K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-08-2009, 20:59   #1
Freeja
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2009
Indlæg: 6
Styrke: 0
Freeja er ny på vejen
Flexjob - er så frustreret over en speciallægeerklæring fra en speciallæge i psykiatr

Hej
Det er første gang, at jeg skriver direkte til K10, men jeg er så frustreret over en speciallægeerklæring fra en speciallæge i psykiatri, at jeg må have luft og noget feedback.

Min sagsbehandler vil indstille mig til et fleksjob, men inden sagen kan forelægges for nævnet, skulle der indhentes en ekstra speciallægeerklæring fra en speciallæge i psykiatri samt en ny statusattest – herefter skulle alle akter være på plads.

Efter at jeg har været hos speciallægen er jeg bange for, at mit fleksjob er faldet på “gulvet” og at jeg så må starte helt forfra igen – håber at der er nogen fra K10, der kan give mig noget feedback.

Jeg har været syg siden foråret 2008 med forhøjet blodtryk og stress på grund af mit arbejde. Stressen medførte desværre en depression, som jeg nu er i behandling for, med Cipralex.
Derudover får jeg Cicadin 2 mg til natten
Sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen
Jeg har været arbejdsprøvet i eget job i 10 uger
Har været på arbejdsmedicinsk klinik
Har nu været til 3 speciallæger i psykiatri
Går til stresscoach,

Forløbet hos speciallægen i psykiatri – jeg har valgt at kalde ham XX

Jeg skulle møde hos XX kl. 17.30. For ikke at blive stresset, kom jeg ca. 10 minutter før den aftalte tid (det har jeg efterhånden lært, at jeg skal).
XX spurgte og jeg ville have et glas vand, hvilket jeg svarede ja tak til. XX gik herefter ind i “privaten” og jeg sad alene tilbage på hans kontor. Efter 10–15 minutter kom han tilbage, satte vandet på bordet og sagde, at nu var tiden, hvis ved at være der.
At lade mig vente i ca. 10–15 minutter er da ok, men han kunne da godt havde fortalt mig, at han havde nogle andre gøremål, som han skulle have færdiggjort, inden han kunne tale med mig…
Jeg mener ikke, at det er den bedste måde, at starte en samtale på

Det første XX sagde, var at han ikke kunne forstå, at jeg skulle til ham, da jeg allerede var blevet undersøgt af 2 psykiatere. Fortalte ham, at det var kommunens beslutning, så derfor var jeg her.
Nå, men så må vi jo heller komme i gang var ordene fra XX.

Det skal lige siges, at imens XX stillede mig diverse spørgsmål, kiggede han tit og ofte ud af vinduet (1.sal). Jeg fik den opfattelse, at trafikken/bilerne var mere vigtige, ind selve samtalen med mig. Dog havde vi øjenkontakt, når jeg svarede ham.

XX spurgte ikke på noget tidspunkt til selve mit arbejde eller til min hverdag på arbejdspladsen, dog spurgte han til konflikten, som havde udløst det hele.
Da jeg begyndte at tale om konflikten, blev jeg meget grålabil, hvorefter vi hurtigt stoppede igen.
Herefter blev der ikke talt mere arbejde, til trods for, at det er arbejdet, der er årsag til min nuværende tilstand.

XX spurgte, hvordan jeg var kommet til hans adresse. Fortalte at min mand havde kørt mig og at han nu ventede nede i bilen. XX spurgte hvorfor han ikke sad nede på kroen, i det gode vejr. Fortalte XX, at min mand havde brug for at sidde i sin bil og høre noget musik og slappe af efter arbejde – hans kommentar til dette var: Nå, han er måske også stresset.

Da samtale var slut – præcis efter 1 time – spurte han og jeg havde noget jeg at sige, her på falderebet – jeg takkede pænt nej, da jeg havde mere travlt med, at komme ned til min mand.


Her nogle af de spørgsmål jeg fik stillet af XX

Hvad svarer man, når man får følgende spørgsmål fra en psykiater:
hvad vil du gøre, hvis du vandt en million?

Jeg blev godt nok lidt overrasket over spørgsmålet, men mit svar til XX var følgende:
Selvom vi er blevet ældre, har vi da fortsat nogle drømme – nogle gange ser vi på hinanden og siger, tænk hvis vi vandt en million – så stopper vi med at arbejde, flytter sydpå og nyder hinanden, men et er, at drømme, noget andet er virkeligheden.

Nu har XX skrevet i sin “rapport” at jeg vil stoppe med at arbejde
hvis jeg vandt i lotto, og dette til trods for, at jeg har givet udtryk
for at jeg “elsker mit arbejde”


XX spørgsmål omkring Misbrug

XX spurgte, om jeg drak alkohol og ærlig som jeg er, svarede jeg følgende:
Ja, vi tager da os et glas vin eller måske 2 til vores aftensmad, når vi skal hygge os, men ellers ikke.
Om fredagen spiser vi som regel rugbrød med lækkert pålæg fra slagteren. I den anledning tager vi os en snaps eller 2 til vores sildemadder samt en øl. (jeg drikker højst en ½ øl, da jeg ikke er så meget for øl)
Lørdag aften med god mad, ja der drikker vi også et glas vin.

