|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
14-11-2009, 20:46 | #1 |
Slettet Bruger
|
Beslutningsforslag om rådighedsbeløb ved personligt tillæg og enkeltydelser
Regeringen forhandler for tiden et beslutningsforslag om indførelse af rådighedsbeløb, når personer søger om personligt tillæg efter pensionslovgivningen, og når personer søger om hjælp i særlige tilfælde eller rettere sagt om enkeltydelser efter kap. 10, § 81-85 i aktivloven.
Fremsættelsestalen af B 154 af 2.4.2009 blev holdt af Line Barfod (EL). Af fremsættelsestalen fremgår det, at det foreslås, at rådighedsbeløbene ved personligt tillæg efter pensionslovgivningen og ved enkeltydelser efter aktivloven skal være de samme rådighedsbeløb som SKAT anvender ved indrivelse af gæld. Rådighedsbeløbene er i 2009 fastsat til 5.170 kr. pr. måned for én voksen og 3.600 kr. til ægtefælle/samlever, 1.420 kr. til børn på 0-1 år, 1.810 kr. til børn på 2-6 år og 2.600 kr. til børn på 7-18 år. Beløbene er fastsat i bekendtgørelse om gældssanering og bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 og bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008. Jeg støtter dette lovforslag 100 %, men jeg tror ikke regeringen vil følge forslaget, men det viser da, hvilke partier, vi så ikke burde stemme på til næste valg. |
15-11-2009, 03:53 | #2 | ||
Udmeldt Bruger
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 18 |
Det er skam godt at dette sker og mon ikke det bl.a. er på foranledning af min skrivelse til udvalget at det tages op. Dette kan læses her
Citat:
Og kan oplyse at man i København har sat beløbet op i 2009 Citat:
|
||
15-11-2009, 05:03 | #3 |
Gæst
Indlæg: n/a
|
Gad vide om det er når børnepenge familieydelse osv er regnet med, og gad vide hvor kreative de så er med hvad man betaler på ..
Ikke engang et banklån anerkedes jo i dag med mindre det er til bolig .. jeg kender ikke mange der når op på det rådighedsbeløb hverken med eller uden børnepenge ... |
15-11-2009, 05:41 | #4 |
Udmeldt Bruger
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 18 |
Så sandt Hejdien
Du kan jo læse vejledning for kbh. og der læse hvad der skal med i beregningen og prøve at opsætte et budget i.h.t formularen som er gældende pt. Ansøgningsskema og vejledning findes på formular siden Ikke alle har jo ens udgifter og indkomster. Og Rådighedsbeløbet burde være højere end det skat bruger pt. som rådighedsbeløb. Se skats eks. her der er på årsberegninger. Du skal selv omregne det til mds. beløb Så kan kun sige at det bør være meget højere. Men vi må jo se hvad der kan komme igennem. |
15-11-2009, 09:50 | #5 |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 21-10 2009
Lokation: Fredericia, men oprindelig fynbo
Alder: 51
Indlæg: 355
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15 |
Da jeg søgte til tandlæge, regnde de mine forskeellige børnepenge med, og de tog kun min husleje, tlf. regning, og min varme med, resten af mine udgifter var de lige glade med, selv el, behøver man ikke i deres øjne, men det er snart 2 år siden nu, og jeg ankede desværre ikke.
|
15-11-2009, 11:28 | #6 |
Banned
|
|
15-11-2009, 11:48 | #7 |
Udmeldt Bruger
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 18 |
El udgift er en fast udgift og skal regnes med af forvaltningen og det gjaldt også for 2 år siden. Ærgeligt at du ikke ankede dette da MorWettendorff
Vedr. børneydelser m.v. så skal det påskrives ud fra vejledningen. Men i visse tilfælde skal de ikke indgå i selve beregningen vedr. rådighedsbeløb. Men hvad loven siger reelt om dette i dag ved jeg ikke lige. Men det må kunne findes på vejledningssiden der nu er lidt anderledes end for ca. ½ år siden.. Se skats eks. her |
15-11-2009, 13:35 | #8 | |
Har ikke tid til andet end K10
|
Jo....
Citat:
Så jeg håber at hvis der bliver vedtaget en national rådighedsbeløbsgrænse, at det også bliver specificeret meget nøjagtigt om ting som børnepenge regnes med, og en fast liste over udgifter der skal regnes med. Det er jo også det rene galematias at man i en instans (Skat) arbejder med et beløb, og i en anden instans (kommunen) arbeder med et andet beløb (i dette tilfælde variabelt alt efter hvilken kommune man bor i). Det var dog langt bedre at beløbene var ens hos alle instanser og i alle kommuner. Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules! Ragdolls Blog Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak! |
|
15-11-2009, 14:30 | #9 |
Slettet Bruger
|
Om medregning af ydelser, der vedrører børn...
...så kan jeg oplyse, at min kommune i 2008, da jeg søgte om tilskud til briller efter reglerne for enkeltydelser ikke medregnede hverken børnebidrag til mit barn fra sin far, børnetilskud fra kommunen eller børnechecken fra staten i mit budget.
