paranoia eller tilfældighed. Hader den stigende mistillid

[empowerment]

Jeg gik tidligt hjem idag fra min aktivering og kom også lidt sent. Burde egentlig være blevet hjemme, men man gør jo hvad man kan og lidt til...

Da jeg ankom til min lokale netto gik jeg ind efter brød, og da jeg kom ud af butikken stod en af medarbejderne lige uden for butikken.... mig bekendt bor hun ikke her i byen og jeg bor ikke specielt centralt... det er ikke sikkert at det havde noget med mig at gøre men det får en til at tænke... ikke så positive tanker om det sansynlige i at det skulle være en tilfældighed... hun hilste ikke en gang... Jeg har intet at skjule... det eneste jeg har sjult i gennem 13 år er hvordan jeg i virkeligheden har det rent fysisk. Men det er jo også en slags snyd....ss men ikke lige frem strafbart.

Jeg bryder mig ikke om tilfældigheder der ligger lige i forlængelse af at jeg har bedt om at der bliver taget hensyn til at jeg ikke kan holde til aktiveringskravet.... Men det jeg er mest træt af er den mistillid man udvikler til de der har kompetencen til at træffe afgørende beslutninger i mit liv. Vel og mærket på områder hvor jeg ikke selv har kompetencen.

For knap 10 år siden hyggede kommunen sig med at prøve at knalde mig for socialt bedragerri... de kunne slet ikke forestille sig at 2-3 år på ægtefælleforsørgelse og stærke smerter kan drive alt liv ud af to der elsker hinanden.... Den gang kunne jeg more mig kongeligt over hvordan patruljevognene rullede ind over parkeringspladsen for at se om min ex var hos mig....DOOOOoooo.

Ja undskyld, der var ligesom ikke noget spørgsmål i det... Er så ked af at mit liv fyldes med mistillid... det er ikke noget der bidrager til at man har en god tilværelse trods de livsvilkår man er udstyret med. Hvordan holder man mistilliden fra livet. Jeg er et positivt mennske og vil så gerne vedblive at være det