XX konklusion er nu, at jeg har et alkoholforbrug som ikke er sundt
og at det skal formindske.


Selvom XX afsnit “Misbrug” kun består, af 4 linjer, støder det mig i en sådan grad, at jeg ikke har ord for det. Jeg er simpelthen så vred over det, han har skrevet. At jeg skulle have et alkoholforbrug, forstår jeg ikke. Er jeg dømt på forhånd som alkoholiker, fordi min mor og min lillebror har et misbrug?
Jeg kender alt til druk i hjemmet og hvad det kan ødelægge for en familie. Jeg kunne ikke drømme om, at byde min egen familie det, som jeg selv har oplevet, som barn.

Hvorfor er det lige, at jeg sådan forsvarer mig selv omkring misbrug? Er det fordi jeg er bange for, at blive sat i bås med min mor og bror? – ja, jeg ved det ikke, det eneste jeg ved er, at det ikke passer – jeg har ikke noget misbrug og vil aldrig få det
Jeg mener afgjort, at jeg har brudt den sociale arv, når man ser på det liv, jeg har haft indtil nu.

Hvordan kan XX få “en lille mistanke om et alkoholforbrug” ud fra samtalen?

Ja, i starten af min “nedtur” tog jeg et ekstra glas vin til maden. Dels fordi jeg var meget nedtrykt og dels fordi det virkede afslappende, men det er et overstået kapitel.
Udover vin ved et gæstebesøg, vin til vores mad eller et glas vin når vi, en varm sommerdag, sidder ude i vores have, drikker jeg ikke.
Til orientering skal nævnes, at jeg fx aldrig drikker stærk spiritus

Jeg tror, at XX har konkluderet på Arbejdsmedicinsk Klinik journal hvor jeg der fortalte, at jeg var opmærksom på, at jeg nok drak et glas vin for meget - MEN DET VAR I SOMMEREN 2008 – DER ER SKET MEGET SIDEN DA


XX konklusion

XX har konkluderet, at jeg kan øge mit funktionsniveau og dermed matche arbejdsmarkedets krav på almindelige vilkår, blot ved at jeg går til stresscoach, mindske mit “såkaldte” alkoholindtag og ved at jeg dyrke fysisk træning.


Min opfattelse af konsultationen var, at den var kort og meget, meget overfladisk og at XX bedømmelse af mig, er taget ud af en kontekst som de andre 2 psykiater har nedskrevet.

Hvordan kan XX, efter kun 1 time samtale, konkludere, at jeg kan øge mit funktionsniveau og dermed matche arbejdsmarkedets krav på almindelige vilkår, blot ved at, gå til stresscoach, mindske mit “såkaldte” alkoholindtag og ved at dyrke daglig fysisk træning?

Jeg står fuldstændig uforstående overfor XX konklusion, især når jeg tænker på:

Min arbejdshistorik hos min nuværende arbejdsgiver, som meget gerne vil have mig i fleksjob.

Min egen læge, som jeg går til samtale hos ca. 1 gang hver mdr., har vurderet at min tilstand er stationær og at jeg skal undgå alt, hvad der hedder stress og belastende situationer.

Speciallæge i psykiatri ved Arbejdsmedicinsk klinik, har efter 3 timers samtale, vurderet at min depression er udløst af stress

Speciallæge i psykiatri ved xxxx Hospital, har efter 3 timers samtale vurderet, at min stresstærskel, funktionsniveau og min arbejdsevne muligvis vil være varigt påvirket. Hvad det får, at betydning på længere sigt, kunne hun ikke udtale sig om ved konsultationen.

Stresscoach som jeg har gået ved siden januar 2009, har ligeledes vurderet, at jeg skal passe meget på mig selv og prøve at ændre min måde, at arbejde og tænke på, for ellers vil jeg blive med, at falde tilbage i mit gamle mønster.

Afklaringskonsulenten fra egen kommune har konkluderet, efter at jeg har været i 10 ugers arbejdsprøvning, at min arbejdsevne er væsentligt nedsat og at jeg ikke matcher arb.markedets krav på ordinære vilkår, men på særlige vilkår med skånehensyn, hvilket er i overensstemmelse med min chef vurdering.

Hvordan kan det være, at alle de personer, som jeg nu efterhånden har talt med/været hos, kan tage så grueligt fejl – ja, jeg spørger bare…

Venlig hilsen
Freeja

P.s. det kan godt være, at mit indlæg virker noget rodet, men det er sådan jeg selv, har det lige nu. Se venligst bort fra mine stavefejl.
Tak fordi I læse mit indlæg

Sidst redigeret af Freeja; 20-08-2009 kl. 00:01.
Freeja er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Er så frustreret )-: tullepigen Politik og Samfund 3 16-07-2013 07:44
Er ny og frustreret tjele88 Spørgsmål ang fleksjob 5 11-10-2011 20:43
frustreret Heidixxx Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 31 28-04-2008 21:31
Frustreret andi1975 Lægekonsulenternes Rolle 7 09-04-2008 17:41
Frustreret.. gh72 Spørgsmål ang fleksjob 10 12-01-2008 22:13




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:57.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension