|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
24-08-2009, 18:39 | #1 |
Bruger
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Indlæg: 742
Styrke: 19 |
Vigitgt med handicapråd - åbent brev til Holbæk's
Da amterne blev nedlagt, overtog kommunerne alle opgaver derfra, også alt vedr. handicapområdet.
Politikkerne, sagsbehandlerne og hvem der nu har med området at gøre, har desværre ikke den fornødne viden og derfor er det nu VISO, som skal vejlede og hjælpe dem, men det kan jo tage årevis, før det er gennemstruktureret. Derfor synes jeg, at det er en god ide, hvis I der har lyst og overskud, lige tjekker hvordan det står til med dette råd i Jeres egen kommune. Siden sidste år har jeg prøvet at komme igennem til dem i min kommune, men føler mig afvist gang på gang. Derfor har jeg skrevet til både handicaprådet og alle byrådsmedlemmerne: Åbent spørgsmål til Handicaprådet i Holbæk Kommune. Da kommunen nu er i gang med at udtænke store besparelser på udsatte Børne & Voksenområdet, hvor der er flere med fysiske og psykiske handicaps iblandt de berørte, vil jeg gerne høre, hvem i Handicaprådet som har påtænkt sig, at vejlede og rådgive politikkerne, før de påtænkte besparelser måske desværre får fatale konsekvenser. Der er stadig en retssikkerheds og servicelov, som skal overholdes og samtidig forvaltningsloven, som flere kommunale byrådsmedlemmer desværre ikke kender ret meget til ´For 09 har DH’s handleplan her i kommunen en generel målsætning: ’FU og bestyrelsen skal i samarbejde med vores tillidsfolk i råd, nævn og udvalg, følge udviklingen på alle politiske områder, der har indflydelse på handicappede borgeres levevilkår i Holbæk Kommune.’ Det lyder jo rigtigt godt, men jeg har desværre ikke fundet noget som helst fra mødereferatererne, som omtaler bekymring over de forventede besparelser. Jeg har henvendt mig til Camilla Jydebjerg og Kirsten Plambech. Sidstnævnte rådede mig til at henvende mig til det lokale handicapråd... Jeg har dog ikke fået noget svar og det samme skete sidste år, hvor jeg til sidst ringede til Kurt Jensen (formand). I 08 var et af rådets handleplaner, at de ville finde ud af, hvordan handicappede borgere oplevede sagsbehandlingen og retssikkerheden i kommunen. Jeg tilbød derfor, at fortælle, om mine erfaringer gennem 5 år og de medhold jeg har fået i Statsforvaltningen. Til dette blev der svaret noget ala: ’en ting er, hvad vi skriver, en anden hvad vi reelt gør, for vi er frivillige’. Jeg synes, det er meget bekymrende, at der ikke er nogen fra fx SIND med i rådet nu, som kan varetage og rådgive politikkerne om alle os, som disse besparelser kommer til at gå ud over. Jeg indsætter besvarelserne fra Camilla Jydebjerg og Kirsten Plambech. Venlig hilsen Mella Bruger af socialpsykiatrien i Holbæk Kære Mella Jeg håber sandelig ikke, at du og andre med behov står for at miste jeres støtte- og kontaktpersonordninger (skp ordninger) på grund af økonomiske nedskæringer. Det vil ikke være sagligt og dybt urimeligt overfor de, det rammer. Jeg har desværre ikke mulighed for at gå ind i de enkelte kommuners planlægning og overvejelser om besparelse og vil derfor henvise dig til den lokale DH afdeling, som Kurt Jensen er formand for. Jeg har tilladt mig at sætte Kurt Jensen Cc denne mail. Måske det kan være en mulighed at behandle de foreslåede nedskæringer i handicaprådet. Jeg håber, dette kan være en hjælp. Med venlig hilsen Kirsten Plambech Socialpolitisk konsulent Danske Handicaporganisationer Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre telf. dir.: +45 36 38 85 34 - mobil: +45 26 15 17 77 [email protected] www.handicap.dk Kære Mella Tak for din henvendelse til Center for Ligebehandling af Handicappede. Indledningsvis må jeg beklage, at du har måttet vente så længe på at få et svar. Du spørger i din henvendelse til om kommunen må fratage personer deres hjælp for at spare penge i kommuneøkonomien. I Danmark har vi kommunalt selvstyre, hvilket indebærer, at hver kommune selv prioriterer mellem forskellige indsatsområder. Men det betyder ikke, at kommuner har fuldstændig frit valg i prioriteringen af de midler, der