|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
09-07-2007, 10:00 | #1 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Kvinde alene I verden.
Mor fældet på forkerte papirer
http://www.fyens.dk/article/824623?rss Kvinde står uden indtægt, fordi Odense Kommune på et tvivlsomt grundlag afviser, at hun er stærkt invalideret. Af Vagn Erik Andersen ODENSE: Lena Bæk Michelsen levede indtil for få år siden et ganske normalt liv med sin mand, to små døtre, et godt og fast arbejde og et dejligt hus i Blommenslyst. I dag er hun fanget i et smertehelvede og uden indtægt, fordi kommunen på trods af ekspertudsagn mener, at hun har mulighed for at passe et arbejde. I kommunens dokumentation for den påstand henvises til papirer, som reelt ikke findes. De seneste tre år har Lena Bæk Michelsen ikke alene skullet slås med en invaliderende sygdom, men også mod et system, som nægter at tro på, at hun er så syg, som hun selv siger. I forløbet har Lena Bæk Michelsen selv skaffet sig flere job, så kun kunne blive arbejdsprøvet, og hun har gennemgået et forløb hos REVA, og der ligger mange papirer på, at hun har deltaget aktivt og positivt. Men hun har haft meget fravær. Et fravær som, kommunen mener, er pjæk eller "ikke i overensstemmelse med de lægefaglige vurderinger", som det hedder i en beskrivelse fra Job- og Bistandsafdelingen. Fejloplysninger florerer Trods mange forsøg er det endnu ikke lykkedes Lena Bæk Michelsen at få kommunen til at erkende, at sagen indeholder graverende fejl, som bør fjernes. Derimod er oplysningerne gået videre til andre instanser, som så også har afvist alle hendes anker. Dermed ligger det fast, at Lena Bæk Michelsen ikke kan få den førtidspension, som hun selv ser som sin eneste mulighed. Hun kan heller ikke længere få sygedagpenge, og hun er derfor henvist til kontanthjælp, men den er hun ikke berettiget til på grund af sin mands indkomst. Ud over de to undersøgelser, som ikke har fundet sted - men som ifølge kommunen har vist, at alt er normalt - er det også påfaldende, at en større undersøgelse af hende, som rent faktisk har fundet sted, stort set ikke bliver tillagt nogen værdi. Den er udført af ledende overlæge Glen Gorm Rasmussen fra Aalborg Sygehus, som er specialist i netop Lena Bæk Michelsens sjældne sygdom (Ehlers-Danlos Syndrom). Han kommer frem til, at hun lider af både Ehlers-Danlos Syndrom, fibromyalgi og hypermobilitetssyndrom. Læge miskrediteres Officielt vil kommunen ikke erkende, at hans udtalelser ikke bliver respekteret, men en nøjere granskning i sagens akter afslører, at det efter alt at dømme forholder sig sådan. For eksempel fremgår det af en intern mail fra Pensionsafsnittet fra den 10. april i år, at man betragter såvel diagnosen som selve lægeer-klæringen fra speciallægen som "tvivlsom". - Det er velkendt også i socialmedicinsk afsnit, at omtalte speciallæge fagligt er kontroversiel. Sager af denne type skal vi behandle med absolut fælles fodslag og bor- geren holdes mindst en arms længde i afstand, hedder det. Det faktum at Glen Gorm Rasmussen, som den ledende overlæge hedder, er specialist i Ehlers-Danlos Syndrom, gør ham ifølge én af kommunens sociallæger mindre troværdig: - Jeg har valgt at tilsidesætte speciallæge Glen Gorm Rasmussens vurdering, idet jeg mener, at han er farvet af, at det er hans speciale, udtalte sociallægen på et møde i sagen den 2. november 2005. Det refereres af juristen Tine Svarer, der var med til mødet som repræsentant for fagforeningen Frie Funktionærer, og det bekræftes af Lena Bæk Michelsen. Afdelinger i strid Samtidig med at én afdeling i kommunen, Pensionsafsnittet, mener, at der kun er sket "en let nedsættelse af hendes funktionsevne", så har Lene Bæk Michelsen fået tildelt en lang række hjælpemidler fra en anden afdeling, så som elevationsseng og rollator, og hun er tildelt invalidekort til sin bil. Det var netop dette paradoks, som Pensionsafsnittet forsøgte at få løst ved at sende den famøse mail til Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor man bad om fælles fodslag. I modsætning til Odense Kommune er Danica Pension ikke i tvivl om, at Lena Bæk Michelsen lider af Ehlers-Danlos Syndrom. Herfra har man på baggrund af ekspertudsagn fra blandt andre Glen Gorm Rasmusen vurderet hende til at have så lidt arbejdsevne, at hun får fuld dækning. Kommentarer * 9. jul 08:55Om jeg fatter det! Her er igen en af de historier hvor en lægekonsulent og sagsbehandler spiller dommer:@ Læs kommentarer og jeg er dybt chokket over den urimelige og umenneskelig måde måde kommunen behandler syge på.[/b] Læs også lægens forsvar kommunen erkender så fejl efter at Fyens stifttidende er gået ind i sagen , men hvis ikke de havde så var den kvinde sat udenfor og helt uden retsikkerhed. |
10-07-2007, 11:54 | #2 | ||
Jeg bor her på K10
|
RE: Kvinde alene I verden.
