|
Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
07-04-2008, 23:04 | #1 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 05-10 2006
Lokation: Sæby
Alder: 48
Indlæg: 774
Styrke: 19 |
Førtidspensionister skal også i arbejde
http://www.*********.dk/leder/Leder_..._i_arbejde.php
Alle ved det, men ingen vil gøre noget ved det. En stor del af de 230.000 førtidspensionister i Danmark ville godt kunne udføre et arbejde, men de gør det ikke, fordi de får penge af politikerne for at lade være. Mange af dem kom på førtidspension, da man havde den besynderlige idé, at hvis en murer p.g.a. af en arbejdsskade i knæet ikke længere kunne mure, så kunne han nok heller ikke noget som helst andet, og så skulle han forsørges af det offentlige resten af sine dage. I dag er man dog nået så vidt, at man overvejer, om der så måske er andre fag, hvor mureren kan gøre fyldest. En anden gruppe er blevet placeret på førtidspensionen, fordi de har været for besværlige for socialrådgiverne at have med at gøre, herunder f.eks. de 28 medlemmer af Hells Angels og Bandidos som i 2003 var stærke nok til at deltage i det kriminelle miljø, men for svage til at passe et job. En tredje gruppe blev tilkendt førtidspension i en årrække, hvor det bedre kunne betale sig for kommunen at have en førtidspensionist end en kontanthjælpsmodtager stående i folkeregisteret, fordi staten betalte en større andel af pensionen end af ledighedsydelsen. Og en fjerde gruppe er alle de unge mennesker, som i dag får tilkendt førtidspension, fordi de har psykiske problemer, men som med tiden får det bedre eller ligefrem slipper helt af med deres lidelse, så de igen bliver i stand til at bestille noget. Hvad skal der ske med alle dem? Politikernes standardsvar, uanset partifarve, er at de skal hjælpes i arbejde - men altid med tilføjelsen: hvis de ønsker det, hvis de er motiverede til det, eller hvis de har mod på det. Men hvad med dem, som kan, men ikke vil? Eller dem, som kan, men ikke lige kan tage sig sammen til at komme i gang, før nogen stiller krav om det? De skal da ikke forsørges af skatteyderne resten af deres dage. Hvorfor skulle de dog det? I Storbritannien foreslår David Camerons konservative, at samtlige 2,6 millioner britiske førtidspensionister skal have revurderet deres arbejdsevne, og at de, der godt kan arbejde, skal have frataget deres ydelse på stedet. Det forslag bør danske politikere også lade sig inspirere af. Netop i disse år hvor alle, der vil arbejde, kan finde et job, grænser det til det tossede, at 230.000 mennesker på førtidspension, hvoraf måske 10 procent (det er tallet fra New York) aldrig skulle have haft ydelsen tilkendt, går rundt uden at bestille noget, mens de lever af de alt for høje skatter, som den resterende befolkning skal betale. ved ikke om den har været lagt ind før det er godt nok ved at være en gammel nyhed , men sikke noget lort nogen folk lukker ud i debatten
__________________
Er systemet til for at hjælpe syge borgere ?
eller er systemet til for at gøre tilværelsen endnu mere uudholdelig end den er i forvejen, når sygdommen plager ? |
08-04-2008, 00:26 | #2 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 19-06 2007
Lokation: Bor i Bulgarien
Indlæg: 1.821
Styrke: 20 |
Ja det er sådan noget popsmart som har mistet jordforbindelsen, vedkommende har slet ikke opdaget endnu, at der er 25.000 ledige fleksjobbere han kan ansætte til at gennemlæse sine manuskripter og rette for vrøvl i dem, før han gør dem offentlige.
__________________
Bor nu i Bulgarien... Et paradis for danske fattigrøve... |
08-04-2008, 06:04 | #3 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21 |
"Netop i disse år hvor alle, der vil arbejde, kan finde et job"
What? Hvor? Hvorfor er der så så mange ledige fleksjobbere? |
08-04-2008, 10:55 | #4 |
Jeg bor her på K10
|
Ja, og hvorfor har man anbragt 100.000 i nytteløse aktiveringer, hvis de kunne have tjent en rigtig løn med et meningsfyldt arbejde?
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza "The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield |
08-04-2008, 11:05 | #5 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
ja hvorfor det.
Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på fra alle disse indpiskere... |
08-04-2008, 11:34 | #6 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21 |
Det kunne jeg også godt tænke mig at få svar på.
