Afslag - hvad nu?

[Tin64]

Har i dag modtaget afslag på min ansøgning om førtidspension (§17).
Sidder ikke med afslaget ved denne pc, men fik det refereret af min kæreste, som åbnede brevet for mig.
Afslaget begrundes med, at det ikke findes endeligt bevist, at min arbejdsevne er varigt nedsat, eller at den ikke kan forbedres gennem behandling, aktiveringstiltag, revalidering eller andet.

Som I, der har læst mine andre tråde herinde, vil vide, har jeg en psykiatrisk diagnose, der lyder på svær generaliseret angst, PTSD og depression. Gennem mere end tyve år har jeg kæmpet med diverse symptomer, som altså nu er sat på formel i ovennævnte diagnose, og det er aldrig lykkedes mig at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, ligesom jeg har svært ved at få en "normal" dagligdag til at hænge sammen grundet angst og PTSD, som utvivlsomt er udviklet gennem en lang række traumatiske oplevelser: Overgreb i barndommen, et årelangt ophold i en sekt i ungdomsårene og flere psykisk og fysisk voldelige forhold i mit voksenliv. Desuden er jeg, både ifølge egen og min psykologs opfattelse, hvad man betegner som HSP eller særligt sensitiv fra fødslen.

Afslaget kommer som noget af et chok for mig. Jeg var godt klar over, at det afgørende papir vedrørende en udmelding om min arbejdsevne manglede fra psykiaterens side, da jeg søgte en §17, men jeg har det på skrift fra min sagsbehandler (i den ressourceprofil, hun fremsendte til pensionsnævnet), at man i dette tilfælde ville indhente endnu en statusattest fra min psykiater, før sagen blev afgort. Jeg spurgte min psykiater i går, da jeg sidst så ham, om dette var sket, og han svarede nej.
I ressourceprofilen skriver sagsbehandleren: "NN har søgt pension på det foreliggende grundlag, der vil dog blive indhentet ny statusattest fra psykiater i juli måned, da man vurderer, at psykiater på nævnte tidspunkt vil kunne udtale sig mere konklusivt i forhold til prognose, skånehensyn mv."
DET ER SÅ IKKE SKET!

Jeg var endvidere blevet spurgt - på skrift - om jeg ønskede at deltage i et møde med pensionsnævnet, før sagen blev afgjort. Det skrev jeg under på, at jeg ønskede. Siden har jeg afventet en indkaldelse til et møde med nævnet, men har aldrig modtaget en sådan.

HVAD ER DET, DER FOREGÅR?

Nu aner jeg ikke, hvor jeg så står: Der følger ganske vist en klagevejledning med afslaget, og ja, jeg vil klage. Men hvad så i mellemtiden? Ryger jeg fra sygedagpenge og direkte på kontanthjælp her fra næste første?

I min ressourceprofil skriver min sagsbehandler endvidere (d. 15.06.10): "Undertegnede vurderer, at der vil være behov for at afklare NN's arbejdsevne så snart hendes tilstand kan anses som stationær. Da det har vist sig i forløbet at NN er meget psykisk sårbar, vurderer undertegnede, at det vil være aktuelt med ambulant afklaring, da det ikke virker hensigtsmæssigt at afklare NN i et praktikforløb eller lign."

Men hvor passer det så ind? Er en ambulant afklaring så næste skridt? Hvordan foregår sådan en?

Jeg er helt nede i kælderen lige nu. Fuldstændig udmattet, grædefærdig og rædselsslagen ved tanken om kontanthjælps*******t, som vil slå min spinkle økonomi helt i stykker og betyde, at jeg bliver endnu mere isoleret, da jeg ikke vil have råd til at rejse på besøg hos mine nærmeste, og rystende angst for aktiveringen indenfor kontanthjælpssystemet.

I mellemtiden - altså før jeg fik afslag på min pensionsansøgning - har jeg modtaget en mødeindkaldelse fra min sagsbehandler til d. 25. i denne måned, hvori det hedder, at vi skal diskutere min tilbagevenden til arbejdsmarkedet..... ???

Hjælp, hvad gør jeg nu?
Min søns far har foreslået mig at søge advokathjælp under det videre forløb, men jeg har ingen penge til en advokat. Kan jeg få hjælp nogen steder til det?
Er allerede tidligere blevet afvist hos den fri retshjælp i Odense, med den begrundelse, at juristen, som sad på kontoret der, til daglig var ansat i min kommune og derfor ikke kunne gå ind i den konkrete sag.

Min psykiaters mening er uigennemskuelig for mig, bortset fra, at han altså har givet mig ovenfor omtalte diagnose og til mig har sagt, at PTSD kun yderst sjældent om nogensinde kan helbredes. Jeg har det med at gå helt i kontrolmodus, når jeg sidder overfor ham, og det virker på mig som om, han glemmer min sag fra gang til gang. Senest har han foreslået mig at gennemgå en CAT-scanning, for at udelukke fysisk sygdom. Det kan jeg ikke rigtigt få til at passe ind nogen steder i helhedsbilledet. Hvorfor pludselig tale om fysisk sygdom, når han kender min historie og mine symptomer og allerede har givet mig en diagnose?

Undskyld, det blev vist lidt rodet, men jeg er hylet helt ud af den her til aften. Ikke kun på grund af afslaget, men fordi jeg mener, at kommunen har negligeret de aftaler, som var indgået om proceduren forud for afgørelsen.

Er der nogen, som kan oplyse og råde mig?