Ja, kommunens personale ved bedre.
Først ved de bedre end specialist i Ehlers-Danlos. Nu ved kommunalpsykologen også alt BEDRE end special-psykolog i smerter. Utroligt, så "dygtige" kommunens folk er - og så er de ikke engang specialister. De ved ALT bedre end de erfarne på området. Og disse "kommunespecialister" kan stille diagnoser UDEN at have talt med folk - blot ved at "læse" papirer. Jamen så er der jo slet ingen grund til at have læger. Vi kan nøjes med kommunens personale, for de siger jo SAMSTEMMENDE, at man INTET FEJLER og BARE kan komme i job. Citat:
Citat:
|
||
12-07-2007, 05:43 | #3 | |
Jeg bor her på K10
|
RE: Kvinde alene I verden.
Citat:
|
|
12-07-2007, 05:54 | #4 | |
Jeg bor her på K10
|
RE: Kvinde alene I verden.
Citat:
|
|
12-07-2007, 14:33 | #5 |
Gæst
Indlæg: n/a
|
RE: Kvinde alene I verden.
Her er lige link til et par debatter der køre omkring emnerne i artiklerne i avisen pt , det kan måske være en ide at gå ind og give sit besyv med og evt give lidt opbakning til dem fra fyn
(er det kun mig der syntes der er enormt meget ballade på fyn, eller er de bare bedre til at råbe op ? ) kortlink.dk/fyens/42c7 kortlink.dk/fyens/42c8 |
04-08-2007, 10:50 | #6 |
Jeg bor her på K10
|
Der er nyt i sagen.
Det kan læses i debatten på Fyens. Der er kommet svar fra Lars Barfoed, Anne Baastrup og Odense Byråd. Krydser fingre for, at der kommer noget godt ud af det. http://www.fyens.dk/modules/debat/to...topicid=265275 |
04-08-2007, 11:08 | #7 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
nu er det også på tide i den grad ...at der bliver stoppet for galskaben..
jeg ville gerne snart høre hvad de strikker sammen i den reform der kommer til efteråret. |
04-08-2007, 16:35 | #8 |
Webmaster
|
Jeg lægger lige linket til de dovne der ikke gider scrolle hele vejen ned på siden....den er jo efterhånden temmelig lang derover....
http://www.fyens.dk/modules/debat/to...265275#p121127 |
04-08-2007, 22:53 | #9 |
Mit andet hjem K10
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 19 |
Tak For Opbakning Herinde!
Kom tilfældigvis "forbi" og så jeg var "på".
Fedt at I følger sagen. Hvis I vil hjælpe med at gøre en forskel, så hjælp mig med at holde liv i netdebatten. Jeg arbejder i øjeblikket på at få ekstrabladet til at skrive om problemerne. Har I lyst/overskud og mod så skriv endelig til Hans Christian Blem. Jeg ved ikke om han tager sagen, men det er NU vi skal stå sammen og råbe i kor. God dag derude Lena |
05-08-2007, 09:30 | #10 |
Gæst
Indlæg: n/a
|
Syntes at det er en opfordring brugerne herinde på siden skal tage op, desværre ser det ud til at det kun indtil nu er fyns stiftstidene som syntes at det er noget der er så interessant at det skal have noget medie bevågne, desværre har vi også tit prøvet at få eb til at tage sager af denne karakter men de virker nu ikke som om det er noget de er vildt interesseret i..
Men jeg håber at du får held til at vække dem med din sag og jeg for min del følger tråden på fyns hverdag og har også linket til den andre steder på nettet , jeg ønsker dig held og lykke med det hele MVH Hejdien |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Ung og alene | Klund | De Unge | 12 | 28-10-2012 12:08 |
Vi er heldigvis ikke alene | Tvillingemor | Den nyttige viden vi alle har | 5 | 26-08-2011 10:34 |
Hjælp - er helt alene | mantrordetikke | Alt det andet | 34 | 28-02-2010 13:14 |
Er jeg helt alene? | werschlein | Din historie | 1 | 03-07-2008 01:06 |