Hvordan søger man pension

[Bette]

Hej
Jeg har virkelig brug for hjælp....
Jeg har været sygemeldt siden okt. 08 - pga. smerter, og lige inden jeg blev sygemeldt var jeg begyndt hos en psykiater (af anden grund)

Jeg var på sådan et kursus for at få lavet en ressource profil - og efterfølgende var jeg så på Reva.

I marts kom jeg så i praktik, (revalidering) efter planen skulle jeg være der frem til sept. - jeg er der 2½ time hver dag - minus onsdag da har jeg fri.

Jeg har haft mange dage pga. smerter eller psykken, og nu mener de så fra jobcentret at jeg skal stoppe i praktikken "for der sker ingen udvikling" og så skal jeg tilbage på Reva....

Jeg er helt ude af den, hvad pokker skal jeg der? Jeg får det da ikke bedre af at være der, jeg har altså de smerter jeg har - og jeg kan INTET når jeg har været afsted de par timer, jeg kan "bare" gå hjem og sove et par timer....

Jeg fik diagnosen fibromylagi her i efteråret, og har prøvet div. smertestillende, fys. m.m. uden nogen hjælp

Jeg TROEDE at jeg skulle have et flexjob, men der er jo ingen der vil have en der "kun" kan klare 10 timer om ugen - og tilmed med sygedage.... Så jeg kan ikke se at der er andet end en pension.... men hvordan gør jeg??

Jeg fik at vide i dag til mødet med hende fra jobcentret at "du er ikke syg nok til pension" "Du er for ustabil til at klare et flexjob" ....

HVAD GØR JEG???

[Enteneller]

Hej Bette,

Velkommen til

Jeg var selv der, med en masse smerter og troede i 2008, da jeg gik i arbejdsprøvning, at jeg skulle have et fleksjob. Nu har jeg fået sporet min 4 sagsbehandler ind på pension. Min arbejdsprøvning endte med 10 timer, men det var mere end det dobbelte af hvad jeg reelt kan klare.

I dag lever jeg det simple liv og ligger mig når jeg har smerter. Mine diagnoser er indtil videre "kun" af psykisk karakter, jeg har ikke fibromyalgi, som jeg ellers havde mistanke til. Det hjælper med det simple liv, men jeg overskrider stadig mine egne grænser min. 1 -4 gange om dagen.

Hvis du ser dig selv i øjnene ved du også hvornår du overskrider dine egne grænser og det er jo ikke det værd med alle de smerter, først når du erkender det, kommer du henad "pensionsvejen".

Er du i aflklaring nu, du snakker om revalidering så det må du jo være ? Din sagsbehandler indhenter vel lægepapirer på hvad du formår og ikke formår, kan du ikke fleksjob så kan du jo ikke det, men lad endelig din sagsbehandler føre vejen således at hun i sidste ende søger ftp. for dig. Det kan tage tid, men det må være den rette vej for dig.

Kh. EE

[c.l.e.o.]

Jeg tror det er en god ide at du kommer på reva igen,for så skal du vel igemmen en ny afklaring der og det er da muligt at de vil syntes der skal søges pension.

Jeg er sidst afprøvet til 12 timer om ugen deraf er ca 40-50 minutter pauser-arbejdsevnen er sat til 10 timer og det blev flex igen,så du kan godt få flex på 10 timer.det bare nok umuligt at få et job med de timer .

[Bette]

Tak skal I have...

Afklaring.. hmmm på hvad/til hvad?? Jeg er SÅ god til at holde sammen på mig selv i de 2 timer jeg skal være på "job" men derefter er AL og jeg mener AL energi brugt så jeg kan INTET ... mine børn synes jeg er en rigtig ØV-mor ... for jeg ligger bare på sofaen og kan ikke noget, jeg er træt og udbrædt efter de par timer på "job".

På Reva, hvordan pokker vil de kunne afklare noget som helst? Mine hænder fejler jo ikke noget, jeg kan sagtens ligge nogle papirer i poser eller hvad det nu er jeg skal ... men min ryg og mine ben smerter - og jeg bliver så frygtelig TRÆT af at holde sammen på mig selv, og bruge en masse energi på at VÆRE til stede.....

Det lyder nok tåbeligt - men i min verden er det en kæmpe stressfaktor at skulle være sammen med andre mennesker.....

Ja, ja jeg må vel bare forsøge at klare det..... men jeg ville nok bare gerne have en pension, for synes det er så utrolig hårdt at skulle være "på"

[V_Brask]

Hej Bente

JEg er ikke god til §§ og derfor skrev jeg til sagsbehandleren.

