|
Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
10-11-2011, 12:44 | #1 |
På vej til at lære K10
|
Ansøgt efter §17 – sagsbehandlet efter § 20 - afgørelse efter § 17?
Jeg er i den fortvivlede situation at min sagsbehandler netop har varslet, at min anmodning om førtidspension vil blive afvist i henhold til Lov om Social Pension § 17. Der er ikke givet nogen redegørelse for hvordan jeg skal kunne forsørge mig og min familie.
Jeg søgte selv om førtidspension den 24. januar 2011, og fik efter lidt forvirring tildelt en sagsbehandler, som påstod, at jeg havde søgt på forkert grundlag. Derfor fik jeg min egen læge til at søge for mig på en formular LÆ165. Så kom der gang i sagen og sagsbehandler sendte mig til speciallæge. Konklusionen i speciallægens erklæring var entydig i konklusionen: at jeg var kronisk syg, uden udsigt til bedring eller tilbagekomst til arbejdsmarkedet. Alligevel skrev kommunens lægekonsulent i sin bemærkning, at jeg kunne tilbagevende til arbejdsmarkedet med lidt skånehensyn, begrundet med nogle argumenter som han havde hentet på side 3 i den 7 siders erklæring fra speciallægen - ikke fra speciallægens konklusion. Allerede her ville sagsbehandler tage mine sygedagpenge og stoppe sagen. Jeg klagede og gav sagsbehandler oplysninger om mine indlæggelser osv. helt tilbage til barndommen. Sagsbehandler indhentede oplysninger fra diverse hospitaler og lægeklinikker, og samtidig bad de min egen læge lave en generel helbredserklæring. Denne erklæring viste, at jeg er kronisk syg med bl.a. manglende immunforsvar og ikke kan omgås andre mennesker. Så krævede sagsbehandler, at der blev lavet en ressourceprofil for mig. Heri står, at jeg har gode kompetencer til arbejdsmarkedet, men at jeg grundet min immunforsvarsdefekt og andre helbredsmæssige forhold ikke kan arbejde. Alligevel står der i sagsbehandlers konklusion, at jeg indstilles til afslag på førtidspension. Jeg skrev en længere klage og bad hende omgøre beslutningen eller begrunde hvordan og hvorledes jeg skulle kunne forsørge mig selv og min familie. Så fik jeg to breve fra sagsbehandler: "Indstilling til afslag på førtidspension" og "Førtidspension - retten til at udtale sig". Datoerne i brevet om anke er forkerte (antedateret), så jeg går ud fra at det er ugyldigt indtil de fremsender brev med korrekte datoer. Indstillingen til afslag på førtidspension er behandlet efter § 17. Der gives ingen begrundelse for afslaget og heller ikke oplysning hvordan jeg skal kunne forsørge mig selv og min familie – ja, faktisk svarer sagsbehandler slet ikke på mine spørgsmål. Sagsbehandler ved, at jeg har aftale med Rigshospitalet om yderligere prøver og undersøgelser i november måned, alligevel har sagsbehandler valgt uden begrundelse at afslutte sagen før disse oplysninger foreligger. Jeg vil gerne spørge om det kan være rigtigt, at i dette tilfælde, hvor kommunen har behandlet sagen (i henhold til § 20) anderledes end på det foreliggende grundlag fra starten af, kan kommunen så efterfølgende benytte sig af §17 stk.1 i Lov om Social Pension. Min egen læge har ansøgt om førtidspension for mig på formular LÆ165. Sagsbehandleren har i vores seneste telefonsamtale nævnt, at fordi jeg selv har ansøgt om førtidspension, skal sagen behandles på foreliggende grundlag. Dette har ikke vækket mistanker hos mig om, at behandlingen af sagen har taget en drejning og nu vil blive behandlet anderledes, end den tidligere har gjort - betyder, at kommunen ikke vil vente på flere oplysninger, hvorimod på et tidligere tidspunkt i behandlingen af samme sag har kommunen ikke kun hentet flere oplysninger, men har også sendt mig til speciallægeundersøgelse og specialhelbredsundersøgelse. Dette må betyde, at kommunen skal benytte sig af §20 i Lov om Social Pension og ikke §17 – Er det en rigtig udlægning??? Jeg håber der er nogen der har indsigt i disse love og kan vejlede mig! Med venlig hilsen, 221160 |
10-11-2011, 12:48 | #2 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 27-05 2011
Indlæg: 1.457
Styrke: 15 |
Jeg har aldrig hørt ens læge kan søge førtidspension til en pga en læge-erklæring.
|
10-11-2011, 14:20 | #3 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 07-09 2009
Indlæg: 142
Styrke: 16 |
Nu har jeg lidt svært ved at finde hoved og hale i den beskrivelse du giver af forløbet, og i øvrigt lyder det som om der er nogen misforståelser.
