lang kamp....... som følge til, så er vi TO i familien

[solskinspigen]

Hej alle.

Nu har jeg i et stykke tid fulgt med på sidelinjen, uden at have haft overskud til selv at skrive herinde.Min søster har skrevet og bedt jer om råd i følgende tråd: Nu er vi sgu TO i familien Det er mig hun skrev om, og os hun hjalp. I har været rigtig søde til at svare og komme med en mase brugbart.

Hele min historie er fint beskrevet i den tråd, og jeg vil derfor blot fortælle om de sidste måneder med mine egne ord, og stille mine spørgsmål.

Kort fortalt er jeg sygemeldt med en depression samt bækkensmerter efter to bækkenløsninger. Min psykiater samt egen læge har efter arbejdsprøvning vurderet at jeg ikke kan arbejde... jeg kan ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet, alle muligheder er udtømte...


Min sagsbehandler har kørt meget rundt i at ville fjerne børnene - det vil sige aflastningsfamilie hver anden weekend. Det har vi ikke været interesserede i. Vi elsker familie hygge og kan da ikke undvære de to små krudt ugler - heller ikke hveranden weekend. Vi har et stort netværk vi kan benytte os af hvis vi får brug for aflastning.

Min søster har beskrevet det sidste møde med sagsbehandleren..... det der efterfølgende er sket er at sagsbehandleren ville have en status attest fra min psykiater, hvor han skulle svare på specifikke spørgsmål. Det gjorde han, og skrev at det IKKE ville bibringe mig flere ressourcer, at de ville have børnene i aflastning - tvætrimod forværre min tilstand meget. Jeg blev i juli måned sat på kontanthjælp indtil kommunen havde det stykke papir fra min psykiater. Hun har modtaget brevet i juli, men hver gang jeg kontakter hende, skal hun liiige undersøge noget, og jeg kommer ik nærmere et svar.

For 14 dage siden havde vi besøg af vores pædagoiske konsulent fra kommunen. hun sidder i børn-unge afdelingen og har været tilknyttet vores søn siden han var baby, da han har en lille hjerneskade. Vi fortalte hende om dilemmaet med kommunen. Hun tilbød at snakke med min sagsbehandler. Hun ringede tilbage og fortalte de havde snakket sammen. min sagsbehandler havde været meget flink....men fortsat i at hun gerne vil have børnene i aflastning. Den pædagoiske konsulent havde sagt til hende at de ikke kunne røre børnene, da det er gennem dem Jeg får mine ressourcer. Hun havde sagt vi var meget samarbejdsvillige for møder og havde gennem hele forløbet holdt både hende og børnehaven informeret - også gennen møder vi selv arrangerer. Begge børn stortrives og der KAN slet ikke iværksættes aflastningsfamilie til os.

Jeg er på kontanthjælp og pengene er meget små...min sagsbehandler bliver ved at sige hun ikke kan forlænge sygedagpenge......før hun har undersøgt flere ting.

min socialrådgiver fra mit forbund kontaktede hende sidste dag med henblik på et møde snarest. der gik flere dage før hun svarede.... hun ønsker intet møde....endnu. Hun er ved at afklare nogle ting først. Hun vil stadig have børnene i aflastning. Nu har hun forlangt at få på skrift fra den pædagoiske konsulent om vi nu ikke skulle have brug for aflastning alligevel. Så nu afventer jeg at hun modtager det brev, og hvad hun så finder på. Vores pædagoiske konsulent vil gerne tage med som min bisidder til et eventuelt møde, så jeg ikke kommer til at sidde selv med sagsbehandleren og min socialrådgiver. Vi er på INTET tidspunkt blevet tilbudt hjælp. Men de fagpersoner der er inde over os, vurderer at den hjælp vi har brug for er praktisk hjælp i form af foreksempel støvsugning, da det er skadeligt for mit bækken... Vi nægter heller ingen adgang til vores hjem. Vores pædagoiske konsulent har været ude hos os, og må gerne komme igen.

På fredag skal jeg til møde med dem på kontanthjælp kontoret. Dem skal jeg møde én gang i måneden. Sidst jeg var der, var hun meget emsig for at aktivere mig. Jeg havde sort på hvidt, at jeg IKKE må aktiveres. Så jeg slap sidste gang... Men denne gang mente hun at jeg skulle aktiveres... Kan de tvinge mig i aktivering?? har på skrift, det vil forværre min tilstand.

MIn mand har været meget dårlig grundet depression. Han har været meget opfarende og haft det rigtig dårligt. Det er gået ud over vores parforhold, og børnene har ik haft det godt med deres far var syg. Det har kostet mange kræfter, og jeg har været ved at give op...smide det hele og flytte med børnene. Men jeg er blevet. Havde det alligevel skidt med at smide alt det overbord, som vi sammen har bygget op. Nu er han fornylig blevet rigtig indstillet i medicin ....og han har det så godt. VI har det godt sammen. Og heldigvis at jeg blev Lige nu håber og ønsker vi at det fortsætter. For hvor er det dog hårdt at kæmpe både mod kommunen og på hjemmefronten. Men det gør jo også at han støtter mig hjemme og hjælper mere til. Så vi ønsker bare kommunen lader os være i fred... lader os passe vores børn, og buýgge vores lille familie op igen. Vi trænger til fred og ro..... trænger til en afklaring. økonomien er meget trængt, frustrationerne meget store, fordi de hele tiden trækker sagen i langdrag.


vi går og er ret nervøse for hvad sagsbehandleren på kommunen NU finder på.


uha en smøreTak hvis du læste med så langt. Jeg fik lidt luft, og det hjalp