For det første synes jeg, man allerførst skulle koncentrere sig om at skaffe alle de ledige fleksjobbere i arbejde. Hvis man er visiteret til fleksjob, står man jo til rådighed, fordi kommunen mener, man kan arbejde. For det andet har jeg svært ved at forestille mig, at de der er på ftp, kan komme ud og arbejde på ordinære vilkår. Og hvad er alternativet så? Ja, det må jo så være fleksjob, som der jo i forvejen er for få af. For det tredje. Hvis nogle på ftp har fået det bedre med årene, kunne det så ikke skyldes, at man har fået den fred, der brug for, og at man har fundet en god og fredelig rytme? Det er jo ikke síkkert man stadig ville have det ligeså godt, hvis kommunen går på jagt efter ftp´erne! Hvorfor er det forbudt at få et godt liv, selvom man er på ftp? Det virker lidt som om, at det er fy at blive SYG, få ftp og få et godt liv. Nej, så vil de hellere sætte endnu flere i køen til fleksjob som ikke findes, så folk kan blive slidt op af ventetid og usikkerhed om fremtiden og økonomien. |
08-04-2008, 11:35 | #7 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 05-10 2006
Lokation: Sæby
Alder: 48
Indlæg: 774
Styrke: 19 |
hm ....
det er da en mærkelig avis, fandt dette
Velkommen til *********.dk "Du kan betragte os som din informationscentral, din vagthund og dit talerør," skriver *********.dk's redaktører i deres velkomsthilsen til læserne. Kære læser, Velkommen til Netavisen *********.dk - din nye avis. ********* er for dig, der kan selv og vil selv. For dig der ikke har brug for hverken politikere, embedsmænd eller offentligt ansatte smagsdommere til at fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv og bruge dine penge. "Jeg ka' selv! Jeg vil selv!" råber to-årige børn med en blanding af stolthed og trods til deres forældre, og heldigvis bevarer rigtigt mange den indstilling livet igennem. Det er nemlig folk som dem, der udgør grundpillen i ethvert samfund. De tager ansvar for sig selv og for dem, de holder af. De yder et stort arbejde i deres virksomhed eller på deres arbejdsplads. Og de gør måske oven i købet en ulønnet indsats i den lokale idrætsforening eller i deres ejerforening. Det er folk som dem, der får hjulene til at dreje rundt i det her samfund. Alt for ofte er det bare ikke den slags mennesker og deres problemer, som er i centrum, når de danske medier sætter dagsordenen. Så handler det kun sjældent om, at dygtige og flittige danskere må bosætte sig uden for landets grænser for at kunne beholde en rimelig andel af deres løn selv. Men det handler til gengæld tit om, at den økonomiske lighed i Danmark - mellem de flittige og de dovne, dem der dygtiggør sig, og dem der hellere vil spille playstation, dem der tænker langsigtet, og dem der tænker kortsigtet, dem der tør løbe en risiko for egen regning, og dem der foretrækker det trygge - burde være endnu større, end den allerede er. Det handler næsten aldrig om det enorme bureaukrati, som selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark belemres med. Men det handler meget ofte om, at verdens højeste kontanthjælp ikke er høj nok. Det handler aldrig om, at regeringen bruger alt for mange penge i den offentlige sektor, så der ikke er råd til skattelettelser til folk, som har arbejdet ærligt og redeligt for deres løn. Men det handler utroligt tit om, at regeringen ikke bruger penge nok på mennesker, som bare gerne vil have mere til sig selv uden at yde noget til gengæld. Her på ********* vil det være anderledes. Vi vil levere pålidelige nyheder og opinionsstof til dig, der er tilhænger af privat initiativ, frihed og personligt ansvar. Vi har ikke så mange ressourcer som de store landsdækkende aviser, men til gengæld er alle vores ressourcer afsat til lige præcis dig. Du kan betragte os som din informationscentral, din vagthund og dit talerør. Vi holder øje med, hvad der sker i samfundet og formidler det videre, hvis det har særlig interesse for dig. Vi går til pressemøder med statsministeren og andre beslutningstagere og stiller dem de kritiske spørgsmål, som du selv ville have stillet, hvis du sad med mikrofonen. Og vi deltager i den offentlige debat og forfægter dine værdier. Vi gør det, fordi vi kan li' det, og fordi vi brænder for det. Og fordi du, kære læser, er en del af os selv. Med venlig hilsen Thomas Breitenbach Jensen, administrerende redaktør Ole Birk Olesen, ansvarshavende redaktør
__________________
Er systemet til for at hjælpe syge borgere ?
eller er systemet til for at gøre tilværelsen endnu mere uudholdelig end den er i forvejen, når sygdommen plager ? |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
frivilligt arbejde - gælder det også u-landsfrivillig? | aha | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 8 | 04-09-2010 19:33 |
Syge kan også arbejde! | gh72 | Politik og Samfund | 19 | 16-03-2010 18:08 |
Kommunens aktivitetscentre - også for førtidspensionister! | Trine | Dit og Dat | 0 | 29-05-2008 15:36 |
førtidspensionister skal " tilbage" i arbejde ????? | Stella | Fremtiden for fleksjob og førtidspension | 4 | 04-01-2008 16:34 |
Skal "gamle" førtidspensionister arbejde? | zuza | Politik og Samfund | 0 | 17-08-2007 18:08 |