Først og fremmest, så er en LÆ165 på ingen måde et skema beregnet til at ansøge førtidspenion, hvilket i øvrigt en læge heller ikke kan. Lægen må ikke engang skrive til kommunen, at lægen mener en person skal have pension. Lægen kan i den forbindelse kun beskrive personenes helbredsmæssige tilstand. En læge kan dog forsøge at stoppe en kommune i at sende en person i yderligere arbejdsprøvning o.s.v., hvis det skønnes at være til skade for personens helbred, og det er så det. LÆ165 er et skema til lægen at udfylde om "Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling", hvis lægen mener der er forskellige tiltag der kan gøres for at hjælpe en person i forb. med sygdom, altså f.eks. diverse hjælpemidler. |
10-11-2011, 14:52 | #4 |
På vej til at lære K10
|
Det at min læge også søgte førtidspension for mig på en LÆ165, viser blot alvoren i min sygdom. Alligevel bliver jeg afvist at sagsbehandleren under henvisning til § 17. Har I nogle forslag til hvordan jeg skal takle sagsbehandleren, så jeg kan få tilkendt førtidspension?
|
10-11-2011, 15:36 | #5 | |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 07-09 2009
Indlæg: 142
Styrke: 16 |
Citat:
Og du kan ikke tackle sagsbehandleren så du får tilkendt pension, medmindre det er helt udelukket, ud fra diverse afprøvninger af forskellige muligheder, at du er i stand til at arbejde. Der er to muligheder når pension er på tale, enten at du selv søger efter §17 hvor der så ved behandling af din ansøgning, udelukkende tages stilling til det materiale der på ansøgningstidspunktet foreligger omkring din sag. Eller, at sagsbehandleren indstiller dig til pension efter §18 når en arbejdsevnevurdering viser du ingen arbejdsevne har tilbage. Og i begge tilfælde er det § 20 der henvises til når begrundelse for enten afslag eller tilkendelse af pension skal gives, så det er helt korrekt hvis du har fået et afslag begrundet i §20. Citat: §§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. " Eller: "Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende" Citat slut Og det betyder, at for at du skal kunne tilkendes pension, så skal det dokumenteres, at du ikke er i stand til at arbejde. Hvilket vil sige, at kommunen skal sørge for at få dig afklaret, der skal laves ressourceprofil, der skal indhentes nødvendige lægepapirer, du skal sikkert arbejdsprøves o.s.v. |
|
10-11-2011, 17:10 | #6 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 26-01 2008
Lokation: Aalborg
Indlæg: 241
Styrke: 17 |
Enig med de andre, din læge kan kun søge om pension på dine vegne, hvis lægen også fungerer som partsrepræsentant, og det tyder intet på jf. din beskrivelse.
Din læge kan jo i princippet skrive lige hvad han vil i en erklæring, men han bør altid holde sig fra at udtale sig om sociale ydelser samt indstilling til dette, dette er kommunens domæne. Nu ved jeg ikke, hvad din læge præcis har skrevet i erklæringen, men erklæringen skal ses som et forslag til kommunen om at handle på lægens oplysninger, aldrig som en ansøgning. Nedenstående fra vejleding om det social-lægelige samarbejde. LÆ 165 – Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling 1. Formål LÆ 165 kan anvendes af læger, der ønsker at kommunen indleder sagsbehandling af det problem, der beskrives i blanketten, fx pleje af døende i eget hjem, aftale om kronisk sygdom, kontanthjælp, genoptræning, omskoling, uddannelsesforanstaltninger, hjælpemidler, hjemmepleje m.m. 2. Hvad skal kommunen? Kommunen modtager forslag. Lægen kan til enhver tid uopfordret fremsende forslag til kommunen. Denne attest kan ikke rekvireres af kommunen, og kommunen kan ikke anmode borgeren om at hen-vende sig til lægen med henblik på udfærdigelse af attesten. Det er kommunen, der vurderer, om man vil indlede sagsbehandling af det beskrevne problem. Kommu-nen kan eventuelt rekvirere supplerende oplysninger ved brug af en anden LÆ- attest, fx Statusattest. Kommunen kan med borgerens samtykke give lægen information om, hvad der videre foretages, og det anses for at være fremmende for det gode samarbejde og for lægernes anvendelse af LÆ 165 at informa-tionen gives. 3. Hvad skal lægen? LÆ 165 anvendes alene på lægens initiativ. Lægen behøver ikke at begrunde sit forslag, men det vil ofte kunne mindske sagsbehandlingstiden, hvis lægen giver en forklaring, så kommunen ikke behøver at indhente supplerende oplysninger. Lægen kan eventuelt med »X« i et felt under ”Yderligere oplysninger foreslås indhentet” angive, hvordan supplerende oplysninger bedst kan indhentes. Lægen kan på blanketten markere sit ønske om at blive informeret om sagens forløb og om, hvad der videre bliver foretaget. Det skal understreges, at lægens anmodning er et forslag til videre bistand i en given sag. Det er således alene kommunen, der afgør, hvilken social ydelse, borgeren skal tilbydes. 