|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
12-05-2012, 19:58 | #1 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 21-03 2011
Lokation: Fyn
Alder: 57
Indlæg: 233
Styrke: 14 |
Velfærdssamfund... ikke for de syge!
I min fustration skrev jeg for nogle dage siden et læserbrev til Fyens Stiftstidende.... og det var sørme med i dagens avis Dog i en lidt forkortet udgave, men her får I mit oprindelige læserbrev:
Velfærdssamfund? – Ikke for de syge! Efter at have læst Synspunkt ”Kender I det?” af Majken Vestergaard Sørensen d. 7/5-2012, fik jeg lyst til at give mit bidrag til debatten. Ja, vi kender det….. alt for godt! Jeg er selv sygemeldt, men nåede ikke at blive rask ”i tide”, så kommunen har nu ”raskmeldt” mig. Efter 25 år på arbejdsmarkedet – og som trofast skatteyder – var jeg så uheldig at blive syg. En operation for diskusprolaps og senere en stivgørende operation i lænden, fjernede desværre ikke mine smerter og kommunen stoppede sygedagpengene i november 2011. Dette blev selvfølgelig anket til Beskæftigelsesankenævnet, men afgørelsen derfra lader vente på sig. De tilstræber en sagsbehandlingstid på 15 uger og lover, på deres hjemmeside, at man modtager et brev fra dem, såfremt sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes. Men disse breve har de åbenbart heller ikke tid til at skrive, for man hører intet fra dem. Jeg er et rimeligt fornuftigt menneske, så jeg har selvfølgelig altid betalt til en a-kasse. Desværre er jeg syg og står dermed ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er dén kasse lukket. Ydermere er jeg gift og takket være den gensidige forsørgelsespligt, skal min mand nu forsørge mig! Hans løn er ikke særlig høj og baseret alene på hans indkomst, ville jeg måske være berettiget til en smule kontanthjælp. Desværre har vi været så fornuftige at spare en smule op, til afholdelses af konfirmation og udskiftning af gamle, utætte vinduer i vores hus. Vi har således ”formue” og jeg kan derfor ikke modtage kontanthjælp. Konfirmationen har vi tilladt os at afholde (for ganske få gæster), men vi må nu leve med de utætte vinduer (og deraf følgende varmeregning), så vi kan få råd til mad og andre fornødenheder. Jeg møder ofte mennesker som siger: ”Det kan da ikke passe, at du ikke kan få hjælp”, og må så forklarer dem, hvordan de danske love er udformet. Den almindelige opfattelse er, at vi lever i et velfærdssamfund som, takket være det høje skattetryk, sørger for at ingen må gå fra hus og hjem, hvis de skulle miste evnen til at arbejde. Sådan er det desværre bare ikke. Hvis man er syg i mere end 1 år, ens sygdom ikke er helt afklaret eller stationær, er det slut med hjælpen. Jeg har netop læst at flere socialrådgivere udtaler, at sygedagpengegrænsen på 52 uger er god. De mener, at grænsen motiverer syge til, at vende tilbage til arbejdsmarkedet! Det gør mig så vred. Tror de virkelig at man mirakuløst bliver rask ved udsigten til en indkomst på 0 kr.? Dét blev jeg i hvert fald ikke, tværtimod bliver man ofte mere syg når man, oveni sin oprindelige sygdom, nu også skal bekymre sig om familiens økonomi. Jeg er ikke længere til gavn for samfundet og er derfor blevet ”sat ud på sidelinjen”. Jeg føler, at jeg er på ”tålt ophold” i mit eget hjemland – i hvert fald så længe min mand vil give mig husly, mad og betale min medicin samt forsørge vores datter. For både min og samfundets skyld håber jeg, at han er i stand til at klare opgaven, så jeg ikke skal ende som ” én af dem, der bare nasser på samfundet”. Af xxxxxxxxxxxx - kasseret af velfærdssamfundet |
12-05-2012, 21:23 | #2 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 28-06 2011
Indlæg: 153
Styrke: 14 |
Flot gjort - dejligt at de trykkede den :-)
|
12-05-2012, 21:30 | #3 |
Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 02-03 2012
Indlæg: 2.248
Styrke: 15 |
super super flot skrevet og hvilken sejr det må være,når det så kommer i avisen...håber der er nogen og jeg skriver nogen,før man har næsten indtryk af de gemmer sig politikerne,når der er noget grimt.men håber som sagt der er nogen fornuftige politiker der læser dit indlæg..for man forstår altså ikke altid systemet..du har puklet og betalt skat og du blir syg og kan ikke betale til fælleskassen ---goodbye..ja sådan føler man det og dem der så ikke gir lave noget i dk..ja alle ved de er ..de kan bare stikke fingrene i kassen og malke den..hvad er det for noget..men det allerværste er næsten den åndsvage regel-gensidig forsørgerpligt..de fleste sidder med udgifter til 2 og har man sparet op blir man straffet,samtidig med politikernes unger får 15000 i børnepension om året..der er noget rivende galt..der burde reformeres på andre områder..tak for kaffe siger jeg bare
|
12-05-2012, 22:46 | #4 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 21-03 2011
Lokation: Fyn
Alder: 57
Indlæg: 233
Styrke: 14 |
Pandaline og Stribe, tak for de pæne ord
Jeg håber også bare at et par enkelte politikkere læser mit indlæg.... og lærer noget af det. For systemet er helt umuligt som det er nu |
13-05-2012, 09:34 | #5 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-04 2012
Lokation: 5672
Indlæg: 42
Styrke: 13 |
De ved det ikke ude i samfundet.
