K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-03-2009, 00:01   #1
Lis
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-11 2007
Lokation: Århus
Indlæg: 22
Styrke: 17
Lis er ny på vejen
Question Kontanthjælp m.m.

Jeg har et spørgsmål, som vedrører min datter (37) og svigersøn (40). De har 3 børn på 16, 14 og 7 år.

Situationen er den, at min svigersøn, som altid har haft et meget stort privatforbrug, uden min datters viden har oprettet en del gæld.
Han har bl.a. fået lån hos Leasy o.lign., hvor man kan låne 25.000 kr. , når det brænder på. Dette har han gjort 2 gange. Desuden har han undladt at betale flere af deres regninger, da han ikke har haft pengene.
Desuden har han oprettet et lån i banken – forstå det hvem der kan, når banken kendte til deres dårlige økonomi.
Min datter hører først om disse gældsposter, da deres bankrådgiver sender bud efter hende, for at snakke med hende, om deres økonomi.

De fik en god snak med banken, fik lavet et budget, så gælden ville blive afviklet og de lige nøjagtig kunne eksistere for resten.

Desuden forlod de – uofficielt efter bankrådgiverens råd – deres hus, som i næste uge kommer på tvangsauktion.
De har selv fundet en lille 4-vær. lejlighed, som de kunne overskue at betale.

14 dage efter at de er flyttet i den nye lejlighed, sker der det, at min svigersøn – på grund af disse krisetider – bliver fyret.

Han har i hele sit arbejdsliv aldrig en eneste dag været arbejdsløs, så han mente ikke han behøvede at være medlem af en A-kasse. Det er han nu – men det er lidt for sent. Så han får ingen understøttelse.

Han har selvfølgelig ledt med ”lys og lygte” efter andet arbejde, han er sådan en person, der er parat til alt, og hænderne er ”skruet rigtigt på”, så han kan næsten også alt, hvad han bliver sat til.
Men – de bor i et yderdistrikt, hvor der lige netop har været massefyringer, bl.a. på et slagteri, hvor man altid kunne gå hen og få arbejde, hvis man ikke kunne få andet – har fyret en meget stor del af deres personale. Så indtil nu har han gået ledig i 1 måned – og banken har givet dem 3 md. respit, før det går helt galt, så bliver de sandsynligvis erklæret personlig konkurs – eller hvad det nu hedder, når alt – også bankens kasse bliver lukket.

Min datter er på en møbelfabrik og tjener ca. 12.000 kr. før skat.

De har fået oplyst, at de ikke kan få boligsikring, kontanthjælp eller anden form for støtte/hjælp på grund af min datters indkomst.

Spørgsmål: Er det virkelig rigtigt, at et ægtepar som er forsørgere, tilsammen ikke må have mere end 12.629 kr. pr. måned (her mener jeg løn, kontanthjælp og boligstøtte).

Den eneste løsning for dem, er jo faktisk at blive skilt, hvorved min datter vil stå som eneforsørger og derfor få boligstøtte og forhøjet børnetilskud.

Dette ønsker ingen af dem imidlertid, og det kan da heller ikke være rigtig, at man skal tvinges til en sådan løsning for at klare sig.
Min datter er også meget bange for, hvordan dette ville påvirke min svigersøn, som i forvejen har det meget dårligt, da han har bragt familien i denne situation, og derfor selvfølgelig er fuld af selvbebrejselser.

Kan nogen herinde oplyse mig, om jeg har forstået det rigtigt, således at mit spørgsmål vedr. de 12.629 , kan besvares med et: Ja ?
Lis er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension