I kan tvinge mig på røven, - men aldrig på knæ

[zuza]

Dette indlæg har berørt mig dybt, meget dybt.

Det kunne være skrevet af en af brugerne her på siden.

Det var overskriften, der i første omgang fængede, men efterhånden som jeg læste videre, fik jeg bare verdens største klump i halsen.

Det er bare så flot skrevet... og rammende.

Prøv at læse denne smagsprøve og se, om ikke I også får lyst til at læse mere... men også kommentarerne.

Verden set fra mig!

"I kan tvinge mig på røven, - men aldrig på knæ"

Kære Anne Mette.

Nu må du ikke misforstå mig! Det er fint med mig, at du mener noget. Ville være underligt om du ikke gjorde. Det er bare det at du tog fejl, - og nu fastholder, selv om en mio. mennesker har forsøgt at hente dig hjem fra din vildfarelse. .

Jeg er et ret almindeligt menneske, Anne Mette. Passer mit, - og betaler det jeg skal. Har aldrig levet i overflod. Det er ikke mig der har købt Kvikkøkken, samtalewc – eller ferielejlighed i de varme lande. Fra absolut intet har jeg bygget et godt og trygt liv op for mig og for mine børn. Købte en ruin af et byhus, brugte ti år på at sætte i stand. Alene, uden lån eller tilskud noget sted fra. Passede mig selv, mine unger og mit job. Nå ja. I perioder havde jeg flere jobs for at klare den, - men sådan er det jo.

Her endnu mere...

Det ligger ikke til mig at klynke, Anne Mette. Det skal du ikke tro, - jeg er ikke et tudefjæls. Skal nok finde løsninger, gøre det der skal gøres. Ja, der vil være økonomiske tab!

Ja, der er mennesker der skal samles op og ja, der er et pa store piger der skal finde ind i endnu en ny hverdag! Det vil jeg løse, - ligesom jeg har løst så mange andre store opgaver undervejs.

"I kan tvinge mig på røven, - men aldrig på knæ" som vi siger, der hvor jeg kommer fra. Sådan bliver det!

Og det er ikke fordi jeg er sur på dig, - eller noget! Tror måske bare ikke jeg har brug for at landets førstedame siger jeg ikke findes, at det der sker i min familie er opspind og at mit tab er medieskabt.

Jeg findes, Anne Mette! Dette er min virkelighed, - har du fantasi til at forestille dig hvor ondt den gør? /lisbeth

http://ditcentrum.nordjyske.dk/blogs...-230-quot.aspx