Hjælp ang. sagsbehandler og sagsbehandlingen

[Heart2breake]

hej

jeg er ved at være godt udkørt og håbløs over hele min sag. Forløbet er ved at tage de sidste kræfter ud og jeg ved ikke hvordan jeg skal få dette 'vanvid' til a stoppe. Er uden nogen form for indkomst og ved ikke hvor lang tid der går inden min sag er færdig, men det ser ud til at have lange udsigter.

Mine dagpenge er stoppet pga. de ikke kunne forlænges, fordi en neuropsykolog mente at jeg skulle igennem samme behandling som allerede på eget initiativ har været afprøvet inden jeg vidste hvad jeg fejlede. Jeg har en neurologisk sygdom, og ved nu at det derfor ikke er relevant med psykologisk behandling. Men h*n har været så sjusket og overfladisk ikke at ville forholde sig til mig og min sygdom, som var kendt på det tidspunkt hvor h*n laver en neuropsykologisk test. H*n har lavet så mange fejl og mangler i sin rapport og her 4 måneder efter vil h*n stadig ikke rette dem. H*n vil ikke stå ved at h*n f.eks. opfinder symptomer og det nedværdigende h*n har sagt til mig. Og nu klager jeg over det til psykolognævnet. Heldigvis kan jeg dokumentere det hele på lydfil.

Jobcentret tror jo 100% på det han skriver og ikke det jeg fortæller og vil hellere ikke indhente udtalelse fra min psykolog som jeg hele tiden har gået hos, og som kunne afkræfte han diagnose og bevise at kognitiv terapi allerede er afprøvet uden jag blev rask. Men så kunne de heller ikke stoppe mine dagpenge. Sagen ligger nu i ankenævnet. Men jeg skal vist ikke gøre mig forhåbninger om at retfærdighed sker fyldest, for attester er på definition troværdige og bliver vægtet højt, siger min nye sagsbehandler.

Jeg har forsøgt at få neuropsykologen til at lave rettelserne, fordi jeg er bange for, om de kan skade min sag fremadrettet. Og min nye sagsbehandler vil ikke på nuværende tidspunkt lave en ny neuropsykologisk test, selv om min læge beder om det. Vil heller ikke svare på om det kunne blive et problem for mig, derfor bliver jeg ved med at kæmpe for at få retfærdighed. Jeg vil ikke bare lade stå til og finde mig i at en fagperson skal ødelægge mit liv med uprofessionelt og usaglig arbejde.

Jeg er heldigvis startet en afklaring ved ekstern konsulent. Og der sker ikke rigtig noget, det er stadig for mig uklart hvad det er for et job, jeg skal afklares i og kan ikke rigtig få konkret svar, andet end at det er det letteste mulige. Skal helst selv finde det til konsulenten.

Min nye sagsbehandler har ikke læst min sag ordentlig igennem og roder rundt i tingene. Ringer og spørger hvad vi har aftalt og hvad h*n har vurderet, hvornår vi har talt sammen fordi h*n har ikke skrevet journal siden h*n fik sagen. Da h*n endelig vurderede at jeg kunne starte en afklaring så bag jeg om det på skrift. Men har endnu ikke modtaget noget pga. travlhed.

Nu skriver hun så at h*n er i tvivl om h*n har vurderet rigtig ang. om jeg er klar til afklaring, fordi jeg bliver ved med at forsøge at få neuropsykologen til at ave rettelserne. Og om det måske dræner mig for energi fysisk og psykisk. Så var det lige jeg blev et stort spørgsmålstegn. Hvad f....har det med min arbejdsevne og afklaring at gøre?

Sagsbehandleren virker stresset og som om h*n ikke kan overskue min sag , men hvad gør jeg ved det? Det virker som om h*n også er for hurtig til at vurdere. Jeg er jo nød til at holde mig 'gode venner' med personen, da det er vedkommende der skal afgøre om hvad der skal ske i min sag.

Overvejer om jeg skal hyre en socialrådgiver til at have med til samtalerne, skal jeg gå til medierne eller hvad? Men jeg har som sagt ingen indtægt, men kan heller ikke holde sammen på stumperne mange måneder endnu uden.

Jeg synes jeg de sidste knap to år, har været oppe imod ting jeg aldrig ville have drømt om man kunne i dejlige sikre og hjælpsomme Danmark, men igen andre har det jo værre end lille mig rundt om i verdenen.

Men min familie lidet voldsomt under dette pres.

Er der nogen der kan hjælpe mig, har i gode ideer til hvordan jeg takler min sagsbehandler?

KH

Heart2breake