Men da jeg nogle måneder senere skulle søge om supplement til min brøkpension efter § 27a i aktivloven, fordi jeg er førtidspensionist efter de nye regler, som p.t. skønsvurderes på samme måde som ved enkeltydelser efter aktivloven eller personligt tillæg efter pensionslovgivningen, fik piben pludselig en anden lyd. Jeg lever nu langt under kontanthjælpssatsen for en enlig forsørger med 1 barn, som jeg ellers fik, inden jeg blev pensioneret. Min kommune anser nemlig deres vejledende rådighedsbeløb for en reelt enlig førtidspensionist uden forsørgerpligt over for mindreårige nemlig til at være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for mig og mit barn. Beskæftigelsesankenævnet gav mig ellers medhold i, at min kommune skulle afsætte et beløb til dækning af min forsørgerpligt over for mit barn, men henviste desværre til Ankestyrelsens principafgørelse O-49-98, som undergraver formålet i afgørelsen om at afsætte et beløb til dækning af min forsørgerpligt. Min kommune fik nemlig lov til delvist at medregne mit barns indtægtsgrundlag som indtægt hos mig. Kommunen er af den opfattelse, at jeg mangler 1.875,00 kr. netto pr. måned til dækning af min forsørgerpligt over for mit barn (forskelsbeløbet mellem kontanthjælpssatsen for en enlig over 25 år med forsørgerpligt og kontanthjælpssatsen for enlig uden forsørgerpligt), men nu fik kommunen jo lov til delvist at medregne mit barns indtægtsgrundlag som indtægt hos mig, og da mit barn får børnebidrag fra sin far og børnetilskud fra Herning Kommune på i alt 1.907,00 kr. netto pr. måned, ja så var det jo ikke nødvendigt at skulle afsætte et beløb til dækning af min forsørgerpligt, når min datter betaler min forsørgerpligt. Ifølge §§ 2, stk. 1 og 33, stk.1, nr. 5 i lov om aktiv socialpolitik, §§ 13 og 14 i lov om børns forsør*gelse, §§ 1, 7 og 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne*bidrag og § 10 i lov om en børnefa*milieydelse samt An*ke*styrelsens principaf*gø**rel*ser A-37-02, O-34-88, O-85-98, O-128-96, O-127-96, O-126-96, O-126-95, O-62-98, O-73-95 og P-43-96 er det ellers ulovligt at medregne ydelser, der vedrører børn, når der skal tilkendes ydelser efter reglerne for enkeltydelser i aktivloven eller personligt tillæg efter pensionslovgivningen. Børns indtægter skal således kun medregnes, når der søges om enkeltydelser eller personligt tillæg, der vedrører barnets behov, og dette gælder også, når SKAT skal beregne rådighedsbeløbet. Jeg henviser til følgende link fra Ældresagen: http://www.aeldresagen.dk/MEDLEMMER/...r/Default.aspx Har også lige fundet ud af, at B 154 af 2.4.2009 allerede blev drøftet på k10 under dette link: http://www.k10.dk/showthread.php?t=8675 |
15-11-2009, 14:44 | #10 |
Slettet Bruger
|
Beskæftigelsesminiter Inger Støjbergs svar...
på spørgsmål nr. 1 vedr. B 154 af 2.4.2009:
"Der foreligger ingen opgørelser af, hvor meget sagsbehandlingstid kommunerne i dag bruger på behandling af ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde og personlige tillæg. Derfor er det heller ikke muligt at vurdere, hvordan et fast rådighedsbeløb vil påvirke sagsbehandlingstiden på området. Sandsynligvis vil et fast rådighedsbeløb føre til en stigning i antallet af personer, der får hjælp efter aktivlovens regler om hjælp i særlige tilfælde og pensionslovenes regler om personlige tillæg, fordi man mister den målretning, der opnås ved den individuelle konkrete vurdering. Samtidig vil kommunerne have pligt til at indhente dokumentation for ansøgernes indtægter og udgifter. Disse informationer vil stadig være nødvendige for at fastslå, om ansøgerens rådighedsbeløb ligger over eller under den fastsatte grænse. Af disse grunde er det sandsynligt, at den samlede sagsbehandlingstid på området reelt vil kunne stige ved fastsættelse af et generelt rådighedsbeløb." Og jeg må da sige, at vi allerede nu er inde i et nyt folketingsår, men det fremgår desværre ikke af Folketinget.dk's hjemmeside, hvad der blev besluttet på baggrund af dette beslutningsforslag om indførelse af et fast rådighedsbeløb for hjælp i særlige tilfælde efter aktivloven og personligt tillæg efter er pensionslovgivningen. Jeg tror ikke, at dette forslag blev vedtaget, fordi det af beskæftigelsesministerens svar fremgår, at dette ville betyde en merudgift for staten og kommunerne. Men jeg tror ikke, de tænker på alle de skattekroner der kunne spares, hvis der var færre, der skulle klage over forkert beregnede enkeltydelser eller personligt tillæg eller om afslag på det samme. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
OBS:Beslutningsforslag i Folketinget i morgen | buster | Politik og Samfund | 1 | 19-03-2011 19:38 |
Fratagelse af personligt tillæg? | buster | Alt det andet | 16 | 09-02-2011 11:19 |
enkeltydelser ... | ..lasse.. | Alt det andet | 2 | 24-01-2010 15:38 |
Ansøgning om enkeltydelser | jeez | Alt det andet | 5 | 26-11-2009 09:24 |