K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-05-2011, 08:16   #1
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Intressant omkring lykkepiller og magtmisbrug

Vi har fået det her tilsendt, set i lyset af nogen af de debatter der har været om lykkepiller her på siden, kan jeg forestille mig at der er nogen der vil finde det interessant, jeg sætter det på her og foreslår at i går ind og læser på deres side evt deltager i deres underskriftindsamling.




PRESSEMEDDELELSE:



Omkring 800 døde spædbørn. Tusinder af babyer født med alvorlige
skader på hjerne, krop og centralnervesystem.

Et ukendt antal døde danskere. Et ukendt antal tusinder overlevende
med alvorlige skader på hjerne, krop og centralnervesystem.

300.000 danskere med såkaldte ”funktionelle lidelser”, kan ikke få
behandling, men tilbydes i stedet psykofarmaka på grund af en såkaldt
Term-model, der er enestående for Danmark.

I årevis er psykofarmaka blevet uddelt på må og få som mirakelmiddel mod alt.

Samtidigt er alvorlige bivirkninger blevet hemmeligholdt for
befolkningen, ligesom disse er blevet negligeret af mange læger, der i
ligeså mange år har nægtet eksistensen af alvorlige bivirkninger og
intolerance overfor midlerne.

I fem år har vi, undertegnede, derfor gravet dokumentation frem om de
hemmeligholdte bivirkninger, der nemlig eksisterer, men bare ikke må
komme til befolkningens kendskab.

Igennem en måned har vi derfor på Facebook samlet underskrifter til et
Charter 11, vi har udarbejdet med anmodning til politikerne om, at vi
får en offentlig høring om de hemmeligholdte bivirkninger og disses
konsekvenser i håbet om, at lægerne i fremtiden vil være mere
omhyggelige i deres omgang med disse midler, bliver opmærksomme på
intolerance, udvikling af bivirkninger eller rent ud forgiftninger.

Den 5. maj på Danmarks officielle befrielsesdag har vi fået tilladelse
til at stå på Gammeltorv i København fra klokken 11 formiddag, hvor vi
vil fremvise dokumentationen, billeder af døde børn, disses
obduktionsrapporter og samle underskrifter fra det danske folk i en
fælles protest imod den lemfældige omgang med disse potentielt
skadelige midler og anmodning om, at det danske folk får sandheden at
vide om bivirkninger.

Til Deres orientering vedhæftes Charter 11.

Skriv under på online underskriftindsamlingen her .
http://onlineunderskrift.dk/Vis/Skri...der/CHARTER+11



Mere info omkring bivirkninger kan ses på www.lykkepiller.info




Charter 11

Vi undertegnede, der repræsenterer et bredt udsnit af det danske folk,
vil hermed henstille til, at der afholdes en offentlig høring om de
hemmeligholdte bivirkninger ved den antidepressive medicin de såkaldte
”lykkepiller”, samt om antipsykotisk medicin og
centralnervestimulerende medicin til børn, der i årevis er blevet
udskrevet på vilkårlige vilkår.

Det er aldrig blevet fremhævet, at pillerne kan have voldsomme
bivirkninger, tværtimod har det i årevis været kutyme, at en udvikling
af bivirkninger er blevet set som et tegn på vanvid, hvorved der gives
endnu mere medicin, enten af samme skuffe eller af endnu stærkere
præparater.

Dette uagtet at de i folkemunde populært kaldet ”lykkepiller” er
medicin, der naturligvis øver indflydelse på hjernen, ligesom
antipsykotiske midler, der er opfundet til helt andre formål, men
siden udelukkende anvendes mod skizofreni og ”sindslidelser”, samt
uddeles til ældre på plejehjem og folk, der er blevet syge af
”lykkepiller”, hvorved de bliver endnu mere syge og fastholdes i
rollen som psykiatriske patienter. Midlerne kan imidlertid have en
katastrofal indflydelse på hjernen, som alt for ofte medfører døden.
Flere og flere børn er ligeledes blevet fyldt med de
centralnervestimulerende midler, hvis langtidsbivirkninger på børnenes
hjerner, der for øjeblikket slet ikke er overblik over.

I mange år har danskerne været ofre for en hemmeligholdt model,
kaldet Term, efter hvilken de praktiserende læger bliver undervist i
at afvise deres patienter for i stedet at give dem ””lykkepiller”,
alternativt sende dem videre i systemet til psykiatrien, hvorved
lægerne modtager en lille godtgørelse som belønning.

Og for ganske nyligt har vi den 20. marts 2011 i DR’s 21Søndag set,
hvordan danskere, der ønsker sygedagpenge, tvinges på ”lykkepiller”,
ligesom dette foregår indenfor en lang række andre områder.

Alt dette uden at befolkningen nogensinde er blevet gjort bekendt med
medicinens indflydelse på hjerne og krop.

Med sin fremfærd og tilfældige medicinering af mennesker med medicin,
hvis indflydelse, der ikke er styr på, er både Menneskerettighederne
og Helsinki resolutionen af 1964 blevet overtrådt i årevis.

Derfor ønsker vi nu en høring under hvilken, der kan blive fremlagt
den hemmeligholdte dokumentation på skadevirkninger, og hvortil
eksperter kan indkaldes, ligesom vi vil indkalde vidner, skadet af
disse midler.

Se - mere på www.lykkepiller.info
  Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Magtmisbrug popiae Din historie 232 11-11-2014 18:10
Måske på tide med en underskift indsamling for dette? tvang og magtmisbrug af borger! Indiansummer Politik og Samfund 12 04-09-2013 17:59
Ny regering vil undersøge VKO for magtmisbrug buster Politik og Samfund 16 04-08-2010 09:34
Ret intressant oplysning Hejdien Politik og Samfund 15 02-05-2010 01:36
Intressant artikel her Hejdien Politik og Samfund 9 24-03-2010 18:33




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:42.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension