|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
26-05-2008, 22:52 | #1 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 05-10 2006
Lokation: Sæby
Alder: 48
Indlæg: 774
Styrke: 18 |
Langtidssyge bliver kastet rundt i systemet
http://www.nordjyske.dk/frederikshav...816245%2c5%2c3
KRITIK: Socialrådgiver i 3F kritiserer udlicitering af kommunal sagsbehandling af syge - Endnu engang handles der i et uendeligt sagsforløb hen over hovedet på mennesker, der i forvejen står i en ekstra sårbar situation. Socialrådgiver Jane Springborg, 3 F Nordøst Vendsyssel, er stærkt utilfreds med, at Frederikshavn Kommunes arbejdsmarkedsudvalg har besluttet at udlicitere den fortsatte behandling af alle sygedagpengesager, hvor sygemeldingen har strakt sig over mere end 52 uger, til private aktører. Siden de berørte borgere har fået brev om, at de nu igen skal skifte sagsbehandler, har Jane Springborgs telefon kimet. - Alene de to første dage, efter at jobcentrets brev var sendt ud, fik vi 10 henvendelser fra medlemmer, der var kede af, at møllen maler endnu engang, påpeger Jane Springborg. Hun peger på, at mange af de berørte i forvejen allerede har haft de første syv-otte sagsbehandlere. - Det er en stor psykisk belastning for mennesker, der i forvejen står i en sårbar situation og har brug for ro og forudsigelighed, at skulle aflevere alle deres personlige oplysninger til en ny person, som jeg ikke kan forestille mig har nogen kompetence til at træffe beslutninger om, hvad der så skal ske, siger Jane Springborg. - Som gammel sagsbehandler kan jeg se, at mange af de sager, de sygemeldte har, kunne været færdigbehandlet inden for et halvt år, så man får nærmest opfattelsen af, at det drejer sig om at fastholde folk i systemet, frem for at få tingene afsluttet, så folk kan komme videre med deres liv, lyder det fra socialrådgiveren. Hun spørger, om der i kommunen mangler organisatorisk overblik, siden den ikke har sørget for at få tilført de fornødne ressourcer til at få sagerne færdigbehandlet. - Jeg synes ikke, der er rimelighed at udlicitere opgaver, man kan beregne, vil komme. Hvorfor prioriterer man ikke det, der skal til, men i stedet vælger for uden tvivl langt dyrere penge at lægge sagerne ud eksternt. Ansæt dog det personale i stedet for at koste borgerne frem og tilbage, lyder opfordringen fra socialrådgiveren. jeg har været der med en kommentar
__________________
Er systemet til for at hjælpe syge borgere ?
eller er systemet til for at gøre tilværelsen endnu mere uudholdelig end den er i forvejen, når sygdommen plager ? |
26-05-2008, 23:04 | #2 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 05-10 2006
Lokation: Sæby
Alder: 48
Indlæg: 774
Styrke: 18 |
Mange syge ud af huset
http://www.nordjyske.dk/frederikshav...816246%2c5%2c3
Ventetiden på færdigbehandlingen bliver væsentligt nedbragt, lover Britta Carstens, ErhvervsKonsulenterne. Arkivfoto Sagsmapperne med mellem 330 og 360 af de langvarigst syge borgere i Frederikshavn er nu, efter beslutning i byrådets arbejdsmarkedsudvalg, lagt ud til fortsat behandling hos tre eksterne konsulentfirmaer, ErhvervsKonsulenterne, AS3 og Falck Health Care Det oplyser kommunens arbejdsmarkedschef, Bjarne Lynnerup Thorsen. - Det drejer sig om alle de borgere, der har været sygemeldt i mere end 52 uger. Der kan dog også kan være enkelte under de 52 uger, siger han. - De tre eksterne aktørers kompetence er at gennemføre opfølgningssamtaler og indgå handlingsaftaler, som vi skal godkende. Hvis resultatet bliver et fleksjob, kan den private aktør godt finde virksomheden og jobbet, men det skal godkendes af os, siger Bjarne Lynnerup Thomsen. Kom med medarbejderne! Formanden for byrådets arbejdsmarkedsudvalg, Jørn Larsen (S) siger, at Jane Springborg er velkommen til at komme med de ansatte, der er behov for, hvis kommunen selv skal løse opgaven. - Det har vist sig