Endelig endelig endelig

[Tigul]

Så sidder jeg her med papiret, hvor der står at " Du er tilkendt førtidspension fra den 1-5-11. Der sker tusind følelser i hovedet på mig. Havde forventet at jeg ville blive vildt glad den dag jeg fik det tilkendt, men må indrømme at jeg mest af alt føler mig, ja tom, måske. Det er svært at forklare. Nu er det slut med bøvlede kommune og sagsbehandler, ikke flere mistænksomme blikke fra deres side, ikke flere møder, arbjedsprøvninger, praktikker og pres. Nu er jeg bare alene og knap 6 år på kontanthjælp er slut. Det er jo fantastisk, for det kan ikke være anderledes, nu kan jeg forhåbenligt få ro på det økonomiske, bortset fra at jeg er tvunget til at flytte, fordi jeg bor i en ungdomsbolig som kun er tilladt på kontanthjælp og SU. Men jeg har jo drømt om at flytte.

Har siddet og brugt nogle timer på at fordøje brevet. Jeg burde være virkelig glad. Men som den evig bekymrede person jeg er, så er det som om , ja det er underligt.

Mon nogle kender den følelse ?