|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
10-02-2009, 13:28 | #1 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 17 |
A-kasse, arbejdsløshed, kontanthjælp og hovmod.
"En stor del af de 774.000 danskere, der fravælger a-kassen, tror fejlagtigt, at de som ledige automatisk får kontanthjælp. "
Ved ikke om I gør, men jeg kan godt huske adskillige temaer i artikelserier - specielt i Berlingske, Jyllands-Posten samt en del jydske aviser, hvor journalister, Ritzau, danske Reuters, spinddoktorer, kloge koner og ellers bare hvem der kunne kravle og gå med pen bag øret - væltede ivrige over hinanden i avisernes spalter og over tv-skærme - med den ene pegefinger længere end den andens og i kor havde gjort nar af både vismænd, fagforeninger, de få arbejdsløse (som jo måtte være dovne, "da det er jo arbejde nok til alle, der vil arbejde"), rettet mod syge mennesker på sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og endeligt - de værste af alle - førtidspenionister! Vi skulle selvfølgelig aldrig opleve en nedtur. Vi skulle bare købe og købe, tjene penge og tjene penge - som aldrig før og denne paradisiske tilstand ville fortsætte i al evighed. De syge - de var bare parasitter og de arbejdsløse - de var bare dovne. Konjunkturen kunne kun blive bedre og bedre og ejendomspriserne kunne kun blive højere og højere. Alt dette imens alle menige borgere, dem ved den fyldte trug - havde - øh - så travlt med at misunde de syge og førtidspensionerede - de beskedne dagpenge- og pensionsskillinger. Et hobetal af ganske almindelige mennesker i beskæftigelse - kunne ikke få nok af at beklage og ærgre dem over "alle disse dovenrade, som de, de hårdtarbejdende, skulle betale til, mens de dovne gik bare og trillede fingre i en velsignet ledighed, mens alle "vi andre" måtte punge ud!" Vores egen statsminister havde ved adskillige tilfælde direkte og ironisk betragtet "dommedagsprofeter", som advarede om, at sådan noget som en permanent højkonjunktur ikke findes. Selvfølgelig var det nogen sludder, mente statsministeren og kunne med stolthed henvise til, at det var før lykkedes at gøre økonomernes forudsigelserne til skamme, idet begivenhedernes gang havde "bevist" at de ikke havde ret. Alle disse hjernedøde budskaber havde ramt og sivet ind i de unge hoveder, som kom ud af uddannelsessystemet for første gang og nu skulle de ud og tjene penge. De blev lige så kæphøje som deres første generations husejer-forældre, og af dem valgte politikere. De forstod ikke en hujende fis af, hvorfor i alverden skulle de bruge penge på et kontingent til a-kasserne. Og dette vel at mærke uanset at kontingentet til en a-kasse er fradragsberettiget og de rede penge det skulle koste ud over skattefradraget - reelt var pebernødder. Nej! Nej! Og atter nej! Man er ikke tabt bag en vogn, vel? De skulle fandeme ikke betale til a-kasserne, som jo "vist nok" var "røde hele bundtet"..... fagforeningernes forlængede arm, og fagforeningerne var jo de rene pamper-reder, de hårdtarbejdende godfolk skulle, i hvert fald ikke fylde fagforeningernes kasser med endnu flere penge, som pamperne kunne leve højt og fedt på. Det ville simpelt hen være dumt at betale til noget, man jo aldrig får brug for, for det siger jo politikerne selv med regeringen i spidsen. "Arbejderklassen er død" og det er arbejdsløsheden også.... var sandhederne, som de borgerlige kun kunne klappe ad, da dette var jo vand på deres mølle - at svække og så afskaffe disse hersens fagforeninger og på denne måde skaffe sig en masse uorganiseret arbejdskraft, som "man" kunne efterhånden begynde at diktere vilkår ogt betingelserne for, overhovedet at komme i job. Alt imens de store arbejdende grupper af lønmodtagere blot lod sig besnære og labbede alting i sig ukritisk, blot det kom fra de politiske "autoriteter". Man havde jo stemt på dem og kunne derfor forvente, at de kvitterede for genvalg ved at sørge for, at paradiset-på-jorden, friværdier og den stabile beskæftigelse - bare kom til at vare og vare i al evighed. For denne illusion har de forlods betalt med at stemme i tre omgange på de politikere, som lovede dem mest og mest overbevisende.... Det lykkedes og begejstring over medfarten ville ingen ende tage.... ... og således er det gået til, at vi i dag har næsten 800.000 lønmodtagere, som ikke er forsikrede mod arbejdsløshed. Og som tror, at i samme øjeblik de bliver arbejdsløse - stiller de op på kommunekontor, hvor de søde sagsbehandlere bare venter med åben pengekasse på, at de kære, nyslåede arbejdsløse møder op for at hente "deres" kontanthjælp, nu de har behov for det. Det er vitterlig