Folketingets Socialudvalg

[brøkpensionist]

Jeg blev i dag ringet op af Folketingets Socialudvalg, som jeg i løbet af weekenden fremsendte min henvisning til artiklen "Ret og rimeligt for borgeren", Socialrådgiveren, nr. 4-2001, side 4-6 og til Socialudvalgets bilag 615, folketingsåret 2000-2001, hvor daværende socialminister Henrik Dam Kristensen udtaler, at uionsborgere og vandrende arbejdstagere med bopæl i Danmark på tidspunktet for tilkendelsen af social ydelse, har ret til fulde sociale ydelser, herunder fuld kontanthjælp og fuld pension.

Daværende socialminister Henrik Dam Kristensen udtalte endvidere, at de eneste bestemmelser kommunerne i Danmark skal overholde og have kendskab til efter EU-retten, er ligebehandlingsprincipperne i art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71.

Daværende socialminister Henrik Dam Kristensen udtalte samtidig, at en dansk brøkpension skal herefter kun beregnes efter kap. 3 i EF-forordning 1408/71, hvis en unionsborger og vandrende arbejdstager ikke længere bor i Danmark, og dette kapitel i forordningen skal alene varetages af Pensionsstyrelsen.

Mine henvendelser til Folketingets Socialudvalg fra den 19.11., 20.11. og 21.11.2009, samlet under bilag 66, folketingsåret 2009-2010, vil dog ikke blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside, fordi de indholder personfølsomme oplysninger.

Men mine henvendelser til Folketingets Socialudvalg er blevet omdelt til alle medlemmer og stedfortrædere af dette udvalg, som så hver især afgør, om de vil stille beskæftigelsesministeren, de spørgsmål, jeg ønsker besvaret, eller andre for den sags skyld, eller om de måske slet ikke vil foretage sig noget overhovedet.

Sekretæren kunne dog godt forstå, hvorfor jeg henvendte mig til udvalget.

Jeg var meget overrasket over, at de alledere samme dag, de lukker op for deres postkasse, har læst mine henvendelser, som faktisk fylder en del sider med tilhørende dokumentation, for jeg havde indtryk af, at sekretæren var godt inde i det, jeg havde skrevet.

Lad os nu håbe, der endelig kommer skred i sagen, som hjælper os alle brøkpensionister, der har ret til fuld pension, men også de stakkels mennesker, som på grund af Ankestyrelsens praksis omkring § 27a i aktivlvoen med principafgørelserne A-18-06 og A-22-07 ikke garanteres et eksistensminimum, hvilket alle andre personer her i landet ellers har ret til efter § 75, stk. 2 i den danske grundlov.