K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 30-08-2009, 18:03   #1
steine
Hvor skulle jeg ellers være
 
steines avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-06 2009
Lokation: Holbæk Kommune, Vestsjælland
Alder: 55
Indlæg: 138
Styrke: 16
steine er ny på vejen
Unhappy Ansøgning om hjælp til bil indstillet til afslag

Da jeg kikkede i postkassen her søndag (havde ikke tjekket post lørdag) lå der et brev fra det lokale Socialcenter.

I håbet om godt ny vedr. min ansøgning om hjælp til bil, skynder jeg mig at åbne kuverten, og går i stå.



Jeg har ansøgt om hjælp til bil, i forsøget på at kunne fastholde mit fleksjob.

Brevet jeg modtager er Partshøring, hvor de oplyser at de indstiller sagen til afslag.

Grunden er at de vurderer at min funktionsevne ikke opfylder kravene til at få støtte til bil jf. Servicelovens § 114, samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006.

Citat:
Oprindeligt indsendt af uddrag af brevet fra kommunen
Som baggrund for denne konklusion er der i høj grad lagt vægt på din gangfunktion, der ikke vurderes at være nedsat i tilstrækkelig grad til at kunne berettige støtte til bil.

Det vurderes at selvom din gangdistance på mindre gode dage er betydelig mindre end de anførte 2000m, så vil din gangdistance stadigvæk være for lang til at du er berettiget til handikapbil.
Jeg havde i spørgeskemaet angivet at min gangdistance svinger fra under 100m og op til ca. 2000m, med behørige pauser.
(Der er dage hvor jeg ikke når længere end fra sengen til badeværelset. På de dage kan jeg ikke engang få strømper på)

Samtidig har jeg anført at jeg er afhængig af bilen, hvis jeg skal kunne passe mit fleksjob.

Da jeg har 15km til arbejde, og pga. arbejdets art står til rådighed basalt set 24/7, er offentlige transportmidler udelukket (tog og bus kører ikke hele døgnet, og bliver jeg kaldt pga en alarm er der ikke tid til at vente på en taxa)


Nu er spørgsmålet så hvad jeg skal komme med af indlæg i partshøringen, jeg vil jo gerne kunne beholde mit fleksjob, da jeg ellers må gå fra hus og hjem.

Jeg har kikket lidt i de § der er nævnt.

Ifølge § 114
Citat:
Oprindeligt indsendt af § 114 i Serviceloven
§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 139.000 kr.
Ud fra den læser jeg, at de kan yde tilskud til bil, hvis denne er påkrævet for at fastholde personen i fleksjobbet.

Ifølge bekendtgørelse 615
Citat:
Oprindeligt indsendt af uddrag bekendtgørelse 615
§ 2. Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold samt ansøgers manglende evne til at færdes, jf. stk. 2 og 3. I vurderingen indgår også oplysninger om ansøgers daglige kørselsbehov, og en vurdering af om støtte til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøger selvhjulpen.

Stk. 2. I vurderingen af ansøgers helbredsmæssige forhold, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på de objektive lægelige fund, lægelige udtalelser, oplysninger om lidelsens udvikling og forværring inden for en overskuelig tid, ansøgers evne til at færdes, herunder gangdistance og anden form for nedsat mobilitet, og om der foreligger et særligt skånebehov.

Stk. 3. I vurderingen af ansøgers sociale forhold, jf. stk. 1, skal der lægges særlig vægt på ansøgers samlede situation, herunder elementer i ansøgers familie-, erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold, der har betydning for ansøgers funktionsevnenedsættelse og dens betydning for ansøgers daglige kørselsbehov.

§ 3. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel

1) til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse,

2) til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller

3) der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgerens funktionsevnenedsættelse og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om ansøger efter stk. 1, nr. 1, skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og/eller familiens forsørgelse, indgår elementer som arbejdets karakter og varighed, arbejdstidens længde, og hvorledes arbejdstiden er fordelt på ugens dage.
Jeg vil mene at
§ 2 Stk. 3 samt § 3 punkt 1 og 3 samt Stk. 2

Alene disse må siges at give mulighed for tilskud til mig da det ikke bare er et væsentligt bidrag, men faktisk hele mit eksistens grundlag, der står og falder med om jeg kan komme på arbejde.

Om det har indvirkning ved jeg ikke, men pt. er min græsplæne ikke blevet slået i 2 måneder, og det er samme gælder støvsugningen. Ukrudtet i bedene har hygget sig i snart 5 måneder, alt sammen på grund af smerter når jeg kommer hjem fra fleksjobbet, især den senere tid efter min gamle bil blev skrottet og jeg har måttet låne til et gammelt vrag for at forsøge at passe arbejdet.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal formulere mit indlæg til partshøringen, eller om der er andre § jeg kan/bør smide retur i hovedet på dem.
steine er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Indstillet til et afslag til førtidspension. Bertha65 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 20 26-01-2013 18:58
følger af afslag på §17 ansøgning Teletrold Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 20-04-2012 15:18
kommunen har indstillet mig til pension- men jeg fik afslag kandelsdorff Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 31 08-03-2012 17:24
Afslag på førtidspension - Hjælp til afslag FTP ansøger Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 13 27-10-2011 12:36
Distriktspsykiatrien lyver - Nu indstillet til afslag på fp Fido Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 6 27-10-2010 23:19




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:37.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension