|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
20-06-2008, 10:32 | #1 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 19 |
Magteliten og det personlige ansvar
Magteliten og det personlige ansvar http://www.mitansvar.dk/debat/48
Af: Line Barfoed, MF for EnhedslistenPubliceret: D. 19. maj 2008 Den 19. maj offentliggør regeringen et oplæg om det personlige ansvar. Og så skal vi igen høre regeringen fortælle om, hvor vigtigt det er at man lever op til sit personlige ansvar. De arbejdsløse skal leve op til deres personlige ansvar for at skaffe fuldtidsarbejde. De skal sende mindst 4 ansøgninger om ugen, så der kan komme nogen i arbejde med at gennemse alle ansøgningerne. Kontanthjælpsmodtagerne skal leve op til deres personlige ansvar for at overholde alle de mange kontrolforanstaltninger. Syge skal leve op til deres personlige ansvar for at blive raske og komme i arbejde, selvom sundhedsvæsenet ikke er i stand til at finde ud af hvad de fejler og hvilken behandling de skal have. Samtidig med at regeringen konsekvent kræver personligt ansvar og straf i forhold til personer i bunden af samfundet, så er regeringen klart imod personligt ansvar og straf når det gælder arbejdsgivere og andre fra magteliten. Hvis en borger klager over fejl begået af offentlige myndigheder, så er automatreaktionen at der ikke er begået nogen fejl. Det er utrolig svært at få medhold i forhold til klager over politi, sundhedspersonale, lægekonsulenter, socialforvaltning m.fl. Og ministre er – i hvert fald hvis man skal tro statsministeren – nærmest pr. definition fejlfrie. Der er næsten aldrig noget at komme efter. Hvis vi skal have flere til at tage personligt ansvar, så bliver vi nødt til at gøre op med nultolerance og nulfejlskultur. Så bliver vi nødt til at erkende at alle kan begå fejl, at der jævnligt begås fejl og at der skal siges undskyld, hvis man har begået en fejl. Hvis det er en alvorlig fejl kan der også være en sanktion. Og hvis fejlen er gået ud over andre, så skal der betales erstatning og/eller en godtgørelse. Hvis vi i stedet for nultolerance og nulfejl indfører, at det er menneskeligt at fejle; så kunne politiet indrømme, ja her begik vi en fejl, det må I undskylde, I får en erstatning. Socialarbejderen kunne sige til borgeren: ja – det var en fejl at du ikke blev hørt i din egen sag, det må du undskylde, nu vil jeg se på de nye oplysninger du kommer med og se hvilken betydning de har for din sag. Lægen kunne sige: jeg beklager fejlen, vi er i gang med at undersøge hvordan det kunne ske og hvad vi kan gøre for at undgå at det sker igen. Ministeren kunne sige: Jeg kan nu se, at det var en fejl, at vi nedlagde de institutioner og ikke længere har en samlet viden. Nu vil vi prøve at rette op på fejlen. Og borgeren kunne sige: Undskyld jeg fik ikke indsendt oplysninger i tide. Så ville alle kunne begynde at tage personligt ansvar for deres egne handlinger og undladelser. Min erfaring fra mange års arbejde som advokat er helt klart at hvis man behandler et menneske med værdighed og respekt, så vil langt de fleste hellere end gerne leve op til deres personlige ansvar, hvis det overhovedet er menneskeligt muligt. Men det vil klinge mindre hult, hvis det personlige ansvar gælder for alle – også dem i toppen af samfundet.
__________________
Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
|
20-06-2008, 11:16 | #2 |
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
|
Ja det ville da være dejligt, hvis set kunne lade sig gøre, og hvor svært er det at sige undskyld jeg har begået en fejl, jeg har lært mine børn at hvis i får ødelagt noget eller få gjordt noget forkert så sige undskyld og kom og fortælle os det så kan vi sammen finden en løsning. (mine børn er i dag 16 og 19 år), jeg tror ikke i dag at forældre lære deres børn det for så kommer det jo til at kost i selvrisiko på forsikringen og uha det kan vi ikke have, jeg har flere eksempler på det, lige så snart det er noget med at man taber hovede eller at der er penge med i det, så fralægger alle et ansvar, tror desværre at tiden er sådanna nu og at det bliver svært at lave om på det, men måske er der håb hvis vi starter med at lære børnen at vi ikke er fejlfri og at alle kan lave en fejl , så jeg tror at det er hos børnefamil vi skal starte og så hos læger kommuner og andre off indstanser.
Når men alle ønskes en dejlig weekend som forhåbentlig bliver fejlfri(fnis) Mai-Britt Det skal mærkes at vi lever. |
20-06-2008, 11:16 | #3 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 19 |
Skrevet af: Benny Gerhard 20.juni 2008
SOCIAL NEDTUR: Anders Fogh Rasmussen burde ikke i sit tidligere brugte "valgflæsk", have skrevet... "MENNESKET FØR SYSTEMET". Han burde i stedet for at give falske valgløfter, have skrevet... VELKOMMEN I MAGTENS KORRIDORER, DU HAR IKKE EN FATTIGMANDS CHANCE. Vi er tuisindvis af borgere fra syge, arbejdsskadede og hele spektret igennen til handicappede, der er ført ud på et sidespor i forhold til vores sociale rettigheder. JEG SKAL KUN NÆVNE "ANSVARSFRIE LÆGEKONSULENTER". www.Benny-G.dk
__________________
Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
|
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Offentlig sjusk m personlige papirer! | buster | Politik og Samfund | 1 | 21-12-2011 12:58 |
Vedr. lægekonsulentens personlige holdninger mm. | p.m.o. | Alt det andet | 9 | 22-04-2010 19:53 |
Førtidspension og ændringer i personlige forhold | bagsvard | Din historie | 1 | 10-05-2008 22:43 |
Fejl ang. personlige besked | Admin Pluto | Dit og Dat | 0 | 04-07-2007 00:00 |