|
Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
17-11-2012, 15:15 | #1 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-04 2012
Lokation: 5672
Indlæg: 42
Styrke: 13 |
Jeg en arbejdsgiver
Jeg, en ulønnet arbejdsgiver.
Først lige min sygesag kort, da den desværre ikke er meget anderledes fra andres. Sygemeldt for ca. 3 år siden med rygproblemer, discospolaps og med de problemer der følger med det. Har selvfølgelig været gennem hele rumlen, genoptræning – sygehuse - speciallæger og efterfølgende arbejdsprøvning. Kan i dag kun holde til et par timers arbejde om dagen, ellers fungerer min tilværelse slet ikke. For 6 mdr. siden røget ud af sygedagpenge systemet, og skal forsørges af min kones pension. Status er nu, at alt hvad vi/jeg har opbygget gennem et langt liv (er nu 57 år) er brugt huset ryger på tvang, og alt af værdi er omsat belånt for at overleve til nu. Så langt så godt. Nu til min rolle som ulønnet arbejdsgiver. Først tillykke til ”mit firma” Faaborg-midtfyn kommune- Job-center. Allerede her får jeg et indre syn. Kan i huske Obelix og Asterix der besøger et offentligt kontor i Rom. De skulle bruge en eller anden blanket, og blev drevet rundt i den store bygning, fra kontor til kontor, og ingenting ville lykkedes, lige indtil Obelix tog sagen i egen hånd, og ondulerede et par romere. Overført til vores verden, er det nok derfor der er kommet ”vagter” på mange job-centre rundt omkring i vores dejlige land. Disse prægtige mennesker der holder ro og orden må med på lønningslisten. De næste jeg sætter på lønningslisten, er selvfølgelig Jobcenterchefen-sagsbehandlere-jobkonsulenter-læger-lægekonsulenter-psykologer-psykriatere og div. teams. Alle disse brave medarbejdere skal have en stor tak for at spilde 3 år af mit liv, og for at få min tilværelse lagt i ruiner. Der er sikkert mange flere der skal på lønningslisten, der skal jo nogle folk til at holde det store maskineri i gang. Ja, hvad gør man så.? Jeg er en halvgammel fyr, som er fra den tid hvor man opførte sig ordentligt og anstændigt, vi har prøvet at opdrage vores børn til at have empati for andre, og i det hele taget at have en ordentlig moral. Det der med moral-forståelse empati, er ikke noget vi bruger i ”mit firma” Faaborg-midtfyn kommune Job-center. Så sidder man og tænker i starinslysets skær(strøm koster jo) med tæppet godt op om ørene(varme kommer jo heller ikke gratis). Tankespil. Jeg ku da lave ulovligheder, stjæle rane lave et kup, det kunne måske kaste lidt mønt af sig til overlevelse. Vi skal lige her have i mente, at moral, det er ikke noget der bruges mere. Det kan gå 2 veje. 1 vej. Jeg fik tilranet mig kapital uden at blive opdaget. HURRA, og dog, flere på lønningslisten. Hjælp til den/de sagesløse det måtte gå ud over, og så selvfølgelig til snupejner fra politiet der skal efterforske. 2 vej. Hovsa jeg blev skisme snuppet af den tidligere ejner fra politiet. HURRA, jeg har tag over hovedet, og lidt mad får man vel også. Familien har lidt flere penge imens jeg rusker tremmer. Konen kan selvfølgelig på sigt blive træt af at den gamle sidder i fængsel, så vil hun skilles, men ha ha der har vi lagt en fin detalje ind, det skal koste penge at blive skilt, så den går ikke. Også her får vi nogle flere på lønningslisten, igen hjælp til dem det går ud over-politi advokater – dommere - retsvæsen. Py ha