Den forsvunde rettsikkerhed

Fandt den her over hos www.ladk.dk

og det er vist aktuelt nu som aldrig før og mængeden af mennesker der udsættes for disse retsikkerheds krænkelser bare stiger og stiger, desværre oppdager mange det ikke før det er for sent og de selv sidder i fælden

07.01 2007

Kommunernes Landsforening: Lediges retssikkerhed er i fare.



Den 4 januar bragte Berlingske Tidende en artikel "Borgere lades i stikken af uforståelige regler"…"Reglerne for bla. Kontanthjælp er blevet så indviklede, at hverken borgere eller fagfolk forstår dem".…"Ifølge KL bringer de uforståelige regler borgernes retssikkerhed i fare". Dette fremførtes af KLs formand, venstremanden Erik Fabrin, altså af landets højest ansvarlige kommunalpolitiker.



KLs formand erkender dermed, hvad Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) har sagt og skrevet i årevis. Der findes næppe et af LA-Bladets 34 numre, hvor forholdet ikke omtales i flere artikler. (se www.ladk.dk).



Siden Bistandslovens ikrafttræden 1976 er vilkårene for ledige blevet forringet stort set hvert år. Man har ramt gruppe efter gruppe, og når man er nået hele raden rundt, begynder man forfra. Indtil 1996/7 var der blot tale om stramninger og nedskæringer, men så indførte SRregeringens socialminister Karen Jespersen den såkaldte aktivlov. Herefter skulle borgeren til gengæld for en stadigt ringere forsørgelse levere en modydelse eller lade sig aktivere. Ellers ville forsørgelsen falde bort. Lovgivningens eneste krav til sådan aktivering er, at den skal være "rimelig". Hvad dette er, bestemmer myndighederne selv, dvs sagsbehandlerne. Afslår borgeren, eller er fremmødet ikke tilfredsstillende, mindskes eller mistes forsørgelsen. Til socialministerens overraskelse bliver der flere hjemløse, når huslejen ikke kan betales af en beskåret eller bortfaldet kontanthjælp. Men reglerne fastlægges heller ikke længere i Socialministeriet, men i Beskæftigelsesministeriet. Socialpolitikken er blevet arbejdsmarkedspolitik til fordel for køberne.



Karen Jespersen indledte altså det nuværende sociale kaos. Socialpolitikken blev til arbejdsmarkedspolitik. Grundprincipper blev ændret. Sikkerhedsnettet forsvandt under de ringest stillede, som blev overladt til sagsbehandleres og konsulenters vilkårlighed. Lovenes navne, regler og paragraffer ændredes med års mellemrum. Ligeså institutionernes navne. Ingen ved længere hvad et socialkontor hedder. 1.1.07 er dette ændret igen. De ansattes titler ændres. Hvad er en "arbejdsmarkedschef" mon? Findes titlen endnu? Man kan blot slå op på nettet for at se virvaret af ændringer. Og ordforrådet i socialpolitikkens nysprog ændres hele tiden til den ukendelige. Hykleriet må for længst have nået de ansattes væmmelsesgrænse. En ydelse, man hverken kan leve eller dø af, kaldes starthjælp!



Ledige borgere har selvfølgeligt ikke haft en chance for at følge med. Borgere, der ikke er henvist til offentlig forsørgelse, tror, at alt er som i gamle dage. Indtil de selv eller et familiemedlem bliver ledige, så bliver de særdeles overraskede. LA har længe hævdet, at dette også gælder for de offentligt ansatte og valgte, der skal forvalte lovgivningen. Hvad KLs formand altså nu giver LA ret i. Men det er ikke blot ledige borgeres retssikkerhed, der er i fare (og dermed alle borgeres, da alle kan blive ledige), men selve retsstaten undergraves. Hvis myndighedspersoner ikke kender eller forstår lovene, men alligevel skal forvalte dem, da skrider retssikkerheden generelt.



I utallige retssager og i endnu flere klage- og ankesager er kommuners praksis overfor ledige blevet underkendt. Men man fremturer næsten uanfægtet. Kommuner fastlægger egne regler uden at bekymre sig om lovhjemmel. For at spare på de fattigste, ser man stort på loven. De fattige er jo, som man selv kalder dem, ressourcesvage, så kun få klager, og endnu færre bringer sagen for retten.

Kommuner og deres ansatte kan ikke dømmes for socialt bedrageri.



I alt dette understøttes man af regeringens, især beskæftigelsesministerens, retorik, hvor lediges omdømme og værdighed dagligt krænkes. Lediges retssikkerhed er ikke i fare, den findes ikke længere.