K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-08-2012, 15:16   #1
sopka
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2012
Indlæg: 43
Styrke: 13
sopka er ny på vejen
arbejdsprøvning når man allerede er i arbejde

Hej Alle

Jeg kan godt se mine problemer kan virke banale i forhold til mange andre, der skriver herinde og står i en væsentlig værre situation end mig.

Men håber alligevel, der er nogen, der har nogle gode råd. Har læst en del tråde herinde og synes det er et rigtigt godt forum. Her kommer sagen (ked af hvis I synes det er for langt, har prøvet at begrænse mig)

Jeg er en kvinde på 40 år, jeg har været delvist sygemeldt pga kronisk daglig hovedpine siden feb. 2010. Jeg har hovedpine fra jeg står op til jeg går i seng hver dag uden undtagelse.

Jeg har været i behandling hos kiropraktor, egen læge, 2 forskellige fysioterapeuter, 2 forskellige akupunktører, 2 forskellige neurologer, samt en 3. på Hovedpineklinikken. Jeg har prøvet 22 forskellige medicin præparater både forbyggende og smertestillende samt botox. Har desuden igennem en periode på ca. et halvt år været totalt afvænnet fra alle præparater med henblik på at klarlægge, om det smertestillende jeg tog, gjorde hovedpinen værre. Alt sammen uden effekt.

Jeg har arbejdet i den samme virksomhed de sidste 8 år som administrationschef og er der stadig. (dog delvis sygemeldt)

Hovedpineklinikken har beskrevet min tilstand som kronisk og varig, med nedsat erhvervsevne i et hvert erhverv. Alle behandlingsmuligheder er udtømte. (juni 2011)

Jeg har søgt fleksjob, da jeg gerne vil beholde mit arbejde, men ikke kan arbejde på fuld tid.

Det sidste år har kommunen brugt på, at jeg har talt med en fastholdelses konsulent i nov. 2011 en gang, hvorefter hun vurderede, at der ikke var grund til at foretage yderligere, da situationen og arbejdstiden ikke ville ændres. Der var ikke grund til arbejdsprøvning, da jeg i perioden med delvis sygemelding, har prøvet mere rutine prægede opgaver, uden at dette har haft en effekt.

Derefter blev jeg sendt til neuro/psykologisk undersøgelse.

Efter udtalelser fra fastholdelseskonsulent, neuro/psykolog, kommunens egen lægekonsulent, overlægen på hovedpineklinikken om at tilstanden er kronisk, varig med nedsat erhvervsevne i et hvert erhverv samt at behandlingsmuligheder er udtømte.

Bestemte min sagsbehandler sig endelig for at indstille mig til fleksjob, som foregik ved at der holdes møde mellem hendes chef og den person der sidder i fleks godkendelsesudvalget (der er kun 1) (det skete i maj 2012)

Ved mødet besluttede lederen, at jeg skulle i et afklaringsforløb. Det vil sige, at jeg igen skulle undersøges af en fastholdelseskonsulent med henblik på mine arbejdsfunktioner og arbejdsevne. (ligesom i nov.) I en mail skrev han, at dette skulle gøres, men at de vurderede, at der ikke var grund til afprøvning i andre virksomheder end den jeg allerede arbejder i.

Jeg var godt tosset over det, da jeg jo allerede i nov. 2011 havde talt med hende og hun der ikke så nogen grund til at undersøge yderligere. Men mødet blev holdt og jeg fik besked på at skrive dagbog hverdag, om hvilke opgaver jeg havde lavet, hvordan det var gået, hvor meget jeg hvilede og hvad jeg lavede, når jeg kom hjem. Jeg tilføjede desuden selv smerteskala fra 1 til 5 hver dag. Jeg skulle desuden forøge timetallet og skrive hvordan det gik.

Efter en måned skulle jeg mødes med hende igen. Hun kiggede på skemaet og vurderede straks, at de dage jeg havde øget timerne, gjorde at jeg fik det værre og alligevel ikke kunne komme over de i gennemsnit 14,5 timer pr. uge, som jeg arbejder. Har i alle uger siden januar 2012 arbejdet min. 12 timer. (mødet var i juni)

Sagen blev igen lagt til godkendelse i fleks udvalget, som nu består af flere personer (kan ikke få oplyst hvem og hvor mange.) De har faste møde dage, så derfor kom min sag først for i aug.

Nu har de så besluttet, at jeg skal afprøves i en anden virksomhed med andre administrative/rutine opgaver med 20 timer pr. uge. Fordi de mener, at mit skema giver udtryk for, at det er de enkelte arbejdsopgaver, der forværrer hovedpinen i stedet for at kigge på, at de dage hvor det er værst, er de dage, jeg har arbejdet flest timer.

Derudover skriver de, at jeg ikke forvalter min arbejdstid relevant, da jeg efterfølgende går helt ned. Jeg forsøgte at øge timetallet, som jeg fik besked på uden held og det bliver så brugt mod mig i stedet.

Faktum er, at uanset hvad jeg laver af opgaver på arbejdet, så er hovedpinen den samme ligesom den er i weekender og ferier.

Mit problem er, at tiden går. Fra den 1-1-2013 er der jo nye regler for fleks, hvilket gør, at jeg går væsentlig ned i løn, hvis jeg først bliver godkendt til fleks, når de nye regler er trådt i kræft.

Er tosset over de bliver ved med at finde på noget nyt. Desuden har der været masser af tid det sidste år til at få undersøgt disse ting, men der er jo stort set ikke sket noget før nu. Man får den mistanke, at de bare vil forlænge tiden mest muligt, indtil de nye regler er indført.

Er det normalt, at man sender en der allerede er i arbejde i afprøvning i andre virksomheder, når nu selv deres egne eksperter siger, at de ikke kan foreslå andre opgaver/jobs/uddannelse, der kan gøre arbejdsevnen bedre? De får en masse ekspert udtalelser og vælger derefter ikke at forholde sig til, hvad deres egne ansatte vurderer.

Kan jeg på nogen måde undgå denne nye afprøvning, så jeg snart kan få en afklaring af min situation. Med afprøvning, deres sjældne møder, deres nye påfund med mere, så kan der jo gå år, før denne sag er færdig. Nu har jeg været i systemet siden feb. 2010.

Jeg håber der er nogle, der kan komme med nogle gode råd. Er temmelig frustreret.
sopka er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Allerede dagen efter REFORMEN ... Helle Smith Fremtiden for fleksjob og førtidspension 27 26-01-2013 09:43
nye regler allerede i brug Sommerfugl77 Politik og Samfund 9 01-10-2012 14:25
Ung mand død efter lykkepiller. Virker de allerede efter 11 dage? Indiansummer Politik og Samfund 35 27-03-2012 20:33
Reform-ide fungerer allerede i praksis Webmaster K10 Nyheder 0 29-02-2012 09:00
Flex job helt nyt for mig. Men måske allerede arbejde thyson Spørgsmål ang fleksjob 5 09-02-2011 03:26




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension