hej jeg har været sygemeldt i 2 år og 4 mdr. efter en ulykke hvor jeg kom så slemt til skade med mit hovede.
hvad jeg ikke har gennemgået i den tid magter jeg heller ikke at beskrive lige nu, det er bare for voldsomt. men hvem hjælper den skadede, den svage som ikek selv kan? måske mig i fremtiden? let til middelsvært hjerneskadet siger neuropsykologen som undersøgte mig i over 4 timer. jeg er træt endnu selv om det var i går.
han mener ikke arbejdsmarkedet kan bruge mig. forståeligt eftersom jeg bare ikke virker længere normalt på lige fod med andre, skåne og flexjob og ravalidering er utopi, ja selv rehabiliteringscentret vejlefjord er jeg for tung en sag til sagde psykologen. jeg har været ved at brænde totalt sammen efter en tilstødende blodprop i min hjerne, samtidig en masse undersøgelser og møder for at kortlægge og anskueligegøre overfor kommunen at det jeg siger er rigtigt og alting har været samstemmende i min sygemeldingsåperiode. hvad faen er menibngen med at byde et sygt menneske dette i så lang tid? kan ikek skælde nogen ud, ting tager jo tid, ,...men så lang tid.... måske får jeg et lille liv...håber.
men ak jeg skal undersøges af en arbejdsmediciner også i flere timer i næste uge og så skal der være rundbordssamtale på kommunen med specialisterne, og min læge har forlængst fortalt alt som det er. den med elefanten og myggen tror jeg på...altså en myg kan blive til en elefant. jeg er bare syg og kan ikek arbejde mere, og helde tiden levet i stor utryghed, uvished og dårlig kommunikation og ingen planer...... håpber det får en ende. tror nok det ikke kun er mig der syntes dette lyder temmelig hårdt, blodtrykket er ved at få min læges øjne til at trille ud af hovedet, jeg kan ikke styre en skid, jeg føler mig mast, trådt på og negligeret alt for længe, og det er hårdt ikke at vide hvad der sker til den første hver eneste måned om alting falder sammen økonomisk. men dog ufatteluigt jeg har kunnet beholde mine sygedagpenge i så lang tid. i min situation har man brug for blind tillid og tro på der er en god gud der passer på en. det tror jeg på, ellers var jeg da nok død. trængte bare til at jamre lidt. husker ikke særllig godt. forsøger at få det bedste ud af et liv i kaos alt for længe. lang tid hvor man ikke ved om man har ov at findes her i livet. eksistensberettigelse. nej jeg ved godt jeg bare er til besvær, et stykke ubrugeligt affald, det gik bedre da jeg var rask og kunne klare mere end alting, men så har jeg jo prøvet både at være stærk og svag. tror jeg trænger til at skrive til nogen som også har det svært. eller nogen som også har det svært kan skrive til mig, så hermed min emailadresse:
[email protected]