Godt skrevet. Der er en ting som overraskede mig lidt, hørte at slagteriet i Esbjerg desværre må lukkes ned,virkelig skidt for dem der arbejder der. En fagforeningsmand siger så efterfølgende i tv hvor forfærdeligt det er for de ansatte som nu står uden forsørgellesgrundsag, ja det er en katastrofe,hvilke det jo også er, men de har formodentlig deres arbejdsevne, står i fagforening,så helt mistet deres forsørgellesgrundsag har de da ikke.
Disse mennesker aner ikke, at det er det vi bliver budt som syg her i danmark, det er rystene at den alm borger tilsyneladende ikke er klar over dette. Fat mod ven og tro på det bedste. |
13-05-2012, 10:57 | #6 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25 |
Godt indlæg!
Og er også fuldstøndig enig i harme, som UFFO! VH Popiae |
13-05-2012, 11:06 | #7 |
Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 02-03 2012
Indlæg: 2.248
Styrke: 15 |
hørte i så også hvorfor slagteriet skulle lukke..pga manglende tilgang..der har vi det igen...kan man få 10 kr for en vare et sted og 15 et andet sted--ja så tar de fleste jo det sidste..landmændene er hårdt presset og har ikke et valg..
det er en ond mølle,men tak christiansborg for allle de gode ting de gør---ironi...og flere og flere mister job og må lide..længe leve afgifterne... |
13-05-2012, 11:07 | #8 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21 |
Det er virkelig balance på et knivsæg og håber ikke, dit læserbrev får fattig-Karina-effekt
|
16-05-2012, 11:11 | #9 |
Mit andet hjem K10
|
Hej Dudde. Super godt.
Men et forslag. Hvad med at sende dette brev/ indlæg i debatten til de forskellige politikere, som har med dette at gøre? Tror desværre ikke , at de læser aviser? Eller utilfredse borgers holdninger, det er de højt hævet over. Jeg skrev f.eks til socialministeren omkring § 100, fik et brev fra sekretæren at hun ville svare indenfor 4 uger. Uha for nogen lange lange uger hun har, for hun har endnu ikke svaret her over et halvt år efter. Kh indiansummer |
16-05-2012, 12:11 | #10 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 02-08 2010
Indlæg: 2.227
Styrke: 16 |
"...Hudlæger, øjenlæger og andre speciallæger skal drosle ned på arbejdet...."
http://politiken.dk/politik/ECE16266...smag-i-munden/ Hvad blive det næste? Skal hudlæger. øjenlæger og andre speciallæger lyve om sygdome for åben gardine, fordi det skal spares syge/sygdome væk? p.t. det er TERM som begynder at viser sit fjæs frem i lyset, det er i klar over, ikke? Sidst redigeret af Karo; 16-05-2012 kl. 12:14. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Troede Danmark var et velfærdssamfund... ? | Nunchuck | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 11 | 20-05-2013 15:09 |
Det Danske Velfærdssamfund | Mogens1973 | Politik og Samfund | 5 | 08-11-2011 09:30 |
Syge må ikke jagtes! | gh72 | Politik og Samfund | 9 | 18-05-2010 13:59 |
Syge må ikke have pas mere.. | Hejdien | Det er da strengt ! | 55 | 02-04-2009 19:41 |
Sikke et fantastisk velfærdssamfund! | mumle_mund | Alt det andet | 2 | 27-03-2009 09:48 |