Fleksjobbere skal fremover lønnes ud fra deres effektive arbejdstid

[gunvor]

Sådan lyder brødteksten i Informations artikel d. 18.03.12, og forsætter med:

men det risikerer at presse dem til at arbejde til lavere løn, lyder advarslen fra fagforeninger. Også Dansk Arbejdsgiverforening er skeptisk over for forslaget

fleksjobberen i stedet skal aflønnes ud fra det antal effektive timer, hun arbejder.

Det betyder, at en fleksjobber, der arbejder 20 timer, risikerer kun at få løn for 15 timer, fordi hun grundet sin nedsatte arbejdsevne er mindre effektivt.

Hvor mange effektive arbejdstimer, den enkelte fleksjobber leverer, skal fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiver og fleksjobber.

Men her vil arbejdsgiveren stå i en særlig stærk position til at presse lønnen, advares det:

»Jo mindre timeeffektiv en fleksjobber vurderes at være, jo mindre løn skal arbejdsgiveren udbetale. Og så risikerer vi, at folk siger ja til at, at de har en lav effektivitet,« siger socialpolitisk konsulent i HK Carsten Riis.

Han pointerer, at den store arbejdsløshed blandt fleksjobbere vil gøre dem ekstra udsatte i lønforhandlingerne.

Og det var Mette Frederiksen, der sagde i pressen at fleksjobbere ikke skulle stilles bedre el. dårligere end øvrige arbejdstagere, da hun skulle forsvarre sparerunden for FP og fleks i forhold til at flekser skulle være tilknyttet a-kasse, og kun kunne modtage ledighedsydelse i samme periode som andre arbejdstagere kan modtage dagpenge.

Hvor er logikken, fru Fredriksen? (retorisk spørgsmål). For den er der jo ikke, ud over den større logik, der går ud på at skære helt ind til benet, såeldes at fleksordningen taber sin hidtidige succes, og bringer flere mennesker m. nedsat arbejdsevne ud i armod og manglende mulighed for at bidrage formindsket på arbejdsmarkedet.

Den nye model er opbygget, så den enkelte fleksjobbers månedlige udbetaling stiger i takt med antal effektive timer, hun arbejder.

Det er endnu ikke helt klart, hvordan den ansattes effektive timetal skal udregnes. Regeringsoplægget pointerer dog, at løn og arbejdsvilkår fastsættes ud fra de kollektive overenskomster, herunder de sociale kapitler. Netop de sociale kapitler gør det muligt at give løn for færre timer, end den ansatte er på arbejde. Det er dog ikke op til fagforeningen at være med ved de enkelte forhandlinger, siger Carsten Riis:

Og hvordan tror Fru Frederiksen lige det går i denne forhandling mel. fleksjobere og arbejdgiver? Næppe godt!

»Men i dag er arbejdsopgaverne mere komplicerede, og effektivitet er et flydende begreb,« siger Carsten Riis.

I fagforbundet FTF efterlyser man klare regler for, hvordan de effektive timer skal udregnes.

»Det er uopdyrket land. Hvad er egentligt begrebet ’effektiv arbejdstid’?

Carsten Riis påpeger, at selv om kommunen i sidste ende skal godkende den enkelte ansættelse, så vil den i sidste ende ikke være i stand til at garantere, at den enkelte ikke presses til at være mindre effektiv på papiret:

»De har ikke ressourcer til det.

Nej, jeg kunne sige måske heller ikke evner til, idet der sikkert er en del borgere i nuværende og tidl. arbejdsprøvninger, der er stødt på det flydende begreb: effektiv arbejdstid. Som ingen på Jobcenter har en fast udregning på, men der fifles med afhængig af, hvad der kan presse borgeren til endnu en arbejdsprøvning el. et fleksjobbevis, hvor der ikke kan garanteres en effektiv arbejdstid, som kan give én et job.

Hvis der skal være lige forhold for både arbejdstagere generelt og fleksjobbbere burde regeringen igen indføre "effektiv arbejdstid" på hele arbejdsmarkedet, og ikke kun for fleksjobbere.

Dette ville vel næppe kunne gennemføres, hvorfor også denne del af sparerunden overfor FP og fleks lugter af: den manglende interesse for at implementere det rummelige arbejdsmarked, og samtidig piske FP og fleksjobere til enten at forsøge at holde fast på en umulig tilknytning til arbejdsmarkedet for fleksjobere eller ligge sig ned på gader og stræder blandt andre, som samfundet ikke finder nødvendigt at rumme, når der ikke i samme grad som andre arbejdstagere.

Der er sikkert en del herinde, som kan huske da de selv var på arbejdsmarkedet, hvordan nogle kollegaer bidrog med mere end andre. Og af forskellig årsager. Hvordan vil man forholde sig til dette fremover, spørger jeg retorisk. Ideen om det rummelig arbejdsmarked kan meget vel være en død sild.

Mine fremhævninger, og link: http://www.information.dk/296378