umuligt at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Der er mangel på socialrådgivere, der kan få betydeligt mere i løn i de private virksomheder, og vi skal til bunds i den pukkel af sager, der er oparbejdet. Der kommer jo hele tiden nye sager ind, der også skal behandles, siger Jørn Larsen, der godt kan forstå, at udliciteringen kan skabe frustration hos borgerne. - Omvendt er der ingen, der har ringet til mig og klaget, siger han, og anser det også til borgernes fordel, at de får en afklaring hurtigst muligt. Han påpeger samtidig på, at afviklingen af sagspuklen vil nedbringe kommunens udgifter med 33 mio. kr. om året. - Det handler om mennesker, der for længst skulle have været bevilget et fleksjob eller en førtidspension, så de kom ud af systemet, siger Jørn Larsen. Aftale sikrer kort proces Direktør Britta Carstens, ErhvervsKonsulenterne, der har fået overdraget cirka en tredjedel af sagspuklen, siger at det er væsentligt for hende at understrege, at med det, der er aftalt og allerede sat i værk af kommunen betyder, at ventetiden for færdigbehandlingen kan blive væsentligt nedbragt. - Vi har de kompetente medarbejdere, vi skal bruge, og er taget fat på at indkalde de berørte borgere til samtale. Vi har læst og fundet ud af opgaven, så der hurtigt kan skrides til virksomhedsprøvning, indhentelse af yderligere lægepapirer, eller hvad der nu resterer, siger Britta Carstens
__________________
Er systemet til for at hjælpe syge borgere ?
eller er systemet til for at gøre tilværelsen endnu mere uudholdelig end den er i forvejen, når sygdommen plager ? |
27-05-2008, 14:00 | #3 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 15-02 2007
Lokation: Aalborg
Indlæg: 29
Styrke: 18 |
Hej.
Vil bare lige gøre opmærksom på, at det ikke kun er Frederikshavn kommune,der udlicitere kommunal sagsbehandling....Aalborg kommune gøre det også....i brevet fra kommunen står der ovenikøbet, at kommunen vil yde en extra indsats over for folk med mere end 52ugers sygdomhvordan hænger det sammen med, at folk der i forvejen er meget hårdt presset, bliver skubbet videre til folk der skal starte mere ell. mindre forfra på sagen |
27-05-2008, 15:03 | #4 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21 |
Ja, jeg synes, det er rædselsfuldt med alle de private aktører. For det første skal man starte forfra og forklare sig om igen. For det andet har de private aktører ingen kompetence til at træffe nogen afgørelse. Det vil sige, at de kun kan komme med en anbefaling til kommunen, så selvom den private aktør har en mening om, hvad man bør visiteres til, kan man ikke regne med, at kommunen mener det samme.
Det har jeg selv været ude for i forbindelse med min revurdering, og desværre kender jeg flere andre, der er i samme situation. Og så kan jeg ikke forstå, hvorfor kommunerne anvender disse aktører, hvis de alligevel ikke retter sig efter anbefalingen. Desuden er en privat aktør hundedyr, de ville kunne spare mange penge, hvis de ansatte nogle folk i kommunalt regi, der udførte disse opgaver. På nuværende tidspunkt har jeg været hos 3 private aktører på 2½ år, nemlig Contra, AS3 og revacentret, og det er nok ikke sidste gang, jeg har været hos privat aktør, og jeg må indrømme - selvom de alle har været søde og forstående - at jeg er ved at være træt af det! |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Bliver kastet rundt i systemet - ADHD | rasmusmurer | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 6 | 08-11-2012 09:20 |
hjælp jeg bliver kastet rúndt | vonsyld | Spørgsmål ang fleksjob | 6 | 31-10-2011 18:40 |
Hvad skal der til for at få flex. Føler jeg bliver revet rundt i sys. | K-M | Spørgsmål ang fleksjob | 2 | 06-08-2011 11:03 |
Terningerne er kastet... | salvatore | At søge førtidspension | 4 | 28-05-2009 06:43 |
kørt rundt i systemet. | Stella | Det er da strengt ! | 0 | 29-10-2006 16:03 |