Vejen til accept af FP?

[empowerment]

Det kan godt være at jeg er særligt tykpandet, men vejen til min accept af at måtte give afkald på erhvervsevne er ganske lang. Jeg har måttet gøre det nogle gange de seneste små 15 år.
Først måtte jeg opgive min unniversitetsuddannelse tæt på målet. Det tog mig 2½ år at acceptere det som endegyldigt fackt. Først efter 2½ år efter jeg mistede revalideringsydelsen var jeg i stand til at udskrive mig fra universitetet. Opgive livsdrømmen om at blive sygehusdirektør.

Opnåede ny uddannelse via revalideringen. Mistede efter et års tid som færdiguddannet og arbejde igen erhvervsevnen inden for mit nye fag. Det er nu 4 år siden... men hvor blev accepten af.. forsøgte ny revalidering, men kommunen afbrød denne da jeg efter en ny skade ikke kom mig hurtigt nok, men dog inden for de 6 måneder som de havde mulighed for at bevillige mig.

Jeg tog sagen i egen hånd og "lavede mit eget flexjob".... kom her ud for en arbejdsulykke for omkring et år siden.

Dvs. det er ca. 4½ år siden jeg ikke længere kunne arbejde inden for mit fag. Først i de forøbne 2 uger har jeg været i stand til at fjerne materialer og arbejsredskaber fra min hjemmearbejdsplads. Måske for at der kan gøres plads til næste mentale process.

Hvis jeg i denne omgang må give helt afkald på arbejdslivet så frygter jeg at det vil kunne tage uanede mængder af tid.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre som har måtte tage det mentale skridt til FP. Hvor let/svært har det været og hvor lang tid er der gået for jer