er simpelthen ikke det værd! Hvor meget jeg end gerne vil være en del af arbejdsmarkedet og ikke uvæsentligt også gerne vil have den økonomiske tryghed, arbejdet giver, så er det en for høj pris at betale – har jo ikke engang overskud til at bruge de penge, jeg tjener…

Set i bagklogskabens lys, kan jeg godt se, at det faktum, at jeg i starten var villig til at gøre, hvad som helst for at blive på arbejdsmarkedet, er noget jeg betaler for nu – jeg har jo ’bevist’, at der var arbejdsevne tilbage i mig, selvom det nok har været tvivlsom selv fra starten, at jeg kunne klare det – flere talte dengang om pension, men jeg insisterede på, at jeg fortsat kunne arbejde.

Er der nogle gode råd til, hvordan jeg griber det hele an?

Mange trætte hilsner

frup
frup er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Arbejdsløs flexjobber viggo Spørgsmål ang fleksjob 8 09-09-2011 22:11
Arbejdsløs som fleksjobber morse Spørgsmål ang fleksjob 2 18-04-2011 21:41
hvis man er arbejdsløs flexer kandelsdorff Spørgsmål ang fleksjob 3 07-02-2011 10:56
arbejdsløs flexer Chin Spørgsmål ang fleksjob 4 22-01-2011 14:42
arbejdsløs og uddannelse Naima Spørgsmål ang fleksjob 1 02-01-2008 00:14




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:27.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension