Udtalelse om nul funktionsevne. Hvad så?
Hejsa.
Jeg er pt. sygemeldt og modtager sygedagpenge, og nu har Jeg fået den her udtalelse fra min speciallæge på hospitalet i Aalborg. Jeg er godt klar over, at sagsbehandleren skal have den, men hvad SKAL hun gøre når hun har fået den, og hvad KAN hun gøre?
Udtalelsen er, følgende. :
hvori han ordret redegør for min lidelse og situation mv, og direkte skriver at: patientens tilstand er stationær, og hans lidelse er kronisk. Behandlingsmulighederne er opbrugte, idet han er resistent overfor en stor del af den type medicin vi normalt behandler mindre aggressive tilfælde af lidelse med. Respons på ren tabletbehandling spores slet ikke. Hans behandling her i afdelingen er således alene for at minimere antallet af daglige gener, for at lætte hans hverdag. Han er i intensiv tilskud med Humant Albumin og supplering med Imurel til Cimzia behandlingen håbes at kunne sikre bedre form for vitaminoptagelse, for at minimere hans træthed som er meget udtalt, og derved øge chancen for at han får en smule mere overskud i dagligdagen. Patientens psykiske komplikationer er uhensigtsmæssige ifht. Morbus Chron, og det anbefales at han søger kommunen om fritagelse for egenbetaling af psykolog, indtil psykiater kan tilse ham om forventligt seks måneder. Patientens tilstand er fortsat således, at hans funktions og erhvervsevne er 0 indenfor ethvert tænkeligt fag, og at tiltag i forbindelse med at afprøve arbejdsevnen yderligere, udelukkende vil medføre øget sygdomsaktivitet, hvilket ikke anses for hensigtsmæssigt. Der er sket en væsentlig forværring af sygdommen det seneste år, og der er ikke udsigt til at dette nogensinde bedres. Yderligere usikkerhed omkring patientens fremtidige beskæftigelsesmuligheder er ikke tilrådeligt herfra afdelingen." og så en ulæselig underskrift, fra Aalborg Sygehus. Kan sagsbehandleren skubbe / kassere den her udtalelse???
|