Hvor står jeg nu

[Hilfe]

Hej K10,

Jeg er nået til et punkt hvor jeg føler mig fuldstændig magtesløs. Jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle ligge tråden da den ikke omhandler noget helt specifikt andet end en personligt situation.

Det skal slås fast at jeg er en ung mand, det vil sige under 30 og over 20 ( Nu vile jeg ikke blive alt for personspecifik på offentligt fora ).

Jeg har gennem hele mit liv døjet med psykiske problemer der har båret præg på hele mit liv. Alt fra en voldig, alkoholisk far til en mor der har været indlagt på psykiatrisk efter min far hang sig selv. En kriminel søster der var ude på en glat løbebane der døde for ikke lang tid siden. Hele mit liv har bare været præget af kedelige hændelser.

Hele mit liv har jeg skulle være den stærke og gemme mine psykiske problemer.

Men så for et par år tilbage fik jeg diagnosen atrieflimmer. En ikke-dødelig sygdom der handler om arytmier i hjertet. Først var det milde tilfælde der skete 5-6 gange om året a 36 timer. Hvor på det intensiverede, jeg kunne få flere på en uge og jeg får det helt ekstremt dårligt når jeg har disse tilfælde; svimmheled, kvalme, svært at koncetrere sig, koldsved og kan på ingen på sove.

Blev operet for det flere gange, men det blev kun værre indtil en skæbnesvanger December måned sidste år hvor det var så hyppigt at der faktisk var permanent i en måned næsten. Der knækkede jeg fuldstændig psykisk, gik helt ned hvor jeg blev sygemeldt, efter snak med lægen.

Hver eneste dag har været en frygt for det skulle starte, sover dårligt, søvnbesvær, natsvederi og psykisk er alt gået i sort - Jeg er blevet distanceret, kold, kynisk, har mistet kontakt til alle bekendte og kan slet ikke overskue tanken om arbejde, bare at gå i Fakta er helt uoverskueligt.

Nu er jeg netop blevet opereret igen dog stadig ikke sikkert det har virket. Nu her op til juledagene er jeg blevet hasteindlagt da selve operationsområdet i lysken gik op, pisse blod ud i mit ben imens jeg lå grædende og skrigende af smerte.

Imens jeg lå der, på fyrretyvende time på et sengeleje, uden at ha bevæget sig og kun ligget fladt på ryggen sagde alt i mit hoved bare stop. Jeg er fuldstændig udbrændt og har ingen energi mere, jeg er fuldstændig ødelagt ... Min sygemelding har stået på et år hvilket vil sige den mister jeg om blot et par måneder og derefter står jeg uvis hen ...

Hvad gør jeg? Jeg kan simpelthen ikke mere. Jeg er længere fra at være psykisk frisk end jeg var for et år siden, jeg kan slet ikke overskue tanken om A-kasse og skrive en masse ansøgninger, samt jobsamtaler. Jeg føler mig bare som en stor fejltagelse der tuder over ingenting og aner ikke hvor jeg skal gå hen ...

Hvad er mine muligheder