Ventetiden og følelserne

[LUM]

Jeg ved godt der er sådan ca hundredemillioner af indlæg om netop dette, undskyld *ss* men til jer der irritere jer, så kan jeg kun sige, vent til den dag det er jer selv, så irritere i her ikke længere, jeg ved hvad jeg taler om

Ifb et andet indlæg, skulle jeg lige se hvad dato vi har, og shi* børge, de træffer afgørelse på min 17´ner allerede onsdag, det jo lige om lidt, og tiden er bare fløget af sted.

Jamen tiden er bare tøffet af sted, uden jeg har spikuleret ret meget på den 17´ner, og så det forbistrede indlæg, hvorfor skulle det lige bringe hukommelden på geled?? Jeg mener jeg hører jo fra dem aller senest mandag (regner selv med fredag) det jo lige om lidt.

Så nu har jeg bare den der knude i maven af håb, forventning, fortvivlelse, blandet med... jeg kendr godt udfaldet (tror jeg da*ss*) og ved jeg vil anke det, men hvad så hvis jeg får den 17´ner?? det jo slket ikke det jeg vil, hvad gør jeg så *gg*
Altså jeg er parat til en FP, hvis det er det jeg får ellers ville jeg ikke søge, altså at gå hjemme på FP eller gå hjemme som jeg har gjort hid til, kommer jo ud på et, men jeg mener bare ikke det er der jeg hører hjemme, men samtidig er min kommune ikke villig til at få mig videre, det jeg kan vil de ikke, og det de vil kan jeg ikke, så et eller andet skal s q ske, og bliver det så FP, så er det sådan, der vil det "kun" være min knold der skal venne sig til tanken, for fysisk vil mit liv ikke ændre sig en døjt.

Det er rigtig underligt, enlig at kende udfaldet (afslag, har slet ikke papirene til det) og gerne vil have det på den måde, og på en og samme tid frygte det, lige som at en FP... det ville farmer være dejligt med RO!, men samtidig... endnu en både og frygt og håb.
Det er altså virkelig virkelig underligt, enlig føler jeg mig lidt utaknemmelig, jeg mener, nu jeg er både og ved bække udfald, bør jeg kunne læne mig tilbage og, bare takke for det der kommer, uden at knue sådan om det, men det kan jeg af en eller anden irriterende årsag ikke.

Godt jeg skal til dellittant i aften, så jeg kan komme væk fra de irriterende tanker igen, og få mig et par mega billige grin, er så heldig at jeg skal forloves med min flirt i år... en ældrer hærre jeg spiller med, vi små flirter, og hygger os med det, i stykket skal vi så forloves... dejligt når det er en man fungere godt med bag ved scenen også, for så kan der virkelig komme gang i grinebasserne, og lige ham her, sys det er morsomt at hyle mig totalt ud af den, så han skal nok finde på et eller andet totalt uventet... har en plan så han kan få af egen ske men det skal lige vente et par uger endnu, til folk kan deres replikker lidt bedre.