hvad folk tænker og når man først forstår det - forstår man også nemmere, hvor fra alt det had og alle fordomme mod de svage grupper stammer fra. Når det meste af det omgivende samfund tror på, at kontanthjælpen (og førtidspensionen) er bare noget enhver kan få når som helst.... intet under, at de også tror det samme om andre. Set i dette lys - er der ikke noget at sige til, at denne misforståelse havde næret deres fordomme så længe! Jeg har ikke glemt dette politikernes yndlings udtryk, når der skulle præpareres vælgere til at støtte om nedskæringer og forfølgelse af de fattige: "tage-selv-bord". Kan I huske det? Disse højkonjunktur-ryttere, der nu står på tærsklen til en helt ny status: lavkonjunktur-ofre, den dag de står uden job, fordi disse før "skrigende-efter-arbejdshænder-arbejdsgivere" nu fyrer folk, i stedet for at ansætte nye - ja - de får sig en opvågning uden lige, når de opdager at dette famøse "tage-selv-bord" ikke var andet end politisk (propagandistisk) opspind. I stedet får de besked på - først at spise friværdien op; så sælge BMW-en; så spise opsparingen op; så hæve og spise pensionsopsparingen; så sælge boligen og alle andre omsættelige passiver osv. før de overhovedet kan regne med at blive taget under den sociale sektors kærlige behandling, og når de endelig står med pengene i hånden - opdager de, at det er langt fra disse "guld-og-grønne-skove" de troede andre fik før... og at de nu skal i gang med alskens mere eller mindre hovedløse aktiveringer for pengene. Sikke anden en lyd piben får.... "...en stor gruppe er i farezonen for at miste al deres formue. En fjerdedel af samtlige danskere i arbejde står i dag uden for a-kasserne, som har oplevet en dramatisk nedgang i medlemstallene, mens der har været økonomisk optur og rekordlav ledighed i Danmark. Det betyder, at 774.000 danskere i arbejde ikke kan få dagpenge, hvis de bliver fyret...." Læs hele artiklen på Politiken.dk: Mange skal af med formuen ved ledighed Man forudser at ledigheden stiger fra de aktuelle 47.000 til 120.000 i 2010. Det er immervæk 73.000 mennesker. Mindst (250.000?). Gad vide hvordan de vil udholde at leve med den forringede social status, hvor skæbnen anbringer dem blandt andre, de hidtil havde kun kritik, hån og fjendskab til overs for.... de svage på samfundets bund. "Kritik, hån og fjendskab"-relateret..... Sidst redigeret af Tante Ana; 10-02-2009 kl. 13:40. |
10-02-2009, 14:22 | #2 |
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
Tilmeldingsdato: 03-07 2008
Lokation: midtjylland
Indlæg: 889
Styrke: 17 |
Hej Tante Ana
Løfter på min hat, det er rigtig flot beskrevet. Virkeligheden kommer til at gøre ondt på dem. |
10-02-2009, 14:35 | #3 | ||||||||||||||||||||
Jeg bor her på K10
|
HØRT, tante ana.
så sandt som det er sagt, kunne absolut ikke have sagt det bedre selv.
__________________
http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./ |
||||||||||||||||||||
10-02-2009, 14:50 | #4 |
Klart Afhængig af K10
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 18 |
hej Tante Ana
Der ramte du hovedet på sømmet. Det samme har jeg altid sagt, dog ikke formuleret så flot som dig. Dem der har redet på ego-forbrugsbølgen hvor alt i mange år bare har været mig,mig,mig vil falde på r.... når de selv skal prøve at blive "hjulpet" af systemet. Der er også en god grund til at jeg aldrig taler med folk om min situation, jeg gider ikke deres fordomme, jeg gider ikke at føle jeg skal forklare mig, folk tror lige netop det er løgn. "Sådan fungerer velfærds-Danmark jo ikke". Det er jo lige netop derfor det er så svært at trænge igennem nogen steder og få ændret noget eller blive hørt som et menneske. En levende person. Og det være sig både i ens privateliv og i forhold til systemet. Der er ganske simpelt ingen der forstår hvordan tingene fungerer og hvad prisen er før de selv prøver det. I mine mere bitre og hadefulde øjeblikke ville jeg da også ønske at en stor del af de personer i systemet jeg har haft med at gøre en dag skulle prøve at være afhængig af det system de selv arbejder for og i. Min eneste trøst i den retning er at jeg er stærk i min tro på at det du giver, får du tilbage i trefold. Frida |
10-02-2009, 14:53 | #5 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Hørte i går at I USA er der nu hele landsbyer hvor ALLE er arbejdsløse og uden penge til huslejen ( tale fra Obama i går) hvad der sker i USA breder sig til hele verden...der vil komme de samme tilstande her i landet og så kommer der kriminalitet og håber jeg massive demonstrationer mod regeringens mishandling af samfundets værdier,suppekøkkener osv.