da, det bliver godt nok dyrt for ”mit Firma” Faaborg-midtfyn med alle de ansatte. Tankespillet fortsætter, er jeg dårligere stillet ved at bruge vej 1 eller 2 Næ, det kan kun blive bedre. Risikoen er så bare at bestyrelsen i ”mit firma” Faaborg-midtfyn jobcenter, begynder at mene at nu bruger jeg for mange penge af ”firmaets” kasse, og så hjælper mig til en tålelig tilværelse. Gud bevarer Danmark. Ps. Disse tanker ville jeg aldrig have fået, dengang jeg troedepå, at her i Danmark behandler vi hinanden ordentligt. Tænker også på gode gamle Robin Hood, jeg ved hvor der er en skov, mon der er nogle derude der vil med.? God Weekend |
17-11-2012, 17:58 | #2 |
Mit andet hjem K10
Tilmeldingsdato: 20-10 2011
Indlæg: 632
Styrke: 13 |
Hej uffo
Rigtig træls situation, du er havnet i, og desværre er du ikke alene. Jeg tror vi er mange, der er vågnet brat fra vores (naive??) tro på, at der i det danske samfund er et sikkerhedsnet for dem, der skulle være så uheldige at få brug for det. Det er der absolut ingen garanti for . Nogen har fået den hjælp de rettelig har haft krav på, og vil derfor måske hævde, at vi så sandelig har et godt velfærdssystem... Men alt, alt for mange får ikke engang tilnærmelsesvis det, der kunne betragtes som en anstændig behandling Det bedste ville nok være, hvis vi kunne trænge igennem til folk i al almindelighed - altså alle de raske, der håber de bevarer et godt helbred, men som forventer at få hjælp, hvis sygdom skulle ramme dem. De fleste har jo nok en lige så naiv barnetro i behold, som vi havde, inden vi bragede ind i systemet. Hvad der skal til for at vække folks interesse og få dem til at indse, at der er noget HELT galt, ved jeg ikke, men tænker tit, at den kamp vi syge hver især tager intet nytter førend medierne begynder oprigtigt at interessere sig for problematikkerne. Der er sgu så mange dødsyge programmer i tv om fuldstændig ligegyldige ting... Der burde være nogle journalister og programchefer derude, det fik interesse for at fortælle, hvordan det virkeligt er. I stedet giver de masser af taletid til folk som Joakim B Olsen og co., der igen og igen giver det indtryk, at langt de fleste syge mennesker blot er nasserøve, der burde tage sig sammen... Argh... hvor ville det være skønt, hvis der virkelig kom fokus på syges vilkår i landsdækkende tv... |
17-11-2012, 18:19 | #3 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21 |
Vi lever jo heldigvis i et demokrati med en tredeling af magten. Så det er og bliver politikerne, vi skal påvirke. Den lovgivende magt.
|
17-11-2012, 18:33 | #4 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Meget fint med den lovgivende magt, men hvad nytter den, hvis dem der skal udøve den ikke gør det inden for de skrevne rammer?
Tænker ofte, hvis alle sagsbehandlere og andre kommunale ansatte dog bare gjorde hvad der står i loven, så ville det hele se langt bedre ud. Der er ikke altid noget galt med lovene, men med dem der fortolker dem..... |
17-11-2012, 18:47 | #5 |
Mit andet hjem K10
Tilmeldingsdato: 20-10 2011
Indlæg: 632
Styrke: 13 |
@Stampe: Poltikerne - og dette er en påstand - er primært interesseret i at blive genvalgt og derfor MEGET påvirkelige i forhold til vælgernes holdninger. De kan derfor have en interesse i at forholde ting for befolkningen og tegne et glansbillede, som slører tingenes sande natur...