er til rådighed. Lovgivningen sætter grænser for råderummet, men denne grænsedragning kan ikke være skarp, når lovgivningen ikke er klar og præcis. Sammenfald af kommunalt selvstyre og skønsmæssig lovgivning kan derfor give problemer i forhold til den enkelte borgers retssikkerhed. Det kommunale selvstyre giver adgang til et politisk skøn, og kommunernes ret til at udøve politiske skøn skal naturligvis respekteres. Det politiske skøn må imidlertid ikke forveksles med det retlige skøn, som lovgivningen lægger op til. Det er to helt forskellige skøn, og de må ikke blandes sammen. Når en kommune optræder som forvaltningsmyndighed skal den som andre offentlige myndigheder overholde lovens regler, herunder forvaltningsloven, udøve lovmæssig forvaltning og følge god forvaltningsskik. Kommunen har budgetmyndigheden og dermed retten til at fastsætte et vist niveau for de kommunale serviceydelser som f.eks. daginstitutioner, skoler, biblioteker og hjemmehjælp. Men retten til at fastsætte det kommunale serviceniveau er ikke en fuldstændig frihed. En kommune kan ikke nægte at yde en social ydelse med den begrundelse, at der ikke er flere midler på kontoen det år. Så vidt rækker det politiske skøn ikke, her må loven respekteres. Tilbud efter serviceloven til den enkelte borger med funktionsnedsættelse bevilges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Kommunen skal løbende sikre sig at bevilget hjælp stadig opfylder sit formål. Kommunens afgørelser i forhold til den enkelte borger kan påklages. Klageorganerne kan tage stilling til, om loven er overholdt i forhold til den enkelte borger, de kan ikke tage stilling til kommunens generelle serviceniveau. Borgere der har brug for rådgivning og vejledning i forbindelse med at klage, vil jeg anbefale at kontakte DUKH. DUKH yder borgere med handicap rådgivning og vejledning om deres retssikkerhed og om deres muligheder efter lovgivningen. Du kan læse mere om DUKH og om, hvad de kan tilbyde på www.dukh.dk. Du kan også læse mere om sagsbehandlingsregler og gode råd til at klage i Danske Handicaporganisationers pjece "Kend Spillereglerne", den kan læses på http://www.handicap.dk/dokumenter/pu...spillereglerne DUKH har lavet 10 gode råd til borgere, de kan læses her http://www.dukh.dk/viden/sagsbehandl...d-til-borgeren Du kan læse om kriterierne for bevilling af støtte kontaktpersonordningen i ministeriets vejledning på https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=20734 og om botilbud på https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=20733 Hvis du mener, at kommunen tager usaglige økonomiske hensyn, når der bevilges ydelser eller, at kommunens spareplaner berører handicapområdet eller foreholdende for brugere af socialpsykiatrien negativt, synes jeg du skal gøre dit lokale handicapråd opmærksom på, at du oplever situationen på den måde. Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og rådet kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Du kan læse mere om kommunale handicapråd her http://www.kommunalehandicapraad.dk/...=68&no_cache=1 og om Holbæk Handicapråd her http://www.kommunalehandicapraad.dk/...dicapraaad_pi1[showUid]=34&cHash=278938e3c4 Du kan også kontakte en af de interesseorganisationer der arbejder for psykiatribrugeres vilkår. Jeg kender til tre organisationer på området Sind www.sind.dk, LAP http://lap.rafus.dk/ og Bedre Psykiatri http://www.bedrepsykiatri.dk/ Venlig hilsen Camilla Jydebjerg Center for Ligebehandling af Handicappede
__________________
Ingen slipper levende fra livet - jeg lever, mens jeg er her. Sidst redigeret af Mella; 24-08-2009 kl. 18:42. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Åbent brev til Mette Frederiksen | Piedeux | Fremtiden for fleksjob og førtidspension | 25 | 24-03-2012 20:08 |
Åbent brev - det batter | Bang | Er det overhovdet til at få fleksjob? | 20 | 15-06-2011 17:21 |
Åbent brev til socialministeren 20 jan 2011 | phhmw | Politik og Samfund | 4 | 23-01-2011 20:40 |
Åbent brev | Bang | Alt det andet | 1 | 19-11-2010 10:37 |
Åbent brev til lægeforeningen | Hejdien | Dit og Dat | 17 | 18-12-2008 00:06 |