4. Bemærkninger Lægen kan vederlagsfrit rekvirere blanketten hos kommunen. og yderligere fra lægeforeningens hjemmeside Forklaring Attesten skal ligge i lægens konsultation og benyttes kun på lægens eget initiativ, når der et behov for at foreslå kommunen, at patienten anbefales hjælp eller andet ifm. sygdom. Blanketten rekvireres fra kommunen og skal udleveres gratis. Lægen skal kun med få ord beskrive patientens behov - fx. "fodindlæg". Hvis kommunen vil have yderligere helbredsoplysninger, må de rekvirere én af de øvrige LÆ-attester. En socialmedicinsk sagsbehandling kan i øvrigt foregå ved en opringning fra kommunen til lægen, hvor få og enkle spørgsmål vedrørende patientens situation kort kan afklares. Telefonkonsultationen dækkes ifølge Landsoverenskomsten med et fast honorar. |
10-11-2011, 21:46 | #7 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26 |
Citat:
Hvis man søger fp i henhold til §17 kører den på præcis samme måde som hvis sb søger en §18, og den kan tage årevis. Hvis man derimod søger om fp i henhold til §17, på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal sagen overgå til behandling efter reglerne om pension i umiddelbar tilknytning til ansøgningen. Kommunen har 3 mdr. til at træffe en afgørelse. Hvis man søger på det foreliggende må kommunen ikke indhente yderligere oplysninger (men borgeren må gerne selv komme med flere). Det eneste kommunen må gøre er, at færdig gøre rp'en. Jeg har lidt travlt lige nu, men umiddelbart kan det, for mig, se ud som om, at kommunen har færdiggjort rp'en (indhentet de lægepapirer der var nødvendige til dette formål), og derefter nægtet at indhente yderligere, lige efter bogen.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. |
|
10-11-2011, 23:25 | #8 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
hvis du havde spurgt her på siden om du skulle søge en §17
så havde jeg bestemt sagt NEJ du skriver selv du mangler nogle undersøgelser først når alt er parate og man ved kommunen sylter ens sag så kan man selv søge en §17 på grundlæggende mener 70 procent får et afslag og ikke mange får afgøelsen ændret af BAN så forstå ikke du har søgt på nuværende tidspunkt men som alle skriver om du lå for døden og du havde 14 dage tilbage, så kan ingen læge søger en pension det er kun kommunen der kan tage stilling til pension eller nogen anden ydelse. en læge må faktisk slet ikke skrive noget om pension kun omkring funktionsevne |
11-11-2011, 10:03 | #9 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
Det er korrekt at din læge ikke kan ansøge, men han må, som din læge har gjordt, godt anbefale dette ud fra et lægefagligt synspunkt.
Det er lægekonsulenter der IKKE UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER må dette. Din ressourceprofil er her vigtig. Er den korrekt opdateret, altså er alle foreliggende oplysninger medtaget? Din sagsbehandler burde have vejledt dig bedre! Måske du skulle klage over dette punkt, i din partshørring. Partshørring er der hvor du kommer med indsigelser, retter forkerte oplysninger mv. Det er derfor vigtigt!!!at du laver denne partshørring. Vedr. lægeligt; Her er det vigtigt om de nye undersøgelser vil/kan forbedre din arbejdsevne, eller alene din livskvalitet. Måske lægen vil lave et notat til sagen om dette? VH Popiae |
11-11-2011, 21:35 | #10 | |
På vej til at lære K10
|
Citat:
Mit spørgsmål er om kommunen kan behandle min sag i 9 måneder (indhentende diverse papirer og prøver) og dernæst afvise sagen uden begrundelse - med henvisning til § 17? - Eller sagen grundet deres lange sagsbehandling (9 måneder) og omfangsrige engagement i at sende mig til speciallæger og indhente tidl. lægeoplysninger nu er gået hen og blevet en § 20 sag, således at kommunen, skal træffe afgørelse på en SAMLET faglig vurdering og såfremt kommunen giver afslag, så giver anvisning efter § 16 på hvordan jeg igen kan blive selvforsørgende? Jeg håber du kan hjælpe mig, at få lidt klarhed over hvordan disse paragraffer fortolkes. De bedste hilsener, 221160 |
|
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Klage over FP sager før 1/1 behandles efter reglerne efter 1/1 | LUM | Politik og Samfund | 5 | 23-06-2013 20:12 |
Ung mand død efter lykkepiller. Virker de allerede efter 11 dage? | Indiansummer | Politik og Samfund | 35 | 27-03-2012 20:33 |
Svarfrist efter afgørelse fra Statsforvaltningen! | Cocio | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 0 | 24-02-2010 09:27 |
ret til ledighedsydelse efter de 60! | buster | Politik og Samfund | 1 | 06-11-2009 12:18 |
Fik job efter 26 år... | Stella | Politik og Samfund | 5 | 28-06-2008 13:06 |