Skal jeg lade mig skille fra min syge mand?

[blueeyes]

Hejsa... jeg har virkelig brug for gode råd, syntes det hele ramler ned om ørene på mig, så her kommer lige en lille historie.
For 3½ år siden fik jeg fra dag til dag alt for højt blodtryk, var ved lægevaten og fik en gang piller og skulle så kontakte egen læge om mandagen, som sagt så gjort, blev sygemeldt pr omgående så jeg kunne blive medicineret rigtigt, og indtil det var sket måtte jeg slappe af og ikke arbejde samtidig med at jeg skulle gå til kontrol, efter et stykke tid mente lægen ikke han kunne medicinere mig og sendte mig til akutindlæggelse, så var indlagt i 3 dage hvor man prøvede at få blodtrykket ned, spurte flere gange om hvorfor mit blodtryk var så højt men det kunne de ikke forklarer mig. Blev udskrevet og skulle gå til kontrol ved egen læge ( stadigvæk syemeldt) medicinen virkede ikke optimalt og jeg fik det være, blev henvist til hjerteafdelingen på veje syghus og fik døgn måling at blodtryk og 7 døgns puls målinger samt hjertescanning flere gange, og intet svar kunne jeg få... ud over at sådan var det bare... men i min verden er der ikke noget der hedder sådan er det bare,,, der er altid en årsag... så i lang tid skiftede jeg medicin og var til alverdens kontroller, ja og så mistede jeg mit arbejde.... men stadigvæk intet svar og rigtig skidt havde jeg det... jeg kom på sygepenge ved kommunen og de mente det kunne være oppe i mit hovede det var alt så jeg kom til en psykriater... han spurte mig hvordan verden så ud og stak mi en gang piller og så kunne jeg komme igen om 14 dage... det gjorde jeg så, men blev endnu mere dårlig at pillerne så jeg fik nogle nye og kunne komme tilbage 14 dage efter... og sådan var det nogle gange... det resulterede i jeg ikke kunne sove... så han gav mig en stak sovepiller og skrev til kommunen at jeg bare skulle ud og arbejde... så sendte kommunen mig i arbejdspraktik så jeg kunne starte langsomt op... men fyldt med piller og sovepiller fungerede jeg ikke optimalt... havde svært ved at vågne om morgnen og var sviimmel og havde hjertebanken... var begyndt at tabe ting og kunne ikke huske særlig godt ( hurra for post it)... jeg arbejde på nedsat tid men på samme vilkår som de andre ansatte... og i samme tempo.. og fik det værre og værre for hver dag der gik... så troede jeg at jeg havde fået influenza for det føltes sådan... meldte mig syg, og efter 14 dage hvor jeg ikke havde fået det bedre henvente jeg mig til lægen som mente jeg måske havde en virus på balancenerverne og derfor sendte han mig til en øre næse hals læge... han sendte mig til en hjernespecialist... og først der var det han spurgte mig... har du nemmer ved at hjælpe andre end dig selv... jeg kiggede på ham og svarede ja... hvorefter han mente det var stress... han sendte mig til en scanning af min hjerne og resultatet var fint... altså ingen problemer der... så kom jeg tilbage til psykriateren... spurgte ham hvad der kunne være galt og at jeg var meget ked af at skulle spise de møg sovepiller.... så fortalte han mig at jeg bare skullle ud og arbejde.. viste mig døren... og det var så sidste gang jeg så ham.
Alt dette stod på over en 2årig periode... sikkert lidt rodet.. men tro mig det var noget rigtig rod... med håb og skuffelser gang på gang. Kommunen mente jeg skulle afklares og de sendte mig på Reva i vejle...det var anske fint.. de var smadder søde og kunne høre hvad jeg sagde... det var sku for vildt... syntes jeg havde prøvet at råbe mit hjælp ud i over 2 år men ingen kunne hører mig.. efter 2 dage var jeg stemplet med stress i svær grad... og jeg tænkte "mig stresset??? ej det ville jeg ha opdaget"
Jeg tog div. test og var ved psykolog flere gange på reva... jeg kunne i den tid mane mig op til at arbejde 2½ time om dagen... det var helt forkert... min hjerne kørte med 200km i timen og min krop med 10km .... nå men resultatet var som sagt at jeg lider af stress, som jeg har slået hen selvom jeg har fået advarsler... så kroppen har sagt fra. Fint nok... nu havde jeg da et svar at forholde mig til.
Man anbefalede at jeg kom i behandling ved en psykolog, og at jeg ved behandling muligvis kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet. Og jeg jublede... endelig kunne jeg få hjælp... troede jeg... men nej... en psykolog skal jeg selv betale... og hvordan skal man det på sygedagpenge? Så fordi jeg ikke kunne betale for en psykolog røg jeg på kontanthjælp her for en månede siden... der har jeg søgt om enkelt ydelse til psykolog... fik afslag igår... så nu er det jeg spørger... skal jeg lade mig skille fra min syge mand... smide sønnen ud og blive kriminel for at kunne blive rask? jeg får udbetalt 2428kr pr månede i kontanthjælp... hvordan dælen skal jeg kunne overleve med det? Det skal lige siges at jeg altid har knoklet og aldrig bedt nogen om hjælp... har til tider haft 3 jobs og altid passet mit arbejde til punkt og prikke og lidt mere... Har taget en kold tyrker med sovemedicin... vil ikke være pillenarkoman pga en der skal tjene penge... Hvad dælen stiller man op???
Jeg er ikke så god til at skrive.. roder rundt og husker dårligt... men svare gerne på spørgsmål... og har du et godt råd til mig vil jeg være overlykkelig.
Tak fordi du gav dig tid til at læse mit rod.
Render stadigvæk til kontrol på syghud og ved læge og er stadigvæk ikke medicineret rigtigt.