Beslutning om FTP

[bibo]

På Onsdag skal pensionnævnet beslutte om min FTP.

Jeg er rigtig nervøs omkring hvad de vil beslutte og hvilket træf de vil vælge.

Med henblik på det vil jeg høre om nogen vil læse min sagbehandlers konklusion og give jeres mening omkring min sag.

Konklusion

"Der vurderes, at JEG er nedsat i funktionsniveau, alene på den fysiske tilstand ses der ikke resterevrsevne, dertil kommer så krigstraume.
RTC oplyser, at der ikke ses resterhvervsevne vedr. krigstraume, JEG kommer aldrig til at fungere på det ordinære arbjedsmarked. Desuden udtaler reumatolog fra RTC, at funktionsniveauet er meget ringe, han er afhængig af rollator, højre ben fungere stort set ikke, han er stærkt begrænset i bevægelse af lænd/ryg. Egen læge vurdere, at den kroniske ryglidelse er forværret i de sidste år, og han må nu betragtes som invalideret. Lægekonsulent peger på at funktionsniveau er svært nedsat.
Jeg fortæller, at jeg intet magter i hjemmet længere, det er den hjemmeboende voksne søn der varetager de huslige opgaver, desuden har jeg yderlig hjælp fra to venner. Jeg kan ikke længere sidde og arbejde ved en computer. Jeg fremstår stærk smerteplaget, han kan dårlig gå selv med rollator, og har svært ved at komme til at sidde ned på en stol og efterfølgende at rejse sig igen.

Der ses ikke ressourcer i forhold til at udvikle funktionsevnen. Allerede i 2007 skriver Bodil Frost at almindelig smertestillende ikke har effekt, han bliver sat i behandling med medicin der gives til epilepsi patienter samt medicin til depressioner, der også er oplyst, at behandlingen ikke vil kunne udvikle hans funktionsniveau men udelukkende gives for at opnå bedre livskvalitet. Han har hjælpemidel i form af rollator og søger handicapbolig. Lægekonsulenten vurderer, at der ikke er realistiske behandligsmuligheder.

Der vurderes, ud fra de lægelige oplysninger, tidligere tiltag samt ressourceprofilen, at der ikke ses resterhvsevne.

Der vurderes, at primær den fysiske helbredsmæssige situation, der dog yderligere forværres af den psykiske tilstand, den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, samt hans arbejdsmarkedsperspektiv udgør en væsentlig barrierer i forhold til at opnå selvforsørgelse.
Jeg kan ikke pege på funktioner eller arbejdspladser der kan honerere hans skånebehov, og jeg mener, der er åbenlyst formålsløst at iværksætte foranstaltninger for afklaring af arbejdsevnen dette også, da han er igang med et livsforbedrende tiltag på RCT og bruger samtlige restressourcer på dette for nuværende, jeg kan frygte at eventuelle krav om medvirkende til afklarende forløb vil forværrre tilstanden.