Kære alle

[Susanne]

Jeg er startet i virksomhedspraktik itorsdag den 16/11. Jeg er blevet tilknyttet en professionel matchmaker. Jeg var på 14 dages kursus og hun var simpelthen i følge sine egne fortællinger og solstrålehistorier et unikun til at finde fleksjob. Jeg havde virkelig store forventninger til hende, for efter mange andre grimme forløb gav jeg hende ved den individuelle samtale et stykke papir på de begrænsninger jeg havde mødt før på min vej. Jeg bad om at hun kunne matche mig og den rummelighed jeg havde brug for. De følger herefter med i kopi, så I alle kan se det.

Mine forventninger og hensyn til et job.

Et job skal være med strukturerede arbejdsopgaver - det skal være forudsigeligt og afvekslende og foregå i en tryg atmosfære uden alt for mange mennesker.

Jeg har svært ved at planlægge og overskue, så derfor kun en arbejdsopgave ad gangen.

Jeg har en stor træthedsfølelse - fysisk og mentalt - og når min tærskel overtrædes reagerer jeg ved at glemme hvordan ellers simple rutineopgaver udføres - alt bliver uoverskueligt - jeg mister koncentration - hukommelsen svigter - jeg laver fejl og glemmer opgaver og aftaler - samtidig udsender min krop advarselssignaler.

Jeg skal bruge tid til opgaverne (måske mere end andre??)

Jeg er åben og positiv og har stor lyst til at komme videre, men jeg er min egen værste fjende, da jeg har svært ved at acceptere OG opnå accept af min sygdom og min begrænsninger. Jeg er meget sensitiv og følsom.

Jeg skal bruge tid til at overveje et forslag inden jeg giver svar

Jobområder er svært for mig at få helt øje på. Jeg har brug for hjælp til at få øjnene op for hvor jeg kan arbejde med de begrænsninger jeg har.

Omsorgsarbejde er totalt udelukket.

Forretning er ej heller hensigtsmæssigt.

Jeg tror heller ikke at et job jeg skal udføre alene uden kolleger er hensigtsmæssigt.

Uhensigtsmæssigt er også samlebåndsproduktion, hvor jeg ikke selv kan “styre” processen.

Jeg tror på lettere kontorarbejde - kopiering - afsendelse af post og pakker - opdækning og afrydning til/fra møder - registrering og arkivering.

En eller anden form for servicemedarbejder.

Jeg skal have mulighed for at kunne “styre” arbejdsopgaver selvstændigt og uden pres.

En uge efter kursets afslutning var jeg til møde med hende hvor hun foreslog mig at komme på besøg på ungdomsskolen, hvor der var en sprciel klasse for unge mennesker mellem 25 og 18 med multiple handicaps. Jeg agv udtryk overfor konsulenten at det troede jeg ikke var mig, de de ville gå direkte ind og være grænseoverskridende med hensyn til omsorg. Nå men så ville hun lave en aftale hvor vi sammen så stedet. *efter 4 uger så vi så stedet og hun havde faktisk allerede lavet aftale uden mig. Hun havde fortalt personalet og lederen om mine begrænsninger.
Jeg var så til møde 16/11 og startede så med det samme. mandag blev der så lavet en arbejdsplan for mig der indebar hjælp til elevernes personlige hygiejne og spisning. Jeg gav det en chanch og allerede mandag kunne jeg mærke inde i min krop hvor stor modstand og afmagt dette gjorde. Natten til tirsdag var jeg uden meget søvn. Mit hovede summede og værkede og kunne slet ikke finde ro. Jeg gik på job alligevel, men græd meget hele dagen, da min rummelighed overfor eleverne var meget stor. Større var min afmagt overfor kommunikationsform. Det kunne jeg ikke magte. Jegkunne ikke blive der den aftalte tid, men kørte hjem. Jeg fik lavet så stor forvirring at det ikke gik. Jeg sov og vågnede op til en meget god onsdag. Jeg hade bestemt denne dag at jeg ville prøve nærmere at mærke for mig selv hvad jeg ikke magtede. Jeg ryddede væk efter morgenmaden og satte frokost tallerkener frem. Jeg spiste frokost sammen med eleverne og de øvrige lærere. Jeg sagde nej til at give den sværest handicappede mad. Jeg hade tid ind i mellem og prøvede at være sammen med en elev og hjælpe ham med at styre hans elstol. Det gik mindre heldigt, der var ikke mange døre der flyttede sig for ham. Jeg hjalp med at skifte en pige inden jeg holdt fri. Onsdag havde jeg besøg af en socialrådgiver fra Pensam. Hun og jeg skal nu til at se hvad mine sagsakter indeholder, så jeg har anmodet om aktindsigt.
Torsdag morgen var jeg SÅ klar til at sige fra. Jeg mødte op og bad og et møde med lederen. Jeg præsenterede hende fra det papir jeg havde givet konsulenten. Hun var mildest talt chokeret, for havde hun set det papir på forhånd, ville jeg aldrig være kommet i praktik der!!!! Men når jeg nui var her, kunne vi forsøge at se hvad jeg kunne få ud af det. Vi lagde en foreløbig plan som gik ud på at jeg ikke skal spise sammen med eleverne. Lederen som har overblikket laver mig nogle praktisk opgaver som jeg gør i mit eget temo. Vi mødes så igen hver uge til opsamling og justering af arbejdsopgaver. Jeg talte nemlig med min jobkonsulent i går, og hun spurgte om jeg ikke kunne prøve at tale med dem selv. DET HAR JEG SÅ GJORT NU OG JEG ER STOLT AF MIG SELV. Min jobkonsulent skal have min kritik serveret, for hun skal sgu ikke manipulere sådan rundt med mig. Så hun får en kontakt fra mig i løbet af nogle dage. Nu slapper jeg af og vil nyde den forlængede weekend jeg har sagt at jeg vil have for at komme til kræfter. Så på mandag går jeg i gang igen og så ser vi..... Kæmpekrammer fra stolte mig der HAR SAGT FRA!!!