Er jeg omfattet af flexjob bestemmelserne eller i værste fald pensions bestemmelserne.

De har ved mig skrevet, at jeg stadig var helbredsmæssig uafklaret. Selvom der ligger arbejdsprøvninger, speciallæge erklæringer, psykolog erklæring, arbejdsmedicinsk vurderinger, Reva rapport der ikke vil havde mig pga helbredet, læge der skriver at jeg aldrig bliver fuld arbejdsfør, et afslag på min klage til ankestyrelsen at kommunen stoppede revalideringsplanen hvilket de gerne måtte da jeg med mine skånebehov ikke kan komme på ordinært arbejdsmarked.
Nu efter 16 år med sygdommen, og 6 år fanget i systemet har jeg fået nok.

[Bette]

Oprindeligt indsendt af V_Brask

Hej Bente

JEg er ikke god til §§ og derfor skrev jeg til sagsbehandleren.

Er jeg omfattet af flexjob bestemmelserne eller i værste fald pensions bestemmelserne.

De har ved mig skrevet, at jeg stadig var helbredsmæssig uafklaret. Selvom der ligger arbejdsprøvninger, speciallæge erklæringer, psykolog erklæring, arbejdsmedicinsk vurderinger, Reva rapport der ikke vil havde mig pga helbredet, læge der skriver at jeg aldrig bliver fuld arbejdsfør, et afslag på min klage til ankestyrelsen at kommunen stoppede revalideringsplanen hvilket de gerne måtte da jeg med mine skånebehov ikke kan komme på ordinært arbejdsmarked.
Nu efter 16 år med sygdommen, og 6 år fanget i systemet har jeg fået nok.

Hejsa...

Pyha, hvilken sygdom (hvis jeg må spørge?) hvordan fået nok? hvad vil du gøre/hvad har du gjort??????

Bette jeg vil også tro at det er en god ting for dig at komme tilbage til reva og der skal du afklares og det du skal gøre og huske at gøre er at du skal skrive jobdagbog og smertedagbog (begge ting finder du her under nyttige link ) og det er mega vigtigt lige som det er ekstremt vigtigt at du siger fra og får lært at sige nej, når du kan mærke at smerter er så massive at du ikke kan mere så skal du bede om at komme hjem .. ergo du skal lytte til din krop ..

Mange her har været det samme igennem som du (og er gode til lige at give et spark til os der er mindre gode til at sige nej og sige fra ) så brug siden til støtte til det ...

Og få din læge med på sidelinjen så h*n ved hvordan du har det en god ide er også at indhente aktindsigt hvis ikke du har det så du kan se alt hvad der ligger i din sag og hvad de tænker og mener om dig på kommunen (der ligger også en aktindsigtserklæring under nyttige link )

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Bette

Tak skal I have...

Afklaring.. hmmm på hvad/til hvad?? Jeg er SÅ god til at holde sammen på mig selv i de 2 timer jeg skal være på "job" men derefter er AL og jeg mener AL energi brugt så jeg kan INTET ... mine børn synes jeg er en rigtig ØV-mor ... for jeg ligger bare på sofaen og kan ikke noget, jeg er træt og udbrædt efter de par timer på "job".

På Reva, hvordan pokker vil de kunne afklare noget som helst? Mine hænder fejler jo ikke noget, jeg kan sagtens ligge nogle papirer i poser eller hvad det nu er jeg skal ... men min ryg og mine ben smerter - og jeg bliver så frygtelig TRÆT af at holde sammen på mig selv, og bruge en masse energi på at VÆRE til stede.....

Det lyder nok tåbeligt - men i min verden er det en kæmpe stressfaktor at skulle være sammen med andre mennesker.....

Ja, ja jeg må vel bare forsøge at klare det..... men jeg ville nok bare gerne have en pension, for synes det er så utrolig hårdt at skulle være "på"

Hej Bette,

Der er kommet en masse gode indlæg på din tråd, jeg håber at du kan bruge de fleste til noget.

Du lyder rigtigt meget som jeg selv og sikkert mange andre på K10, da jeg skulle i arbejdsprøvning. Det var fedt at være afsted og når man var der gik det jo også godt. Det var ofte først bagefter man fik tæskene.

Hjem på sofaen og håbe at der ikke kom nogen hjem de første par timer, det var guld hvis ungerne legede ude eller var hos deres far og ikke kom hjem til mig. Som dagene i ugen gik, blev det hårdere og hårdere og man så bare frem til at det var weekend. Når man så havde ungerne, så kunne man slæbe sig rundt i smerte, for de skulle jo have mad eller vi skulle til en af deres fritidsaktiviter, man gav jo ikke op, det skulle jo klares sådan var det bare. Så om aftenen, når ungerne var lagt i seng, så kunne man i al smerte forsøge at genoplade, ofte kunne jeg bare ligge i min seng og prøve at få min krop til at "trække" vejret.

Jeg holdt ud i 2 x 3 mdr. Den første arbejdsprøvning viste kun 6-7 timer ugentligt og selvom min daværende sagsbehandler allerede der nævnte pension tænkte jeg arrrhh, mon ikke jeg kunne klare et fleksjob på 12 timer, det lyder jo så "nemt" og idyllisk. Så jeg fortsatte yderligere 3 mdr., med den sidste uge på 12 timer. Desværre var det ikke nok til en ansættelse der hvor jeg var i praktik, så kommunen mente at jeg skulle ud et nyt sted og "bare" klare 15 timer pr. uge. Jeg tænkte piece of cake, jeg var der jo næsten også selvom det hele foregik i smerte, man "vænner" sig jo til meget.

Mine lidelser er udelukkende at psykisk karakter. Jeg er diagnosticeret med generaliseret angt som det primære, min krop "fryser" totalt når jeg "skal" noget, skal møde et sted, skal være der så og så længe, jeg står i gennem jeg går ikke hjem. Dog fik jeg modeleret lidt undervejs i arbejdsprøvningen, for jeg kunne slet ikke klare det jeg selv troede.

Efter den sidste arbejdsprøvning og på vej mod den næste, røg hele mit kort hus, jeg fik kraftige tvangstanker og måtte bare ligge på sofaen i smerte og græd og græd. Tilsidst lod jeg mig indlægge på psykiatrisk skadestue, mine børn havde jeg overdraget til deres far, jeg kunne ikke have dem foreløbig.

Mine børn bor nu primært hos deres far, de kommer jævnligt hos mig og sover også et par dage ad gangen, dog kan det ikke være for længe ad gangen, en hel uge er fx. for meget !!. Alt hvad der hedder ansvar, at skulle noget, at sørge for og deslige, det har jeg måtte give slip på, jeg har simpelt hen kørt mig selv for hårdt og det har kostet.

Du bliver selv nødt til at sige stop, det holder jo ikke at man skal ligge flere timer på sofaen efter arbejde og bare håbe på, at man kun havde den og arbejde. Du skal jo også kunne leve !! Som forhåbentlig kommende ftpér ligger jeg stadig en masse på sofaen og overskrider stadig en del grænser om dagen. Mine grænser for formåen er blevet meget indskrænket, efter jeg er stået af ræset, men jeg prøver at lytte så godt jeg kan, for jeg skal ikke derud igen og det kommer jeg heller ikke, det er ikke det værd.

Held og lykke Bette, jeg håber du kan bruge min historie til noget og forstå hvorfor du er nødt til at sige fra. Der er ikke noget du skal, men selvfølgelig er kommunen nødt til at få dokumenteret hvad du kan klare og er det 10 min. den ene dag og 30 min en anden, så er det det.

Kh. EE

[FutFørerTrainz]

Det dummeste man kan gøre er at søge om førtidspension/invalide pension.
Når man gør dette ringer ALARMKLOKKERNE hos kommunerne.

Personligt fik jeg lidt af et chok, da min socialrådgiver ringede privat til mig, og sagde at jeg var bevilget pension fra den 1-06-2004, og om at jeg kunne godtage dette.

Mit svar var: Det vil jeg gerne sove lidt på!

Jeg føler selv at jeg er rask og rørig, men jeg kan ikke arbejde sammen med andre, har altid været mig selv, og ingen skal blande sig i min opvask, arbejde, madlavning eller cykelture.

Her er det kun mig der bestemmer.

Det står også i mine papir fra Århus kommune, at jeg godt kan arbejde, men kun alene, uden opbakning fra omgivelserne, kan selv finde relevant arbejde, er utrolig nysgerrig og har en god menneskelig karrakter.

Når jeg gemmen læser diverse tråde her på K10, oplever jeg kun BROKK BROKK NAK NAK

Preben Fuglsang

[FutFørerTrainz]

Jeg glemte lige:

Har aldrig søgt om pension, men blev opfordret til det af en rådgiver på Østervang i Århus, om det så er vedkommende der har søgt på mine vejen, vides ikke.

Efterskrift: Det eneste jeg går op i er at sørge for at mig og mine har det godt, og at vores pcér kører som de skal.

Rigtig God Sommer Til Dig Og Dine
Preben Fuglsang