|
17-11-2012, 23:38 | #6 | |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 18 |
Handling skaber forvandling
Citat:
Ganske rigtigt, og DERFOR skal vi, i stedet for kun at debattere på sider som k10, bombardere journalister/aviser/tv-stationer/radiostationer med FAKTA fra virkeligheden - vanvittige sager der kan underbygges med alle de dokumenter og hemmelige telefonoptagelser, som tilsyneladende ( ifølge indlæg herinde) ligger rundt om i hjemmene, hos en god del af k10's brugere - HVORFOR SKER DET IKKE? Jeg er så heldig at bo i en kommune med en Borgerrådgiver - og ALT hvad der kan sendes forbi hans kontor bliver det da. Og ALLLE afgørelser, hvor der er grundlag for at klage over noget, bliver der klaget over. Hvad gør I derude?? |
|
18-11-2012, 11:50 | #7 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-04 2012
Lokation: 5672
Indlæg: 42
Styrke: 13 |
Det er op af bakke, dem man starter med at klage over,er dem man klager til. Sagen forhales, endelig kommer sagen for BAN, nu ligger min sag på en hylde efter 4 måneder har de ikke endnu overhoved set på den. Hvis man nu fik ret i sin klage efter det lange forløb, er det jo forsent, skibet er gået ned.
Ja, medierne burde bombes med alle disse uanstændigheder der foregår. Min fornemmelse er at såkalt raske der ikke har været i sygesystemet tror ganske enkelt ikke på hvad man siger, for sådan er det ikke i dagens danmark, der må ligge noggeet andet bag. Helenekr Det er nemlig rigtigt, lovgivningen er alt for vag. Ord som bør, kan burdes aldrig bruges de bliver tolket efter økonomi. En ting ville hjælpe gevaldigt, hvis div. kommuner skulle betale sygepenge så lang tid en sag kørte, kom der anderledes skred i tingene. |
18-11-2012, 12:36 | #8 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 18-03 2011
Lokation: Muse-by
Indlæg: 175
Styrke: 14 |
Hej Uffo
Jeg er selv havnet i en situation der minder rigtig meget om din men bare ovre i Odense kommune. Nu har jeg så også fået frataget min kontakt-person her fra d.1-1 Det er hårdt at se hvordan det går ned ad bakke for én især når man som os ikke har kræfter til at klage eller gøre noget ved tingene pga sygdom. Jeg aner ikke hvordan jeg skal klare mig i fremtiden da kommunen har fastlåst mig på kontanthjælp. Jeg har overvejet meget her i den senere tid at gå til medierne og fortælle dem min lange og triste historie men da jeg står og skal finde en anden bolig her indenfor det næste års tid og selv finansiere det er det kun det jeg kan overskue her og nu. Når jeg forhåbentligt får flyttet så har jeg lovet mig selv at gøre noget ved den situation som vi desværre er mange der står i. Hilsen Birkes-musen |
18-11-2012, 12:43 | #9 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 23-04 2012
Lokation: 5672
Indlæg: 42
Styrke: 13 |
Forstår dig selvfølgeligt til fulde
Har også tænkt tanken om at bruge div medier for at råbe op, men er der nogen der ved hvem man skal kontakte for at få skred i det, mit indtryk er de syntes det ikke er særligt interessant? |
18-11-2012, 12:58 | #10 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 18-03 2011
Lokation: Muse-by
Indlæg: 175
Styrke: 14 |
Når det gælder medierne er de jo forskellige, med forskellige journalister og grundlæggere der også har hver især deres politiske syn på tingene.
Personligt ville jeg vælge nogle kendte kunstnere der er kendte for at tage de svages parti. Nogle af dem formidler deres politiske holdninger igennem de film de har produceret. Nogle gange er der også kendte kunstnere der går forrest når der er lands-indsamlinger på tv. Det plejer at gøre indtryk på befolkningen når disse kunstnere stiller sig frem i medierne. En anden mulighed er at de de laver et film-manuskript udfra de historier vi kan give dem. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Som arbejdsgiver og flexjob | Abraxus | Dit og Dat | 10 | 23-09-2013 22:56 |
momsregistreret arbejdsgiver | spritta | Spørgsmål ang fleksjob | 4 | 20-09-2013 15:44 |
Lønnen fra arbejdsgiver | venterogventer | Spørgsmål ang fleksjob | 1 | 13-08-2013 19:30 |
kontakt til arbejdsgiver | ene | Spørgsmål ang fleksjob | 2 | 07-06-2013 15:34 |
Må min arbejdsgiver det???? | Zastrow | Spørgsmål ang fleksjob | 4 | 29-11-2011 18:53 |