Journaliststuderende søger Århus
Vi er to journaliststuderende, som er i gang med udfærdigelsen af en opgave om førtidspension.
Der har på det seneste været en del debat i medierne omkring emnet.
Senest har R og DF udtalt, at der er behov for oprettelsen af en form for midlertidig førtidspension til unge mennesker.
Under vores research til projektet, er vi faldet over en paragraf i den allerede eksisterende lovgivning som gør det muligt, at få tilkendt førtidspension med mulighed for revidering.
Det undrer os, hvorfor man ikke benytter muligheden for sådan en ordning i praksis, når den allerede eksisterer.
Til vores opgave leder vi efter en person i Århusområdet, som kunne have haft gavn af en midlertidig førtidspension. Har du oplevet at blive sendt ud i forskellige aktiveringstilbud, uden at nogle af disse har forbedret situationen betydeligt? Kunne din situation være stabiliseret i dag, hvis du var blevet tilbudt en midlertidig førtidspension?
|