Frygter min fremtid

[ThebigO]

Hej alle på K10.

Jeg er netop faldet over denne side, super fedt at der overhovedet findes sådan et sted.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig nogle råd og muligvis høre fra personer der er og især, har været i en situation der ligner min, for jeg frygter virkeligt min fremtid og ved ikke hvad jeg kan forvente.

Min situation er som følger:

Jeg er en mand på 22 år, med diagnostiseret ADHD, socialfobi, OCD, uspecificeret adfærdsforstyrrelse (what ever that is) og depression (er nævnt af min læge i nogle dokumenter som er sendt til kommunen men om der er tale om en diagnose ved jeg faktisk ikke).

Jeg har været i gang med en uddannelse som gartner siden marts 2009, en uddannelse som tager 3 år og 6 mdr. Det har været et helvede. Jeg har haft problemer hele mit liv men har godt nok ikke fået det lettere efter at jeg er blevet "voksen".
I efteråret 2010 blev jeg sygemeldt og kom på sygedagpenge. De første par måneder oplevede jeg en stor "stress-relief" men efter et halvt år hvor jeg mere eller mindre havde stået stille, besluttede jeg mig for at fortsætte uddannelsen - ikke at jeg havde fået det bedre men følte der skulle ske et eller andet.
Det skulle jeg aldrig have gjort. Efter at have kæmpet mig igennem uddannelsen med skiftende skole og praktik ophold med særlige foranstaltninger (mentor ordning, fritagelse fra alle former for fremlæggelse og spørgsmål foran klassen, nedsat praktik tid til 15 timer om ugen) gik jeg igen psykisk ned og denne gang endnu værre end første gang. Det skete for næsten et år siden, engang i juni 2012 med kun 2 måneders praktik og den afsluttende opgave tilbage.
Min mester valgte dog at godkende mit praktik forløb og min opgave blev udsat til næste år (nu).
Jeg befinder mig i et sort hul og selvom jeg kun mangler en opgave og en fremlæggelse for at få mit uddannelses bevis så er det på nuværende tidspunkt en umulig opgave - det at lave den såvel som at fremlægge den.

Jeg står nu i den situation at min sygedagpenge periode udløber d.30 juni. Jeg kan muligvis få forlænget den da min arbejdsevne ikke er klarlagt endnu da den på nuværende tidspunkt er ikke eksisterende og jeg snart skal i behandling på lokal psykiatrisk afdeling.

Men hvordan ser min fremtid mon ud på langt sigt? Hverken jeg selv, min familie, tidligere behandlere eller min læge tror at jeg nogensinde kommer til at passe et almindeligt arbejde på fuldtid. De 15 timer jeg havde om ugen på min læreplads var alt for meget på tidspunktet og min arbejdsevne er betydeligt dårligere nu end den var dengang. Min OCD og angst æder mig simpelthen op, det er ekstremt begrænset hvad jeg er i stand til at foretage mig og jeg bliver udmattet af de simpleste opgaver, al social kontakt udtømmer mig desuden fuldstændigt. Hvis jeg eksempelvis ses med en af de få venner jeg har (har sådan set kun 2) i bare en halv dag af gangen så kan jeg godt forberede mig på at bruge de næste par dage på sofaen, godt deprimeret og udtømt for energi.

Det er vidst planen at jeg efter behandling på lokal psyk skal i arbejdsprøvning, hvilket jeg virkeligt frygter. I bedste fald viser det sig at jeg kan arbejde få timer om ugen, men hvor meget skal der til for at få et flex job? Hvis nu jeg kun kan arbejde feks 2x3 timer om ugen, er det så nok? Eller er man så dømt til et liv på kontanthjælp?

Hvordan er en flex jobber stillet som arbejdsløs? Får man så bare kontant hjælp indtil at man selv finder et arbejde? Får man overhovedet hjælp til at finde et arbejde?

Nogle gange ville jeg ønske at jeg bare kunne få en førtidspension så jeg kunne få lov at rådne op i fred men jeg ved ikke om det vil gavne mig på langt sigt og desuden så er det vel mere eller mindre umuligt at få tildelt en førtidspension når man er i starten af 20erne og ikke er fysisk invalid.


Nogle råd? Historier fra personer der har været i en lignende situation?
Andet jeg bør være opmærksom på?

I må desuden undskylde den ret forvirrede måde som dette indlæg er skrevet på samt de evt overflødige informationer. Jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale i hvad der er relevant information med hensyn til besvarelse af mine spørgsmål.

Håber nogle kan hjælpe mig med at komme nogle af mine frustrationer til livs. Jeg frygter for min fremtid og jeg frygter for kontanthjælps satsen for unge under 25 som står og banker på min dør - den bliver godt nok svær at overleve på.



Venlig hilsen en bekymret sjæl