I har nu muligheden

[Maj-Britt]

lige her:

http://www.mitansvar.dk/debat/144

hvor Claus Hjort Frederiksen pipper lidt og prøver at forklare:

Ansvar for eget liv – uden afklaring fra kommunen?
Af: Claus Hjort FrederiksenPubliceret: D. 1. august 2008
Et af de gennemgående kritikpunkter her på hjemmesiden går på forholdene for mennesker, der har mistet enten en del af eller hele deres arbejdsevne. Som en af flere spørger Lonni, om det er rimeligt, at ”man går i så mange år uden afklaring? Jeg kan ikke tage ansvar for mit eget liv, det ligger i kommunens hænder”.

Lonni beskriver, hvordan hun efter en trafikulykke i 1996 har fået piskesmæld og depression. Hun kom på kontanthjælp i 2002 og ”kan ikke forstå, at man skal gå i så mange år uden at blive afklaret. Jeg har været i arbejdsprøvninger, kurser, reva, smerteklinik osv. – intet har ført til noget, andet end at jeg blev dårligere og dårligere”. Lonni påpeger ganske rigtigt, at jeg som minister ikke kan kommentere enkeltsager, men jeg vil alligevel gerne sige, at jeg forstår hendes frustration. Det er regeringens politik, at mennesker, der søger hjælp, skal behandles ordentligt og have den nødvendige vejledning. Det gælder ikke mindst mennesker, der på grund af sygdom står i en svær situation.

Uden at kende og kommentere Lonnis sag vil jeg gerne forklare baggrunden for, at nogle syge ledige er på kontanthjælp i stedet for eksempelvis sygedagpenge. Helt generelt og ikke med henblik på Lonnis situation kan jeg sige, at sygedagpenge er en midlertidig forsørgelse for syge mennesker. Udgangspunktet er, at der kan udbetales sygedagpenge i 52 uger.

Hvis man stadig ikke er blevet rask, kan man herefter få forlænget sine sygedagpenge. Forlængelsesmulighederne er i vidt omfang baseret på udsigten til, at den syge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Sygedagpengene kan derfor forlænges, hvis der kan iværksættes revalidering eller lignende, eller hvis man er under eller venter på en lægebehandling, der betyder, at man kan vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. Sygedagpengene kan også forlænges, hvis der er påbegyndt en sag om førtidspension. Hvis der ikke er udsigt til, at den syge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, er sygedagpenge ikke den rette forsørgelse.

Som jeg tidligere har forklaret her på mitansvar.dk, skal førtidspension være sidste udvej. Før man tager så drastisk og permanent et skridt, kan fleksjob være en mulighed. Inden kommunen kan visitere en borger til fleksjob, skal den undersøge grundigt, hvor lidt eller meget borgeren kan arbejde. Det ideelle mål er jo, at borgeren i så høj grad som muligt kan klare sig selv og få et liv med aktivitet og arbejde.

Det er kommunen, der afgør, hvordan arbejdsprøvningen skal tilrettelægges. Der kan sagtens være behov for mere end en arbejdsprøvning, før kommunen kan give en endelig vurdering af den syges muligheder for at arbejde. Derfor tager visitation til fleksjob ofte tid. Visitationen til fleksjob kan først ske, når kommunen kan konstatere, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Alle muligheder for revalidering, arbejdsprøvning med mere til ustøttet beskæftigelse skal altså være afprøvet.

Lonni skriver videre i sit indlæg, at hun gerne vil på førtidspension: ”Så tænker du nok, jeg kunne søge førtidspension… Det gjorde min daværende sagsbehandler også i 2006… men jeg fik dengang afslag, og den ankede jeg sammen med LO og fik igen afslag. Så blev sagen sendt til beskæftigelsesankenævnet, og så fik kommunen den tilbage i hovedet igen, om at den manglede lægeoplysninger”. Herefter får Lonni afslag på førtidspension igen, og hun anker endnu engang. Dermed bliver processen meget lang, og Lonni har stadig ikke fået tilkendt førtidspension. Ifølge hende selv skyldes det blandt andet hendes unge alder.

Jeg er nødt til at gentage, at jeg ikke kan udtale mig om enkeltsager. Helt generelt kan jeg derimod sige, at det ligesom med fleksjob er kommunen, der skal træffe afgørelse om at tilkende førtidspension. Førtidspension forudsætter, at borgerens arbejdsevne er så væsentligt og varigt nedsat, at der ikke er mulighed for at arbejde enten på ordinære vilkår eller i et fleksjob. I afgørelsen indgår blandt andet lægelige udtalelser, og kommunen vurderer, hvad der skal til for at afklare sagen. Kommunen skal sikre, at sagen ikke trækker i unødigt langdrag, men hastigheden afhænger selvfølgelig af, om der mangler oplysninger, og om borgeren anker eller klager.

Der er en god grund til, at alle andre veje skal være afprøvet, før kommunen kan tilkende førtidspension. Når man først havner på passiv og permanent forsørgelse, er der ganske enkelt færre myndigheder, der gør noget for en. Især for unge mennesker er det en katastrofe at blive dømt helt ude af arbejdslivet – også fordi mange med årene enten får det bedre eller helt lægger deres sygdom bag sig.

Førtidspension til unge bliver i dag ofte tilkendt på grund af psykiske sygdomme, men langt fra alle psykiske lidelser er kroniske. Derfor skal vi være meget varsomme med at stemple unge mennesker som uarbejdsdygtige hele livet. Det er en ringe trøst, når man som Lonni står i en svær situation, men jeg håber, at det lykkes at finde en løsning.
*******

Han skriver:

Som jeg tidligere har forklaret her på mitansvar.dk, skal førtidspension være sidste udvej. Før man tager så drastisk og permanent et skridt,

for mig virker det nu mere dratisk at blive ved med at være på kontanthjælp år efter år, men sådan er vi jo så forskellige.