http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/12/01/171602.htm
Der står bla: Forskning viser, at 25 procent af de danskere, der sættes på gaden, helt forsvinder i statistikkerne.
Jaaa gad vist hvor de forsvinder hen, sikke glade sagsbehandlerene må være... hovsa jeg har ikke hørt fra Y i et års tid nu, dejligt (og så er sagsbehandler ellers ligeglad) Stakkels mennesker.
Det får mig faktisk til at tænke på min biologiske far, ham kan de ikke finde i systemet, han er pist borte, for nogle år siden blev han stanset af en betjent, som ville vide hvem han var og meldte tilbage til stationen, og udelukkende fordi de havde mistet ham i systemet blev han anholdt, det er da ikke hans skyld at de ikke ved hvor de skal finde ham, det værste er at han ikke er hjemløs, han bor i et gammelt skilteskur, og der har han boet i snart 30 år (og er i øvrigt ganske tilfreds med det)
1700 mindre om måneden, lyder ikke af meget, slet ikke for en rig (men de har også råd til at miste den slags håndører) men når man så gør det op, er det faktisk enormt mange penge, det er fx 34 par bukser, hvilket her i huset er mere tøj end vi køber på et helt år, til os alle 5, inklusiv sko, julegaver (her i huset) til ca 4 børn, mad (her i huset) til 2 uger. Med 1700 mere mellem hænderne om måneden kunne jeg nå rigtig langt, måske jeg kunne prøve at komme på ferie (det har jeg ikke været siden jeg var 10 år) Så er det da klart jeg (vi fattige) syntes det er svært at få tingene til at løbe rundt, alle priser er jo baseret på hvad den gode ende af gennemsnittet har af penge mellem hænderne.
Fødevarepriserne falder, jo DET gør de (min gamle far mærker det meget tydeligt på hans indtægt) bare ikke lige i butikkerne, for butikkerne har fundet ud af at de kan sælge varene til den højere pris.