Det er politikernes ansvar at hele denne finanskrise hærger verden på grund af deres ultraliberale politik hvor alt er tilladt også svindel og grådighed og var nærmest hyldet som frihandel ingen kontrol med noget og alle kunne gøre som de ville ...og se nu hvad det indebærer ...Roskilde bank og mange andre er et godt eksempel..jo mere du kunne rage til dig jo bedre omdømme....eksempel Stein Bagger som blev hyldet af VKO som en vidunderlig forretningsmand ja den bedste som mødtes med Fogh og co... Nu ser vi resultatet og det værste er at det er dem der skabte problemet der nu skal redde os fra afgrunden..heldigvis har USA fået en anden end BUSH Har i bemærket at Fogh aldrig kommer frem og taler til befolkningen om krisen ? Han er åbenbart bedøvende ligeglad med den befolkning han er statsminister for I stedet bliver han ved med at køre frem med den gamle måde som er skattelettelser og fatter ikke at der er massive problemer med folk der mister arbejde og hus og ingen understøttelse kan få , de syge er nærmest overladt til sig selv uden hjælp efter et år ....og så videre og så videre...han er bedøvende ligeglad med at han har prædiket imod fagbevægelsen og har påvirket folk til grådidhed og egoisme og "man skal da ikke være solidarisk ikke sandt" VKO har totalt ændret den danske sjæl...det vil tage årtier før danskerne bliver solidariske igen og kan føle noget for andre i en svær situation , medmindre finanskrisen gør det ...hvilket jeg håber .. Men så skal man ikke tage fejl ...de bliver det kun fordi de er på randen af fallit. Tak for et godt indlæg ...nogle gange er det dejligt at læse lidt om tidsånden i Danmark og debattere om det . |
10-02-2009, 16:41 | #6 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 16-02 2007
Indlæg: 1.216
Styrke: 19 |
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/...5.html?forside
Garanteret regeringen bare laver en "Krisepakke" til de stakkels uforsikrede, der kommer i klemme ved arbejdsløshed... Det er jo de "gode" danskere, der kan arbejde, så de skal da have hjælp, så de har det godt og trygt og også ved, hvor de skal sætte krydset næste gang... Argk! |
10-02-2009, 21:40 | #7 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 05-09 2007
Indlæg: 178
Styrke: 18 |
Det er trist, der er så mange som ikke er med i en A-kasse.
Det er dog frivilligt, jeg tror ikke at der findes mennesker i Danmark, som ikke ved hvad de mister, hvis de ikke er med i en A-kasse. Det er at sammenligne med en indboforsikring, de fleste tegner den og håber de aldrig får brug for den. At arbejdsløsheden stiger, er i mine øjne to skridt frem og et tilbage. Der har været rekord lav arbejdsløshed, så vi kan gå tilbage til et givent udgangspunkt. I 2003 var der en arbejdsløshedsprocent på 5,8 og og i ultimo2008/primo2009 på 2,1% Altså stadig mange i beskæftigelse nu. |
11-02-2009, 01:06 | #8 |
Jeg bor her på K10
|
Mokkasine... man kan altså ikke stole på statistik.
Aktiverede og ledige fleksere tæller IKKE med i statistikken. Og HVAD har alle disse mennesker arbejdet med? De har været beskæftiget med et enormt bureaukratisk arbejde, som på ingen måde er produktivt, men så har de jo ikke talt med som arbejdsløse. Hvis man skruede bureaukratiet væk, som VKO har skabt, så vil jeg æde min hat på, at arbejdsløshedsprocenten er den samme. Men jo... og netop nu skriver medierne om, at mange unge under 25 år ikke har meldt sig ind og er i stor risiko for enorme økonomiske problemer.
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza "The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield |
11-02-2009, 09:40 | #9 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
Rigtig Zusa.
men det er også vigtigt at huske, at under aktivering/afklaring(feks Reva) har vi pludselig indgået som "være kommet i arbejde" og dermed talt med i statestikker. Så mit bud er også, at tallende pludselig vil eksplodere, når vi ikke kommer så meget ud, fordi de raske bliver arbejdsløse. vh popiae |
11-02-2009, 14:42 | #10 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 05-09 2007
Indlæg: 178
Styrke: 18 |
Zuza, det er tal som jeg har fundet på nettet, så hvis ikke du har nogle facts, så gælder mine da
Hvor mange aktiverede og ledige fleksere er der i Danmark? Det skal immervæk være mange, hvis denne gruppe står for en arbejdsløshedsprocent på 3,7. Måske tager jeg fejl, dem der er godkendt til flex men ikke er i arbejde, tæller ikke med som ledige. EDT: Bliver helt rundforvirret Sidst redigeret af mokkasine; 11-02-2009 kl. 14:47. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
a-kasse og kontanthjælp | bruger2013 | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 6 | 14-05-2013 14:01 |
A-kasse | Storm67 | Spørgsmål ang fleksjob | 6 | 07-11-2011 14:35 |
Webportal: borgere i fare ved arbejdsløshed | buster | Politik og Samfund | 20 | 30-03-2011 05:19 |
Stigende aktivering bag faldende arbejdsløshed i a-kasserne | buster | Politik og Samfund | 4 | 16-09-2010 11:11 |
LAv arbejdsløshed koster dyrt i sygedagpenge | Trine | Politik og Samfund | 1 | 09-07-2008 19:41 |